
Enkel integration af brandspjæld i bygningsautomatisering med stand-alone løsning.
ASi, det i industrien anerkendte bussystem til automatisering af maskiner og systemer på det lavere automatiseringsniveau, har i lang tid og med succes også været anvendt til bygningsautomatisering – eksempelvis i store lufthavne eller kontorhøjhuse til styring og overvågning af brand- og røgspjæld eller volumenstrømme. Med stand-alone løsningen til brandspjæld (BSK), Control BW3545, har Bihl+Wiedemann nu implementeret en komplet, forud konfigureret, installations- og tilslutningsklar løsning til effektivt og omkostningseffektivt at integrere op til 120 brandspjæld i BACnet-baseret styringsteknologi for bygninger.
Stand-alone løsningen til brandspjæld er særlig interessant til ventilations- og brandsikringssystemer i skoler, hospitaler, indkøbscentre, kontorkomplekser, hoteller eller andre tilsvarende store bygninger. I mange tilfælde er sådanne anlæg udført af og vedligeholdes af lokale ventilationsfirmaer. Med den komplette løsning fra Bihl+Wiedemann er alle installations- og ibrugtagningsaktiviteter en barneleg i ordets sandeste betydning og kan derfor styres uafhængigt uden yderligere medvirken af elektrikere eller eksterne ventilationsvirksomheder. Piercingteknologien, der anvendes til monteringen af brandbeskyttelses- og ventilationskomponenterne, er ekstremt enkel og samtidig sikker. Da ASi-kablet har en sikker, lav spænding, er det også tilladt ikke-elektrikere at tilslutte enheder.
Smart installation uden kabelspaghetti
Med sine komponenter til bygningsautomatisering har Bihl+Wiedemann tilpasset sig kravene til grænseflader inden for moderne bygningsteknik.
– Samtidig har vi med stand-alone løsningen for brandspjæld også udnyttet de fordele, som kombinationen af ASi og BACnet giver i lufthavne eller store bygninger til eksempelvis også at kunne anvendes i mindre bygninger, forklarer Christian Lang, salgschef for Tyskland hos Bihl+Wiedemann.
– Selv om der kun er cirka 20 brandspjæld i en ny bygning, medfører konventionel kabling kilometervis af kabler og tykke kabelbundter. Det gør også styring af og fejlfinding på tilsluttede enheder meget dyrt. For ikke at nævne hvad der sker ved en ændring i brug eller at bygningen moderniseres. Her vil det for hvert nyt brandspjæld være nødvendigt under drift at trække to nye kabler i kabelkanaler over lange afstande igennem vægge og lofter til bygningens kontrolcentral.
Kabling til brandspjæld og andre bygningsteknologiske komponenter med AS-Interface er meget smartere. Med ASi, der har frit valg af topologi, kan alle komponenter forsynes med data og strømforsyning via et enkelt to-tråds kabel – enten i form af det kendte, gule ASi-kabel, et rundt 2-lederkabel eller som et brandsikkert, orange E90 kabel. Kablerne og kommunikationen til alle tilsluttede komponenter overvåges løbende. Afbrydelser, såsom svigt af et brandspjæld eller andre problemer, opdages i realtid og rapporteres til bygningens SRO-system. Der kan forbindes op til 62 slaver til et enkelt ASi netværk – enten direkte eller via korte kabler.
– Hvis det er nødvendigt med yderligere et brandspjæld og dermed et ekstra ASi-modul til styring af dette, er det nemt, hurtigt og omkostningseffektivt at etablere, siger Christian Lang, fordi hver af disse moduler allerede er udstyret med en passiv distributør.
Fremtidssikret løsning
Reduceret brandbelastning på grund af betydeligt færre kabler end med konventionel kabling, frit valg af topologi, væsentligt reduceret installations- og idriftsættelsesomkostninger, styring af 24V DC eller 230V AC spjældaktuatorer, sikker overvågning og feedback af positioner på håndbetjente spjæld – alt dette taler for ASi som et kablingssystem inden for bygningsautomatisering.
Desuden er der den hurtige fejlfinding på den korte afstand mellem slave og spjæld, fleksibiliteten i at kunne tilføje eller flytte motordrevne brand- og røgspjæld eller volumetriske flowregulatorer i forbindelse med renovering eller ændring af brug af bygninger samt muligheden for at skifte og tilføje andre sensorer og aktuatorer på profilkablet. I sin funktion som gateway samt som en selvforsynende styreenhed kan ASi BACnet Small Control system ikke kun styre og overvåge ventilations- og brandalarmanlægget i store ejendomskomplekser, men også i små bygninger. Data fra de tilsluttede sikkerhedskomponenter giver også omfattende diagnostiske muligheder.
OPC UA-grænsefladen, som er en forudsætning for en successiv implementering af IIoT og cloud-teknologier, muliggør tilslutning af ASi-infrastruktur til innovative koncepter fra FacilityManagement 4.0 til cloud-baserede fjernstyringsprogrammer. Sammen med BACnet og OPC UA er AS-Interface den ideelle netværksløsning til bygningsautomatisering i dag og i fremtiden.