I Vinge lidt uden for Frederikssund ligger Danmarks nye skatkammer i form af et moderne, klimatiseret og lavenergi-drevet magasin, hvor genstandene fra Nationalmuseet kan opbevares sikkert i flere generationer.
HVAC Magasinet har tidligere beskrevet magasinet, der bliver taget i brug i næste uge. På mandag den 16. maj begynder flytningen af to tredjedel af museets samling til Vinge. En flytning, der tager lidt tid – faktisk forventes det at vare 10 år, før alt er flyttet.
Nationalmuseets samling består af mere end to millioner genstande, som samlet udgør 42.000 m3. To tredjedele af disse (svarende til 28.000 m3) flytter ind i det nye magasin.
Magasinet er konstrueret, så der skal bruges meget lidt energi for at holde et optimalt og stabilt klima omkring kulturarven. Det bygger på en videreudvikling af erfaringerne fra andre lavenergibyggerier i Danmark.
Gulvet er ikke isoleret og fungerer dermed som køleflade om sommeren og varmeflade om vinteren, hvilket holder temperaturen mellem 7 og 14 grader. En lille smule affugtning holder luftfugtigheden stabil.
Magasinet bruger derfor lav energi året rundt. Et typisk klimatiseret magasin har almindeligvis et energiforbrug på ca. 30 kwh pr. m3, mens magasinet i Vinge er beregnet til at bruge mindre end 1 kwh pr. m3.
Inden museumsgenstandene kan flytte ind i det nye magasin, bliver de behandlet mod skadedyr ved frysning, så der ikke kommer ubudne gæster med ind, der ødelægger kulturarven. Registreringen bliver tjekket, eventuelle fejl rettet, og findes der ikke fotos af genstandene, bliver de fotograferet.
Herefter kan genstandene placeres i et af magasinets forskellige opbevaringsløsninger, eksempelvis på en af de 25.000 m3 reolplads. Alene markeringen af de mere end 13.000 placeringer på reolerne har krævet kilometerlange strimler af klistermærker. Men på den måde ved Nationalmuseet præcis, hvor alt står.
Magasinet er desuden indrettet med en ”skadestue” til reparation af beskadigede genstande og et såkaldt ”anoxiarum” til behandling mod skadedyr. Der er også faciliteter, så forskere kan studere samlingen på stedet.
Kilde: Nationalmuseet