Korrekt flowindregulering i varmeanlæg er afgørende for optimal varmefordeling, energibesparelse og lang levetid på installationerne. Uden hydraulisk balance risikerer man kolde zoner, øget energiforbrug og unødvendig slitage. Her får du opskriften på, hvordan både radiator- og gulvvarmesystemer får mest ud af korrekt indregulering
Artiklen har været bragt i HVAC Magasinet nr. 12, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder (læs originalartiklen her)
Af Danfoss
I takt med det stigende fokus på energieffektivitet og komfort i boliger og bygninger, er der god grund til at forstå, hvorfor flowindregulering er så vigtig – og hvad konsekvenserne er, når den forsømmes. Ved korrekt flow kan fremløbstemperaturen sænkes til det niveau, som lige nøjagtig passer til det varmetab, bygningen har, og du kan samtidig være sikker på, at der er varme nok på alle varmegivere. Desuden sikrer korrekt indregulering optimal drift af cirkulationspumpen med lavest mulige energiomkostninger.
Hvad er flowindregulering?
– Flowindregulering handler om at sikre den rette mængde vand til alle dele af varmeanlægget, forklarer Michael Nielsen, product manager i Danfoss.
– Det betyder, at alle radiatorer eller gulvvarmekredse skal modtage præcis den vandmængde, de er dimensioneret til, hverken mere eller mindre. Dette opnås ved hjælp af reguleringsventiler, differenstrykventiler og evt. elektronisk styring, som sikrer balance i hele systemet, fortæller Michael Nielsen.
Vandmængden igennem den enkelte varmeafgiver dikteres af differenstrykket. Intet differenstryk – intet flow. Derfor bør differenstrykket altid sikres i hele anlægget og tilpasses de aktuelle forhold. Er differenstrykket for stort, vil vandmængden igennem varmeafgiveren være for stort i forhold til varmebehovet, hvilket resulterer i temperaturoversving i forhold til setpunktet. Er differenstrykket derimod for lavt, kan det være svært at opnå et tilstrækkeligt flow og derved ikke tilføre den nødvendige energi til at opretholde den ønskede temperatur.
Trykuafhængige reguleringsventiler (PICV’s), eller maks. flowbegrænsere har over de sidste år vundet indpas mange steder. Denne ventiltype bør dog altid kun anvendes som reguleringsventil på den enkelte varmeafgiver. Det kan være som en dynamisk radiatorventil eller reguleringsventil på en varme/køleflade. Anvendes denne ventiltype som indreguleringsventil på for eksempel en stigstreng (lodrette rørføring til flere etager), vil den åbne, indtil det indstillede flow opnås, altså den vandmængde strengen skal bruge, når det er koldest udenfor. Dette giver driftsudfordringer i store dele af året. Hvor ventilen forsøger at opretholde et højere flow end behovet. Det fører til ubalance i varmelægget og dårlig afkøling.
Udfordringerne med manglende indregulering har størst konsekvens i store bygninger og etageejendomme. I etageejendomme, hvor radiatoranlægget typisk er opdelt i stigstrenge, kan flowet nemt blive skævt fordelt, hvis ikke systemet bliver korrekt indreguleret. Typisk vil radiatorerne tættest på varmekilden få for meget vand, mens de fjerneste får for lidt.
Dette resulterer i:
• Ujævn varmefordeling: Nogle rum bliver for varme, mens andre forbliver kolde.
• Øget energiforbrug: For at kompensere for kolde områder hæves fremløbstemperaturen, hvilket øger energiforbruget.
• Støjproblemer: For højt flow i visse strenge kan give generende suselyde.
• Slitage: Pumper og ventiler arbejder unødvendigt hårdt.
• Øget opvarmningstid: Natsænkning ikke muligt grundet for lang opvarmningstid.
– Med korrekt indregulering sikres vi, at hver streng får den korrekte vandmængde, og hele anlægget kan driftes ved lavere temperatur og lavere pumpetryk. Der er også økonomiske gevinster ved, at anlægget er korrekt indreguleret, forklarer Ejvind Løgberg, chefrådgiver, fagspecialist VVS hos Niras:
– En korrekt indregulering er forudsætningen for en optimal energi-økonomisk drift. Otte pilotprojekter i Københavns Kommune viste en gennemsnitlig besparelse på over 10 kr./m2 ved indregulering. Baseret på dette budgetterede kommunen i 2022 konservativt med en gennemsnitlig besparelse på cirka 8,50 kr./m2 ved at gennemføre indregulering af varmeanlæggene i alle kommunens bygninger. Dette giver en tilbagebetalingstid på seks år. I områder, hvor varmeprisen er højere end Hofors (cirka 523 kr./MWh i 2023), vil tilbagebetalingstiden være kortere.
Hvad siger lovgivningen på området?
