
Den 5. december er det tid for Indeklimaets Temadag på Teknologisk Institut, og i år er der sat ekstra fokus på partikler i indeklimaet.
Hvor kommer de fra og hvordan kan vi i praksis enten fjerne kilden og undgå dem helt, eller i det mindste sikre, at de ikke spreder sig. Vi ser på resultater fra forsknings- og demonstrationsprojekter og hører om de praktiske erfaringer der er gjort i branchen. Vi sætter også fokus på noget så gammeldags som service og vedligehold af de eksisterende installationer, der skal sikre et sundt indeklima i det daglige.
Temadagen er for bygningsejere, brugere, installatører, teknisk serviceledere eller producenter af bygningsudstyr, der ønsker viden om, hvordan bygningens apparater og aggregater i samspil med
bygningsautomationen gør det muligt at opretholde et sundt, behageligt og energirigtigt indeklima.
Programmet er som følger:
Kl. 08.30 Udstillingen åbner. Indskrivning og morgenkaffe
Kl. 09.00 Dagens program og et kig i ventilationseksperternes krystalkugle
VELTEK, VENT-ordn. og Teknologisk Institut byder velkommen.
Kai Borggreen, ingeniør, Leder af VENT-ordningen, Teknologisk Institut
Lennart Østergård, civilingeniør, ph.d., sektionschef, VELTEK Ventilation
Kristian Vielwerth, ingeniør, EBA, forretningsleder, Energi og Klima, Teknologisk Institut, konferencier
Kl. 09.30 Kik i krystalkuglen: Nye EU-regler der reducerer partikler i boligen?
ECO-designkrav har stor betydning for hvilke ventilationssystemer der kan vælges i nybyggeri. Fx er kravet til en emhætte nu, at den ikke bare skal flytte en given mængde luft ud af boligens koge-
/stegezone, men faktisk også skal fjerne partikler i et givet omfang, når der fx steges bacon. Hør hvilke krav der gælder i dag og se eksempler på hvordan du kan opfylde dem i praksis.
v. Christian Grønborg Nicolaisen, ingeniør, sektionsleder, Energi og Klima, Teknologisk Institut
Kl. 10.10 Ny guide om opfyldelse af BR18-krav til styring af energiforbrug
Bygningsreglementet BR18 stiller krav til høj grad af automatisk styring af energiforbrug ved nybyg af
større bygninger. Lidt usædvanligt stiller BR18 nu også krav om etablering af automatisk energistyring
i eksisterende større bygninger. Bygningsejerne skal have det implementeret inden udgangen af 2025. En ny guide fra Videncenter for Energibesparelser i Bygninger viser eksempler med løsninger.
v. Søren Draborg, senioringeniør, Energi & Klima, Teknologisk Institut.
Kl. 10.40 Kort pause, forfriskninger og udstilling
Kl. 11.00 Partikler i indeklima – skoler / bolig / kontor / mv.
Først var der fokus på høje CO2-værdier, ikke mindst på skolerne. Nu kommer vi til at sætte fokus på
partikler! Kilderne er identificeret og teknologierne til at undgå hhv. bortlede partiklerne er i stadig
udvikling. Mange har allerede ændret adfærd på kritiske områder og vi bliver hele tiden klogere på
hvordan man på en energieffektiv måde kan opnå indeklima uden farlige partikler. Vi giver en status.
v. Merete Lyngbye, sektionsleder, Energi og Klima, Teknologisk Institut
Stig Koust, forretningsleder, Ph.D, Luft- og Sensor-teknologi, Teknologisk Institut
Torben Sigsgaard, Professor ved Aarhus Universitet, AAU
Kl. 12.00 Frokostpause, udstilling og erfaringsudveksling på egen hånd
Kl. 13.00 Termisk indeklima på plejehjem
Komfortable temperaturer i indeklimaet kan være dyre, når temperaturen skal være relativt høj, som fx
på et plejehjem med relativt stillesiddende og ældre beboere. Brug af induktionssensorer viser i et nyt
ElForsk-projekt, at det kan gøres energieffektivt, ved at gå lidt tættere på behovet i udvalgte zoner.
Christian Nicolai Nielsen, ingeniør, projektleder og specialist, Energi og Klima, Teknologisk Institut.
Kl. 13.20 UN17 Village-projekt i Ørestaden, – en hel karré af sundt indeklima
Et ambitiøst projekt i Ørestaden skal bl.a. udnytte de erfaringer der er gjort i SundBolig-projekterne
(Realdania) vi bl.a. hørte om her på temadagen i 2020. Konkret skal projektet leve op til de
skrappeste DGNB-krav og det særlige DGNB-Hjerte, som især stiller krav til sundhed og velvære i
indeklimaet. UN17 Village inkorporerer FNs 17 verdensmål i én helhedsløsning og har en ambition
om at fremme den sociale, miljømæssige og økonomiske bæredygtighed i fremtidens byggeprojekter.
v. Steffen Maagaard, civilingeniør, DGNB-auditor, markedschef, Artelia Group (tidl. MOE)
Kl. 14.00 Pause, forfriskninger og udstilling
Kl. 14.20 Ventilation: miljødatablade (epd) for kanalsystemer og aggregater
Miljødatablad – eller ”epd”: Enviromental Product Datasheet – er den deklaration, som viser i hvilket
omfang et produkt er mere eller mindre bæredygtigt. I første omgang udkommer producenterne med
fælles miljødatablade, såkaldte Branche-epd’er, men vi må forudse, at det lige om lidt bliver en
konkurrenceparameter, om det ene eller det andet produkt er mest bæredygtigt. Det er derfor vigtigt,
at vi kan stole på de data, som konkurrenterne fremlægger. Teknologisk Instituts specialist i
livcyklusvurderinger gør status og giver eksempler på hvor vi skal være særligt opmærksomme.
v. Asger Alexander Wendt Karl, Sektionsleder, Bæredygtigt byggeri, Teknologisk Institut.
Kl. 14.40 HVLS: Ventilationsteknologi til kontormiljøer
High Volume Low Speed-ventilation er en mulighed, når kontorområdet har et vist volumen. Højt til
loftet eller stort areal. Under de rette forudsætninger, har teknologien store fordele. Projektlederen
fremlægger resultaterne fra et netop er afsluttet demonstrationsprojekt, i samarbejde med Nordicco.
v. Merete Lyngbye, sektionsleder, Energi og Klima, Teknologisk Institut
Kl. 15.00 Effektiv drift af ventilationsanlæg: Ny branchestandard for serviceydelser
Driften er ikke uden udfordringer på de mange nye decentrale anlæg på skoler, i kontorer og i boliger.
Disse mindre anlæg vælges ofte i forbindelse med renovering af eksisterende bygninger, hvor de kan
være billigere og nemmere at installere. Ofte bliver der ikke taget stilling til en serviceaftale. VENTordningens nye branchestandard for service viser hvad der skal til og hvordan det gøres i praksis.
v. Kai Borggreen, ingeniør, Leder af VENT-ordningen, Teknologisk Institut
Kl. 15.30 Styringsstrategi for decentrale ventilationsanlæg
Testresultaterne fra et netop afsluttet demonstrationsprojekt i Indeklimalaboratoriet på Teknologisk
Institut viser de fordele der kan opnås med en avanceret styringsstrategi for decentrale anlæg (i dette
tilfælde fra AirMaster) – vel at mærke uden at det bliver kompliceret for brugerne af bygningen.
v. Amalie Gunner, sektionsleder, Energi og Klima, Teknologisk Institut
Kl. 16.00 Foyeren og udstillingen er åben indtil kl. 17.
Kilde: Teknologisk Institut