Dataanlæg med voldsomt elforbrug kræver solcelle- og vindmølleparker
Artiklen har været bragt i HVAC Magasinet nr. 11, 2024 og kan læses uden illustrationer herunder
(læs originalartiklen her)
Af Jørgen Gullev, civilingeniør
Artificial Intelligence (AI) – kunstig intelligens – er den gren af datalogi, der sigter mod at skabe dataanlæg, der kan løse opgaver, som normalt kun den menneskelige hjerne er i stand til.
Kunstig intelligens er derfor det begreb, der inden for datalogien beskæftiger sig med at få anlæggene til at “tænke”, dvs. får dem til at kunne gå direkte efter et bestemt mål med henblik på at løse en given opgave.
Det har i mange år været umuligt at få computere til at arbejde på en måde, så de forsøgte at efterligne den menneskelige intelligens, men der er efterhånden sket en opdeling af forskningen på dette område, og i dag skelner man på computerområdet mellem begreberne “stærk” og “blød” Artificial Intelligence (AI).
Det noteres imidlertid som noget meget væsentligt, at uanset om det benævnes “stærk” eller “blød” kunstig intelligens, så betyder det under alle omstændigheder et voldsomt computer-elforbrug på dataanlægget, foto 1, og dermed en deraf følgende voldsom varmeudvikling, der kræver en effektiv ventilation og køling med vand eller luft af dataanlæggets komponenter. Det gælder ikke mindst de såkaldte servere, der er servicecomputere for dataanlæggets øvrige computere.
I parentes bemærket er det blandt andet denne serverventilationsvarme, der i Danmark burde udnyttes i de lokale fjernvarmeforsyninger, men som ofte forhindres af det årligt politisk vedtagne såkaldte prisloft på fjernvarmeprisen.
Elbehov
Ifølge den amerikanske investeringsbank Morgan Stanley vil verdens fremtidige forbrug af data medføre etablering af stadig flere store datacentre med kunstig intelligens og med deraf følgende stigende elforbrug, der derfor medfører øget CO2-udledning i den udstrækning, hvor elforsyningen, som det stadig overalt i verden – i en vis overvejende grad – sker fra traditionelle kul- eller naturgasfyrede kraftværker.
Det øgede dataforbrug og det deraf afhængige øgede elforbrug stammer ikke mindst fra den stigende udbredelse af kunstig intelligens (AI).
Men i relation til AI bliver databehandlingen samtidig voldsomt elslugende, hvilket betyder stor varmeudvikling, som skal bortledes enten med vand eller ventilationsluft.
I relation til datacentrenes store elforbrug har Energistyrelsen derfor fremskrevet datacentrenes store betydning for det fremtidige danske elforbrug.
Allerede i 2030 vil datacentrenes elforbrug i Danmark udgøre cirka 7 TWh og i 2040 over 11 TWh. Ifølge Energistyrelsen vil det allerede i 2030 svare til cirka 20 procent af det danske elforbrug.
Kunstig intelligens, AI
Som følge af udbredelsen af AI-datacentre måtte den amerikanske techvirksomhed Microsoft således i maj 2024 erkende, at CO2-udledningen på basis af techgigantens dataanlæg var steget med næsten 33 procent siden 2020, og at det ikke mindst var som følge af netop AI.
Samtidig erkendte datavirksomheden Google af samme grund, at driften havde givet anledning til, at udledningen af CO2 siden 2020 var steget med cirka 48 procent.
I Holland har man beregnet, at i hele verden vil AI i 2027 på et år sluge lige så meget el som hele det hollandske årlige elforbrug, hvis væksten i AI fortsætter som hidtil.
Sol og vind
Både Microsoft og Google har ellers som mål, at de skal være CO2-neutrale i 2030, simpelthen ved, at deres elforbrug fremover vil være baseret på el fra vindmøller og solceller.
Professor ved Aalborg Universitet, Brian Vad Mathiesen, foto 2, udtalte i den forbindelse til dagbladet Børsen den 14. juli 2024 i en kommentar til datacentrenes CO2-problemer, at han er meget enig med de to dataselskaber, hvad angår CO2-neutraliteten.
Men ifølge professoren skyder dataanlæggene i USA op i en højere fart, end man vil være i stand til at få etableret nye atomkraftværker.
Elforsyningsbetingelserne er derfor stadig, ifølge professoren, at dataanlæggene skal sluttes til elnettet, og at den traditionelle elproduktion skal udbygges, så anlæggene kan håndtere dataanlæggenes stigende elbelastning.
– Det skaber et markedstræk i retning af mere vedvarende energi, foto 3, i elsystemet, og det er udelukkende et spørgsmål om betalingsvillighed. Mulighederne for vedvarende energi er der, for der er langt mere fysisk plads til at bygge solcelle- og vindmølleparker på i USA, end der er i Europa, og det er udelukkende et spørgsmål om betalingsvillighed, idet landbaseret sol og vind er noget af det billigste, du kan lave, siger Brian Vad Mathiesen.
Som det fremgår af ovenstående, er de store amerikanske datavirksomheder og den danske energiprofessor enige om, at den fremtidige udnyttelse af sol- og vindenergi absolut er den billigste energi til dækning af det store fremtidige elbehov.
Ny dansk forskning
Det ovenfor omtalte store effekt- og energibehov i elforsyningssystemet ved udnyttelse af kunstig intelligens (AI) er imidlertid lige nu større, end det behøver at være ifølge en udtalelse af Raghavendra Selvan (RS), som er adjunkt ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet.
I en udtalelse til Børsen i relation til datacentrenes store elforbrug som følge af AI understreger RS, at der er alt for mange unødvendige gentagelser i det datamateriale, der behandles af de store amerikanske dataanlægs AI-afsnit.
Man bør ifølge RS, under hensyn til arten af en foreliggende opgave, stræbe efter et tilstrækkeligt lavt dataforbrug til netop de forskellige aktuelle omhandlede opgavetyper.
– Vi kan sænke energiforbruget med omkring 70 til 80 procent i træningsfasen, hvis vi accepterer 1 procent nedgang i præstationen, og det er en rimelig afvejning i de fleste sammenhænge, siger RS.
– Drejer det sig om medicinske billeder på et hospital, kan enhver form for reduktion naturligvis ikke accepteres, men drejer det sig om oversættelse eller andre uskyldige ting, så er det vejen frem netop at reducere datacenterpræstationen, understreger RS.
– Ingen kigger jo rigtig på energiforbruget nu, men vi er nødt til at se på både præstationer og energiforbrug og så finde den rigtige balance. Det er nøglen til at løse de fremtidige opgaver, siger RS.
