Anno 2025 har virksomheder brug for mere og andet end bare gode intentioner for at accelerere den grønne omstilling. De har brug for konkrete data, som dokumenterer bæredygtige indsatser, og som kan vise målbare fremskridt i forhold til de forpligtelser, byggebranchen er underlagt. En LCA giver svaret. Den indeholder nemlig de konkrete data, der kan bruges til at dokumentere virksomhedens bæredygtighedsinitiativer over for kunder og omverdenen. Derfor er det vigtigt, at du ved, hvad en LCA er, og hvordan du tæmmer sådan én
Artiklen er anden artikel i serien “Bæredygtig ventilation”, og har været bragt i HVAC Magasinet nr. 4, 2025. Den kan læses uden illustrationer herunder (læs originalartiklen her)
Af Louise Nørregaard Jakobsen, bæredygtighedschef i Buildings DK, energi- og indeklimaspecialist og LCA Lead, AFRY
Anvendelse af LCA kan føre til betydelige miljømæssige og økonomiske fordele. Ved at reducere ressourceforbrug og CO2-udledning kan virksomheder opnå besparelser på energi og materialer samt forbedre deres miljøprofil. Især med det stigende fokus på CSRD og EU-taksonomi. Disse begreber er ikke valgfri, og indsatsen er høj for virksomheder, som ikke lever op til kravene, da de risikerer bøder, beskadiget omdømme og tab af interessenters tillid. Med andre ord kan det blive en dyr omgang.
Taksonomi er en forordning fra EU, som dokumenterer investorers miljømæssige investeringer. Et lavt CO2-resultat i en LCA kan dokumentere virksomhedernes modvirkning af klimaændringer, hvilket blandt andet kan føre til:
• Øget adgang til grøn finansiering: Investorer er mere tilbøjelige til at støtte projekter, der opfylder taksonomiens krav.
• Forbedret omdømme: Virksomheder, der kan dokumentere lavere CO2-udledninger, kan styrke deres brand og tiltrække miljøbevidste kunder og partnere.
CSRD kræver, at store virksomheder rapporterer om deres bæredygtighedsindsatser, herunder deres CO2-udledninger. Et lavt CO2-resultat i en LCA kan hjælpe virksomheder med at:
• Overholde rapporteringskrav: Nøjagtige og lave CO2-data gør det lettere at opfylde CSRD’s rapporteringskrav.
• Demonstrere bæredygtighed: Virksomheder kan vise deres engagement i at reducere miljøpåvirkninger, hvilket kan forbedre relationer med interessenter og kunder.
Disse fordele gør det klart, hvorfor et lavt CO2-resultat i en LCA er værdifuldt for kunder, både i forhold til overholdelse af lovgivning og i at opnå økonomiske og omdømmemæssige fordele.
En LCA har også stor betydning, hvis man ønsker en bygning certificeret, for eksempel i henhold til DGNB, Svane m.m. Der er mange point at hente, hvis et projekt har et lavt CO2-tal, og kan være en nødvendighed, hvis man har et ønske om at opnå diplom. Med den nye DGNB 2025 har jagten på et lav-CO2-projekt aldrig været vigtigere.
Med en DGNB-certificering får bygherre nogle finansieringsfordele, da banker og finansielle institutioner ofte tilbyder lavere renter og bedre lånevilkår på lån til bæredygtige projekter, herunder DGNB-certificerede bygninger.
Kend lovkravene
Da klimakravene gjorde deres indtog i BR18 per 1. januar 2023, blev det lovpligtigt at dokumentere LCA, såfremt bygningen ligeledes var underlagt krav om energiramme. Men en grænseværdi på 12 kilo CO2/m2/år, og med en udsigt på to år inden den næste skærpelse, fik byggebranchen mulighed for at øve sig i det nye værktøj, da de 12 kilo CO2/m2/år kun gav udfordringer for 10 procent af de underlagte bygninger.
