
I morgen den 22. marts er det FN´s globale ”Vandets Dag”. Normalt er rent vand noget som de fleste danskere tager som en selvfølge, og vi kan da også prale af at have noget af det bedste drikkevand i hanerne, der findes på hele kloden.
PFAS-problematikken har sat et lille skår i den glæde, men det er for ingenting at regne, hvis man tager et kig ud i verden. Ifølge Unicef har 2,2 mia. mennesker på verdensplan ikke adgang til rent drikkevand i deres eget hjem.
Derfor optræder rent drikkevand da også på FNs liste over verdensmålene. Det er nummer 6: Rent drikkevand og sanitet.
Skulle man have lyst til at få en snak om vand, kan man fx tage til Assens. Her fejrer man Vandets dag ved at holde åbent hus i Assens Forsyning A/S nye vandværk. Herfra pumpes der ca. 1.700 m3 rent drikkevand ud i døgnet fra Assens Vandværk. Det svarer til at fylde to olympiske svømmebassiner hver tredje dag.
Dørene til Assens Vandværk åbnes kl. 14.00
Kilde: Assens Forsyning