Vandet efter den historiske stormflod er væk langt de fleste steder, og derfor skal de ramte områder i gang med genopbygningen. Men her er det vigtigt at håndtere den sag korrekt. I modsat fald er der en øget risiko for skimmelsvamp.
Advarslen gælder især de bygninger, hvor vandet har været trængt ind.
– Vi ser desværre rigtig mange tilfælde, hvor bygninger er blevet oversvømmet pga. stormflod, og hvor bygningsejerne ikke har håndteret oprydningsarbejdet tilstrækkeligt til at undgå, at der efterfølgende opstår skimmelsvamp i bygningen. Og hvis man synes, at vandet var besværligt at komme af med, så er skimmelsvampen desværre endnu sværere at få bugt med, hvis den først er flyttet ind, siger centerchef Thor Hansen, Teknologisk Institut.
Mens vandet ofte forsvinder hurtigt, opstår skimmelsvamp ofte mellem tre til seks uger efter oversvømmelsen, men faktisk bør man tage fat hurtigt efter vandet er væk.
Man skal sørge for at danne sig et retvisende overblik over omfanget af opfugtning i konstruktionerne inden der affugtes. Det kan senere være afgørende for, at kunne danne en korrekt afgrænsning af skaden.
Den gode nyhed til de hårdt ramte bygningsejere er, at der er en række ting, som de selv kan gøre for at sikre, at alt vandet er væk fra bygningen.
– Skimmelsvamp kan opstå, når der trænger fugt ind bag beklædningsplader, op bag tapeter, ind mellem gipsplader eller ind under gulvbelægningerne. Her vil affugtning og ventilation kun have en yderst begrænset effekt. Derfor skal man sikre, at bygningen er tørret effektivt. Det betyder bl.a., at man skal fjerne gipsplader, isolering, væv, filt, linoleum osv., der har været i berøring med vand, forklarer Thor Hansen.
Mens mange har fokus på de synlige skader efter vandet, er det ikke her, at de værste skader opstår. I stedet bør man være opmærksom på, om vandet er trængt ind steder, der ikke umiddelbart kan ses. Det er nemlig de skjulte skader, der for alvor kan skabe problemer.
– De skjulte skimmelangreb bliver typisk først opdaget, når der konstateres en kraftig, tung lugt i det tidligere opfugtede område. Den kan opleves som en kvalmende, sødlig lugt, og beskrives ofte som en kælder- eller sommerhuslugt. I værste fald opdager man først skimmelsvampangrebet, når brugerne af bygningen reagerer på svampevæksten. De typiske gener er irritation af slimhinderne, vejrtrækningsproblemer, hovedpine og koncentrationsbesvær, siger Thor Hansen.
Hvis man frygter for angreb af skimmelsvamp, er det ikke et job for gør-det-selv folket. Her er professionelt hjælp oplagt.
– En ekspert kan be- eller afkræfte en mistanke om skimmelsvamp – blandt andet ved prøveudtagning og efterfølgende laboratorieundersøgelser. Hvis det viser sig, at bygningen er ramt af skimmelsvamp, skal man hurtigst muligt få bestemt problemets omfang og få renset eller fjernet alle inficerede områder omhyggeligt. Ellers kan boligen i værste fald ende med at blive ubeboelig, siger Thor Hansen.
Kilde: Teknologisk Institut.