Nu – to år senere – er 2025-kravene kommet, og de 12 er blevet til 7,1 kilo CO2/m2/år. Der er kommet fire grænseværdier, som dækker alt fra feriehuse til kontor og erhverv, som både gør sig gældende for nybyg og tilbygninger og for opvarmet og uopvarmet. Dog er uopvarmede bygninger under 50 kvadratmeter fortsat frataget for både LCA-dokumentation og grænseværdi.
Med de nye og skærpede klimakrav er LCA blevet en endnu vigtigere spiller og et vigtigt redskab for at sikre et lovligt byggeri.
Enkelte bygningsgrupper er fortsat undtaget LCA-grænseværdi, men krav om dokumentation ved ibrugtagning er fortsat lovpligtigt. Dette gælder for en række bygninger, som anskues som samfundskritiske, herunder Forsvarets operative bygninger og byggerier, som tilhører en af følgende BBR-koder:
• 221 – Bygning til erhvervsmæssig industriproduktion, herunder fødevareproduktion, hvor produktionsapparatet er en integreret del af bygningen.
• 231 – Bygning til energiproduktion, herunder energiproduktion vedrørende affaldsbrænding og lignende.
• 232 – Bygning til forsynings- og energidistribution.
• 233 – Bygning til vandforsyning.
• 234 – Bygninger til affaldshåndtering, rensningsanlæg og lignende.
• 239 – Anden bygning til forsynings- og energiproduktion mv.
• 431 – Hospital og sygehus.
• 444 – Fængsel, arresthus og lignende.
• 534 – Tribune i forbindelse med stadion.
Ved at svare på spørgsmålene i dette flow chart kan du hurtigt finde frem til, om dit byggeri er underlagt LCA-krav og i så fald hvilke, se figur 1.
Hele byggeprojektets miljøpåvirkning tæller
Som noget nyt fra 1. juli 2025 skal byggeprocessen også inkluderes i LCA-beregningen. Det omfatter:
• bortkørsel af jord
• energiforbrug på byggepladsen
• transport af materialer til byggepladsen
• bortskaffelse af byggeaffald.
Byggepladsens klimapåvirkning skal overholde en separat grænseværdi på 1,5 kilo CO2/m2/år. Inkluderingen af byggeprocessen i LCA vil ændre roller og opgaver i byggeprojekter. Entreprenør- og håndværksvirksomheder vil få øgede krav og ansvarsområder for dokumentation og styring af klimapåvirkninger i byggeprocessen. Desuden vil byggemarkeder, grossister og producenter skulle levere data for transport af byggematerialer til byggepladsen.
Disse nye krav vil hjælpe med at sikre, at byggeriets samlede miljøpåvirkning bliver reduceret, og at bæredygtighed bliver en integreret del af byggeprocessen – ikke blot med tomme ord, men med valide tal, se tabel 1.
6-trins guide til at udarbejde en LCA
Så hvordan tæmmer man sådan én LCA? Nedenfor får du en nem 6-trins guide, du kan følge, når du skal udarbejde en LCA. Detaljerede vejledninger og metoder kan læses i bygningsreglementet, og en række andre referencer findes i faktaboksen på side 22.
1. Grundig dataindsamling: Saml data og mængder om materialer, opbygninger og energiforbrug for energiramme. Jo mere præcise data, desto mere pålidelig bliver LCA’en. Dette kan gøres på mange måder, men kan blandt andet være en manuel opmåling og registrering på tegninger. Det kan også være i form af et mængdeudtræk fra et BIM-baseret modelleringsværktøj som Revit eller lignende. Her skal der tages højde for alle de komponenter, som ikke modelleres, men som skal medregnes i en LCA. Det omfatter blandt andet overfladebehandlinger, armering m.m. En oversigt over alle de konstruktioner, der skal medregnes i en LCA, kan ses i bygningsreglementet bilag 2, tabel 6.
