Årsskiftet 2022/23 bliver samtidig en stor ændring for dansk byggeri. Herfra vil den stå på bl.a. livscyklusanalyser og CO2-loft.
Selvom den nye virkelighed således er lige om hjørnet, er der ikke sket nogle ændringer i udbudsrutinerne. De kører stadig i den gamle rille, hvor bygherren giver udbudsmaterialet til en entreprenør, der indhenter tilbud hos leverandørerne. Det er et problem, lyder det fra adm. direktør i Stark Britta Korre Stenholt.
Processen betyder, at bygherrens ønsker og krav til bæredygtighed ofte bliver udvandet. I sidste ende bliver det prisen, som bestemmer fremfor de mest bæredygtige løsninger. Som leverandør får vi også ofte meget kort tid til at udfærdige tilbuddet, og så er det fristende at tage, hvad der er på hylderne, i stedet for at bruge tid på at finde alternative og mere bæredygtige løsninger.
Der er ganske enkelt for meget fokus på pris og for lidt tid til at arbejde ambitiøst med bæredygtige løsninger i udbudsfasen, lyder det fra Stark, der sammen med GSV, mødes til fælles debat på Building Green København.
I stedet skal leverandørerne ind i projektet på et tidligere stadie, så der er tid til at finde de bedste og mest bæredygtige løsninger. På samme måde kan Starkss bæredygtighedsambassadører hjælpe med livscyklusanalyser og viden om materialernes CO2-aftryk. I GSV står de også klar med løsninger, der kan mindske CO2-forbruget. Det kræver dog, at branchen sætter tid og penge af til at finde de rigtige løsninger, lyder det fra CMO Anne Cecilie Lysbo:
Branchen skal blive bedre til at vurdere opgaverne. Kan du vælge en mindre elektrisk maskine til opgaven? Er der penge i budgettet til maskiner, der kører på biobrændsel, så vi kan sænke CO2-udledningen op til 90 procent? Og så er der adfærden ude på byggepladsen. Du vil blive overrasket over, hvor meget energi der går på tomgang og opvarmning. Bygherren skal blive bedre til at stille krav til CO2 forbruget ude på byggepladsen, siger hun.
Både Britta og Anne Cecilie er enige om, at staten bør hjælpe til i form af mere lovgivning, der skubber på den grønne omstilling af byggebranchen. Det kan være skattefordele til de husejere, som efterisolerer deres huse eller støtteordninger til bygherrer, der vil gøre en ekstra indsats for at få en bæredygtig byggeplads op at stå, så branchen kan lære af de gode eksempler.
Formand for Bygherreforeningen Peter Fangel Poulsen mener også, at staten skal spille en aktiv rolle og fremhæver, at bygningsreglementet, de nye klimakrav og den frivillige bæredygtighedsklasse alle har været med til at skubbe til den grønne omstilling.
Han mener ikke, at problemet i udbudsfasen alene er et ensidigt fokus på pris, men derimod at bygherrerne ikke nødvendigvis er klar over, hvordan man stiller målbare og relevante bæredygtighedskrav, som også kan genfindes i projekterne og ude på byggepladsen:
De store bygherrer har arbejdet med bæredygtighed i flere år. Du skal være tonedøv som bygherre, hvis ikke du har forstået, at mere bæredygtigt byggeri er fremtiden. Jeg tror, at problemet skyldes, at der ikke bliver sat krav der er tilstrækkelig præcise, og at målsætningerne kan være svære at tjekke både i projekterne og ude på byggepladsen. Hvis vi for alvor skal forandre noget, skal vi se på behovet for at bygge nyt. Vi skal blive meget bedre til at renovere og genanvende bygningsdele. Vi smider alt for meget væk. Det er den helt store debat, vi skal i gang med, slutter han.
Hvordan arbejder vi ambitiøst med bæredygtighed i udbudsfasen finder sted på Green Discussions onsdag den 2. november kl. 14.35 på Building Green
I debatten deltager: adm. direktør i STARK Britta Korre Stenholt, CMO i GSV Anne Cecilie Lysbo, formand for Bygherreforeningen Peter Fangel Poulsen, Co founder i Home Earth Emil Bender Lassen, seniorrådgiver i Concito Michael H. Nielsen.
Kilde: Building Green
