Stigende dokumentationskrav lægger pres på den danske ejendoms- og finanssektor, hvor bygningers miljømæssige klassificering får direkte betydning for både rapportering, risikovurdering og finansiering.
Men en ny revisionsgodkendt opgørelsesmetode fra NRGi skal gøre det lettere at vurdere bygningers placering i forhold til EU’s taksonomiforordning.
Med EU’s taksonomiforordning er der indført et fælles system til at vurdere, om økonomiske aktiviteter kan betegnes som bæredygtige. Det har skærpet kravene til dokumentation og medført øgede administrative omkostninger i ejendoms- og finanssektoren.
Landets pensionskasser, større ejendomsbesiddere og finansielle institutter skal således kunne redegøre for, hvilke af deres bygninger der lever op til kriterierne, og hvor stor en del af deres portefølje der kan klassificeres som miljømæssigt bæredygtig.
For at imødegå denne udfordring har energi- og rådgivningskoncernen NRGi fået revisionsgodkendt en ny opgørelsesmetode, der på et ensartet grundlag vurderer bygningers placering i forhold til taksonomiens kriterier.
– I dag mangler ejendoms- og finanssektoren et fælles grundlag, når bygningers placering i forhold til taksonomikravene skal vurderes. Det gør arbejdet mere komplekst end det behøver at være. Med den revisionsgodkendte opgørelsesmetode får aktørerne et fælles og valideret afsæt, som mindsker behovet for, at egen revisor skal gennemgå opgørelsesmetoden fra bunden. Og i sidste ende vil det spare dem både tid og administrative omkostninger, siger Jacob Rahbek Bach, direktør i NRGi.
Fra klassificering til energiforbedring
Selvom taksonomiforordningen fastlægger de kriterier, der afgør, om en bygning kan klassificeres som bæredygtig, giver den ikke i sig selv et billede af, hvad der skal til for at ændre en ejendoms energimæssige position.
Mange bygningsejere står derfor også med behovet for at kunne se både den konkrete placering i forhold til 15-procentsgrænsen for de mest energieffektive bygninger og potentialet i forskellige energibesparende projekter, forklarer Jacob Rahbek Bach.
– Det er én ting at fastslå, om en bygning lever op til EU’s taksonomiforordnings kriterier. Det næste er at få et overblik over, hvilke energiforbedringer der faktisk vil rykke bygningen i forhold til klassificeringen. Det gælder med andre ord om at få overblik over, hvilke investeringer i energibesparende tiltag der har størst effekt, og hvad der konkret skal til for at løfte en ejendom ind i den bæredygtige kategori. Når man først kender det udgangspunkt, bliver det væsentligt lettere at prioritere, hvor indsatsen giver mest værdi i den samlede portefølje, både fra en miljømæssig vinkel og fra et forretningsmæssigt perspektiv, siger han.
Ifølge Jacob Rahbek Bach er det samtidig en vigtig del af løsningen, at NRGi ikke kun leverer software, men også rådgivning og implementering, der kan omsætte indsigterne til konkrete handlinger og projekter.
– Det afgørende er ikke kun at se på, hvor porteføljen ligger i dag. Det afgørende er også at kunne omsætte den indsigt til konkrete prioriteringer og projekter. Her kombinerer vi det digitale overblik med rådgivning om, hvilke tiltag der giver bedst mening i praksis, siger Jacob Rahbek Bach.
Den nye opgørelsesmetode bliver integreret i NRGi’s softwareplatform Energy Projects, hvor bygningsejere kan samle energidata, energimærker og beregnede besparelsespotentialer på tværs af ejendomsporteføljen.
Platformen giver således et samlet datagrundlag, som viser, om den enkelte bygning opfylder kriterierne for klassificering, og hvor langt den ligger fra grænsen, hvis den ikke gør. Det giver bygningsejerne et opdateret og dynamisk billede af porteføljens energimæssige udgangspunkt og forbedringsmuligheder.
Samtidig gør løsningen det muligt at analysere og forstå porteføljens position uden at skulle afvente nye energimærker. Det gør det også muligt løbende at opdatere med gennemførte tiltag og rette eventuelle fejl i datagrundlaget, så der skabes større transparens og bedre indsigt i bygningernes aktuelle status.
Kilde: NRGi