2. De rette værktøjer: Der findes en række LCA-værktøjer på markedet, der er designet til at understøtte beregninger i henhold til europæiske standarder. Intet program er mere korrekt end det andet. De har hver deres styrker og anvendelsesområder, her er et udpluk af enkelte softwareløsninger: LCAByg, Realtime LCA, OneClick LCA, EG Sigma m.fl. Disse værktøjer gør det lettere at modellere og analysere miljøpåvirkninger.
3. Standardværdier for mekaniske installationer: For at spare på timeforbruget kan du i de indledende LCA-beregninger med fordel anvende de prædefinerede standardværdier, der er for afløb, vand, varme og ventilation, i stedet for de faktiske mængder. Disse værdier kan anvendes til endelig dokumentation, men der er dog ofte en CO2-gevinst ved at indregne de faktiske mængder.
4. Begynd med en hotspotanalyse: Den hjælper med at identificere de mest miljøbelastende faser, materialer eller bygningsdele i livscyklussen. Det gør det muligt at fokusere indsatsen på de områder, der har størst potentiale for miljøforbedringer.
5. Sammenlign alternativer: Brug LCA til at sammenligne forskellige materialer og designløsninger. Det hjælper med at vælge de mest bæredygtige muligheder.
6. Kommunikér resultaterne: Del LCA-resultaterne med kunder og interessenter. Det kan styrke virksomhedens omdømme og tiltrække miljøbevidste kunder. Resultater er især vigtigt at dele med de forskellige aktører på projektet. På den måde sikres det, at alle ved, hvad de skal projektere efter, og hvilke materialer der skal foreskrives i byggesagsbeskrivelser og lignende.
Tag LCA med tidligt i projekteringsfasen
LCA har en betydelig indflydelse på projekteringen af byggeprojekter. Første skridt i processen er at integrere LCA-principperne i designfasen. Det kræver, at arkitekter og ingeniører samarbejder tæt for at vælge materialer og teknikker, der minimerer miljøpåvirkningen uden at gå på kompromis med funktionalitet og æstetik. Tidlig integrering af LCA er afgørende for at opnå bæredygtige resultater, da beslutninger om placering, geometri, form og udtryk bliver præciseret fra begyndelsen.
LCA-processen begynder utvivlsomt forskelligt på alle projekter. Det afhænger meget af, hvilket CO2-resultat der er lagt for projektet, hvilke typologier det omhandler, og hvad den overordnede disponering af byggeriet er. Erfarne LCA-specialister kan hurtigt vurdere, om et givent projekt er langt under lovkrav, og i sådan et tilfælde er det ikke nødvendigt at lave variantstudier, LCA-screening og flere opdateringer gennem projektet. For lovkravet er blot en LCA ved ibrugtagning. Men den skal selvfølgelig overholde den tilhørende grænseværdi. Det er endnu ikke præciseret, hvad der sker, hvis en LCA for en given bygning ikke overholder den pågældende grænseværdi, og dermed er et ulovligt byggeri. Det kan næsten være en umulig opgave på bagkant at optimere en LCA. Efterhånden bliver CO2 grænseværdier mindre og mindre, og det kan derfor være nødvendigt at præcisere sin LCA-proces for at sikre overholdelse af lovkrav ved ibrugtagning for at undgå sanktioner, bøder og lignende.
En struktureret tilgang lønner sig
Et projekt begynder med forberedelse og planlægning, hvor projektets mål og omfang defineres, og relevante interessenter identificeres og involveres tidligt. Det sikrer, at alle parter er på samme side og forstår betydningen af LCA.
Næste skridt er dataindsamling, hvor der samles detaljerede oplysninger om mængder, materialer, energi og EPD’er. For at sikre ensartethed og nøjagtighed anvendes standardiserede værktøjer og databaser. Disse data analyseres derefter ved hjælp af LCA-software, som vurderer miljøpåvirkninger som eksempelvis CO2-udledning. Analysen hjælper med at identificere de mest betydningsfulde miljøpåvirkninger og mulige forbedringsområder.