Bygningsreglementet og DS469 beskriver, hvorledes indregulering skal udføres og hvilke ting, der skal overholdes, når et varmeanlæg indreguleres. BR18’s vejledning omkring funktionsafprøvning pkt. 3.2:
”Ved ”indregulering” forstås, at centralvarmevandet eller luftstrømme fordeles, så de enkelte forbrugssteder tilføres netop de beregnede og projekterede mængder og tilsvarende beregnede temperatursæt for at opnå en energieffektiv drift”.
Og i DS 469 pkt. 14.7 beskrives de krav, der stilles til indregulering, samt at der er krav til skriftlig dokumentering af resultatet af indreguleringen.
Det er derfor helt essentielt at lave korrekt indregulering af vandmængderne for at overholde kravene.
Gulvvarme og indregulering
Mange nye ejendomme og bygninger udføres i dag med gulvvarme af god grund, da fordelene er mange. Et gulvvarmesystem giver høj komfort og opleves oftest som mere behagelig end radiatorvarme. Da fremløbstemperaturen er lavere, kan man som oftest også opnå en højere virkningsgrad på sin varmekilde, for eksempel en varmepumpe. Gulvvarmeanlæg opererer typisk som lavtemperaturanlæg med højere flow, hvilket blot stiller endnu større krav til vandfordelingen i varmeanlægget. Fordi gulvvarme reagerer langsommere end radiatorer, kan selv små ubalancer føre til store komfortproblemer, for eksempel:
• Kolde zoner på gulvet
• Lang opvarmningstid
• Uens temperaturfordeling i boligen.
Indregulering af gulvvarmesystemer sker ofte via flowmålere og forindstilling på fordelerrørene. Uden denne indregulering risikerer man at overforsyne de korte kredse og underforsyne de lange – hvilket fører til ineffektiv drift og højere varmeregning.
Mange nye løsninger på markedet hævder, at denne forindstilling og indregulering af de enkelte gulvvarmekredse kan overlades til automatikken i gulvvarmestyringen. Dette giver dog udfordringer i forhold til lovgivningen, samt driften af anlægget, som Dennis Gram Messmann, maskinmester og partner i CxPartner understreger:
– Manglende individuel forindstilling i gulvvarmesystemer med automatisk indregulering fører til ubalancer, dårlig komfort, højere energiforbrug og manglende overholdelse af DS 469 og BR18. I større systemer forstærkes problemet af trykudsving og dynamisk regulering, som gør det umuligt at fastholde stabile forhold under indregulering. Det betyder, at man i Commissioning-fasen (idriftsættelsesfasen) ikke kan genskabe de samme konditioner, hvilket kompromitterer både funktion og dokumentation.
– Det er derfor nødvendigt at forindstille og indregulere de enkelte gulvvarmekredse – ikke kun for at sikre optimal drift af anlægget, men også for at sikre at kravene i lovgivningen overholdes, siger Michael Nielsen.
Udføres indreguleringen korrekt, kan man som installatør og boligejer se frem til en række fordele:
• Komfort: Ensartet varmefordeling i hele bygningen.
• Energibesparelse: Lavere returtemperatur og bedre udnyttelse af varmekilden.
• Lang levetid: Mindre slitage på pumper og komponenter.
• Forbedret indeklima: Ingen overophedede rum eller kolde zoner.
• Jævn og stabil drift.
• Overholdelse af kravene i bygningsreglementet og DS 469.
Flowindregulering er ikke bare en teknisk detalje – det er en forudsætning for, at varmeanlægget fungerer som tiltænkt. Indregulering bliver ofte nedprioriteret eller udføres efter ibrugtagningen af bygningen, men både i traditionelle radiatoranlæg med stigstrenge og i moderne gulvvarmeanlæg er korrekt indregulering afgørende for både komfort, økonomi og miljø.
Det er derfor vigtigt, at både installatører og bygningsejere prioriterer denne opgave hver gang, der udføres nyinstallation, renovering eller udskiftning af komponenter i varmeanlægget. Hvordan kan vi som branche skabe et øget fokus og sikre, at kravene overholdes?
Ejvind Løgberg har et bud på dette:
– Bygherrer og udviklere, der ikke stilles til regnskab for de fremtidige brugeres energiudgifter, har ofte for ringe fokus på indregulering. Alle aktører i branchen bør have større fokus på korrekt indregulering. Den første forudsætning for dette er, at anlæggene projekteres og udføres, så det er muligt at indregulere og kontrollere alle vandstrømme. Det lyder måske banalt, men viser sig ofte i praksis at være en udfordring.
Han tilføjer:
– For at sikre tilstrækkeligt incitament for de udførende til at gennemføre og dokumentere indreguleringen, kan man for eksempel i stedet for at lade entreprenøren prissætte indreguleringen, fastsætte en procentsats af entreprisesummen, der tilbageholdes, indtil tilfredsstillende dokumentation er modtaget. Endelig kan man håbe, at kravene om CSR-rapportering og energimærke/energiplan kan være med til at synliggøre, hvor stor betydning korrekt indregulering har for bygningers energiforbrug og CO2-aftryk.
Korrekt hydraulisk balance er ikke kun en teknisk detalje – det er fundamentet for bæredygtige, komfortable og økonomisk effektive varmesystemer.
