
Douchetoiletter er ved at vinde stadig større indpas hos danskerne. Denne toilet-type er populære andre steder i verden, og nu ser man, at danskerne er ved at tage den til sig.
LavaPura Element er hansgrohes bud på et sådan toilet i den mere luksus-prægede del af segmentet.
Toilettet giver blid og grundig rengøring med forskellige stråletyper, der kan tilpasses individuelt, samt pulserende og oscillerende vandbevægelser, der højner komforten.
Betjeningen af de forskellige funktioner er enkel og intuitiv med den medfølgende fjernbetjening eller Select-knapper på siden af toilettet. Et lugtudsugningssystem eliminerer ubehagelige lugte med et tryk på en knap.

Alle mennesker har forskellige behov og præferencer. Derfor kan strålestyrke, -placering og -temperatur samt sædevarme og varmlufttørrer indstilles efter personlige ønsker og gemmes i de to brugerprofiler.
Et indbygget natlys gør det nemt at orientere sig på badeværelset om natten, og bevægelsessensoren åbner og lukker låget automatisk, når man nærmer sig.
Brusestaven af rustfrit stål desinficeres automatisk med UV-lys efter hver brug. Toiletkummen er af høj kvalitet i porcelæn med en særlig 2-i-1-glasur, der letter rengøringen og hæmmer bakterievækst. Designet uden skyllerand og skylleteknologien AquaHelix Flush sørger for et effektivt og lydsvagt toiletskyl.

Ved at bruge vand til rengøring efter toiletbesøg kan forbruget af toiletpapir reduceres betydeligt – det skåner værdifulde ressourcer.
Douchetoilettet kan monteres på hansgrohe indbygningscisternen iFrame universal og på en række andre standard indbygningscisterner til douchetoiletter.
Kilde: hansgrohe