Resultaterne fra analysen bruges til at træffe velbegrundede beslutninger om design, materialevalg og byggeprocesser. Ved at implementere ændringer baseret på LCA-resultaterne kan du reducere miljøpåvirkningen og opnå mere bæredygtige resultater. Endelig dokumenteres og rapporteres resultaterne til interessenter, og projektets fremskridt evalueres løbende. Det sikrer, at strategierne justeres efter behov for at overholde CO2-budgettet og fremme bæredygtighed i projektet.
Denne strukturerede tilgang gør LCA til en integreret del af byggeprocessen, hvilket hjælper med at minimere CO2-aftrykket og fremme bæredygtige praksisser. En gennemgang af en LCA-proces kan ses på figur 2.
LCA skærper materialevalget
Ved at anvende LCA kan man identificere materialer med lav miljøpåvirkning. Det kunne for eksempel betyde at vælge genbrugsmaterialer eller materialer, der kræver mindre energi at producere. Desuden kan LCA hjælpe med at identificere materialer, der har en længere levetid, hvilket reducerer behovet for udskiftning og dermed den samlede miljøpåvirkning. Genbrug vinder mere og mere indpas i branchen, og genbrugsmaterialer kan være målet til at minimere vores ressourcer.
LCA fremmer intelligent bygningsdesign
LCA påvirker også selve designet og konstruktionen af bygninger. For eksempel kan man gennem LCA finde frem til designløsninger, der forbedrer bygningens energieffektivitet. Dette kunne være bedre isolering, energieffektive vinduer og døre, samt vedvarende energikilder som solcelleanlæg.
LCA forbedrer bygningsdriften
LCA tager også højde for bygningens drift. Det betyder, at man skal overveje løsninger, der reducerer energiforbruget i bygningens levetid. Det kunne være intelligente styringssystemer, der optimerer belysning, opvarmning og køling samt brugen af energieffektive apparater. Om et projekt udføres med decentral eller central ventilation, kan ses i CO2-regnskabet. Alle ventilationsanlæg samt alle lige kanalstrækninger skal medregnes i en LCA. Ved decentralt ventilationsprincip skal alle ventilationsanlæg medregnes samt alle lige kanalstrækninger. Det lyder af meget, men ved centralt ventilationsprincip er det tilsvarende. Det er færre, men større anlæg. Og mange ekstra kanaler afhængigt af føringer og bygningsudformning. Der er ikke et korrekt svar, da mængden af CO2 på tværs af de to løsninger kan variere fra projekt til projekt.
Succesfuld implementering af LCA
Implementering af LCA kræver nogle ændringer i den måde, man normalt arbejder på i byggebranchen. Det betyder, at alle involverede parter skal være opmærksomme på miljøpåvirkningen, og at deres beslutninger og handlinger har indflydelse herpå. Det er vigtigt, at både ledelse og medarbejdere i byggebranchen forstår LCA-principperne og ved, hvordan de kan anvendes i praksis. Vi kan ikke bygge, som vi plejer, og projektering og udførelse kan tage længere tid, end vi er vant til.
Samarbejde er afgørende
Det kræver et tæt samarbejde mellem arkitekter, ingeniører, entreprenører og leverandører for at sikre, at alle aspekter af projektet vurderes og optimeres for at minimere miljøpåvirkningen. Formidlingen af resultater og forudsætninger er altafgørende for at nå det beregnede CO2-niveau. Ved de projekterende parter ikke, hvad de skal indarbejde, reducere eller ikke må ændre på, så kan CO2-niveauet desværre stige i de senere faser. Derfor skal LCA være en fast del af projekteringsmøder, og formidles, så alle interessenter kan forstå det.
