
I forbindelse med at Jesper Lind har valgt at træde tilbage fra sin stilling som administrerende direktør hos Lind & Risør A/S, for at hellige sig bestyrelsesarbejde i Lind & Risør A/S samt passe familiens investeringer, er Jan Skovgaard Hansen udnævnt til administrerende direktør for virksomheden.
Jan Skovgaard Hansen kommer fra en stilling som Teknisk Chef hos Lind & Risør A/S, hvor han har været ansat i over 30 år, og kender dermed selskabet særdeles godt. For familien Lind har det været vigtigt at rekruttere den nye direktør internt, idet det er vigtigt at kultur og værdier videreføres i det nye set-up.