Desuden spiller teknologisk innovation en vigtig rolle i implementeringen af LCA. Det inkluderer anvendelsen af nye materialer og teknikker samt udvikling af nye værktøjer og metoder til at vurdere og reducere miljøpåvirkningen.
Viden er vejen frem
En afgørende faktor for succesfuld implementering af LCA er uddannelse og træning af medarbejdere. Det sikrer, at de ansatte har de nødvendige kompetencer til at anvende LCA i deres arbejde og kan træffe informerede beslutninger, der reducerer miljøpåvirkningerne. Det gælder også i forhold til at være fuldt opdateret på klimakravene i bygningsreglementet. Viden er på alle måder vejen frem og til forandring.
De nye klimakrav påvirker alle aktører i byggebranchen – fra bygherre og rådgivere til entreprenører og leverandører. Det er vigtigt, at alle forstår deres rolle og ansvar i forhold til at opfylde disse krav.
Arkitekter og ingeniører spiller en afgørende rolle i forhold til at integrere LCA i design- og projekteringsfasen. Deres beslutninger har stor indflydelse på den samlede miljøpåvirkning af bygninger og projekter.
Entreprenører er ansvarlige for at implementere de løsninger, der er blevet udviklet i designfasen. Det kræver, at de har en god forståelse for LCA-principperne og er i stand til at anvende dem i praksis.
Leverandører spiller også en vigtig rolle, da de skal levere materialer og produkter, der kan følge ned de nye klimakrav. Det betyder, at de skal være opmærksomme på miljøpåvirkningen af deres produkter og arbejde på at reducere denne. Samarbejdet og konstant pres på leverandørerne er med til at reducere CO2-udledningen. Det kan indebære krav til leverandører om at levere miljødata for deres produkter, og her kan der samarbejdes med producenter om optimeringer af materialer eller udarbejdelse af en projektspecifik EPD.
Miljømæssige overvejelser i projekteringen
Nogle miljømæssige overvejelser, der kan indarbejdes i projekteringen, inkluderer:
• Brug af genbrugte byggematerialer, da de for nu ikke indgår i CO2-udledningen, fordi de indarbejdes med en udledning på 0 kilo CO2.
• Brug af lav-CO2-materialer med en tredjeparts verificeret EPD, for eksempel grøn beton.
• Benyt biogene materialer såsom træ fra bæredygtigt skovbrug.
• Vær opmærksom på andre funktionskrav såsom brand, renhed og akustik, der komplicerer muligheder for biogene materialer.
• Optimering af bygningens energiforbrug gennem passivt design og optimering af isolering.
• Brug materialer, hvor de giver mest værdi i forhold til levetid og vedligehold.
• Planlægning for affaldsminimering ved at gennemtænke modulmål og minimer afskær.
• Vælg materialer fra lokale leverandører for at reducere transportrelaterede CO2-udledninger.
LCA-ekspertens erfaringer
Nogle af de vigtigste læringspunkter inkluderer vigtigheden af tidlig inddragelse af LCA i projekteringsfasen, samarbejde på tværs af faggrupper og løbende monitorering og evaluering af miljøpåvirkninger. For at sikre korrekt anvendelse af LCA kan virksomheder anvende forskellige strategier såsom udvikling af databaser med miljødata, automatisering af LCA-processer og inddragelse af medarbejdere i forandringsprocessen. Det er også vigtigt at skabe en kultur, hvor bæredygtighed prioriteres og værdsættes.
BOKS:
Bliv klogere
• EPD Danmark: http://www.epddanmark.dk.
• Social- og Boligstyrelsen: Bæredygtigt byggeri: http://www.sbst.dk/byggeri/baeredygtigt-byggeri.
• Værdigbyg vejledning nr. 51 – LCA-processen.
• Build-rapport 2022:27 – CO2-krav og særlige bygningsforudsætninger.
• Build-rapport 2023:14 – Ressourceforbrug på byggepladsen.
