“Gassen ud af boligerne” blev til, at ”elvarmepumpen erstatter gasfyret”
Artiklen har været bragt i HVAC Magasinet nr. 9, 2025 og kan læses uden illustrationer herunder (læs originalartiklen her)
Af Jørgen Gullev, civilingeniør
Under overskriften “Gassen ud af boligerne” var problemet gasfyr eller varmepumpe i fremtidens boliger til politisk debat på dette års Folkemøde på Bornholm i juni.
Sidste år blev der i Danmark installeret cirka 4200 nye gasfyr i danske boliger på trods af, at et bredt politisk flertal i Folketinget – på grund af gassens CO2-udledning – har besluttet, at det skal være slut med at opvarme boliger med gas senest i 2035.
Men partiet Venstre er kommet i tvivl, og det fremgik af Folkemødet, at Venstre ikke længere støtter målet om gasfrie boliger i 2035. “Hele det danske gasnet bliver i 2032 fyldt med grøn biogas, som betyder, at der ingen klimaeffekt er ved at skifte sit gasfyr”, var argumentet fra partiet Venstres repræsentant på Folkemødet.
Fra Enhedslisten lød det, at nu hvor Venstre skaber usikkerhed om at droppe gasfyret, skal vi derimod hurtigst muligt i gang med de mange aktuelle planlægninger af fjernvarmeforsyning, herunder udvidelse af de eksisterende fjernvarmeanlæg.
Elbaseret fjernvarme
Det er væsentligt her at konstatere, at stadig flere fjernvarmeforsyninger netop er baseret på de store energieffektive elvarmepumper, foto 1, på de danske fjernvarmeværker.
Af en opgørelse over elektrificeringen i fjernvarmen fremgår ifølge Dansk Fjernvarme, at elvarmepumper og elkedler fylder markant mere end for blot få år siden.
Ifølge Energistyrelsen er der i de seneste fem år sket en tredobling af såvel MW-elkedler som MW-varmepumper i fjernvarmesystemet. Der er i de danske fjernvarmeselskaber investeret i en varmeeffekt på i alt 2218 MW i elbaseret varmeproduktion.
Biogas og metan
Hvad angår Venstres argumentation på Folkemødet – gående på en positiv reference til den grønne biogas – noteres, at biogas produceres ved nedbrydning af blandt andet landbrugets organiske affaldsmateriale som gylle, madaffald og spildevand, der giver anledning til en resulterende biogas, der primært består af de klimamæssigt betydende gasarter metan og CO2.
Det understreges her, at CO2‘en i biogas under alle omstændigheder, dvs. uden en efterfølgende egentlig produktion af biogas, ville være udledt helt naturligt til atmosfæren af landbrugets organiske materiale og derfor har en klimamæssig helt neutral karakter.
Men hvad angår udledning gælder det samme – til forskel fra udledning af CO2 – ikke for den klimamæssigt langt mere betydningsfulde metan (CH4), der er en særdeles væsentlig potent drivhusgas.
Metan er en af de største betydende gasser, der medvirker til den globale opvarmning. Den kraftige drivhusgas – metan – frigives i stigende grad i atmosfæren ved nedbrydning af organisk materiale, hvor der sker en kemisk reaktion mellem kulstof og brint.
Ifølge Energistyrelsen skal specielt biogasanlæg, foto 2, være så tætte til omgivelserne, som det overhovedet er teknisk muligt for netop at minimere udslip af metan, der, som ovenfor anført, er en betydelig klimaskadelig drivhusgas.
Energistyrelsen gennemfører i 2024-2025 en kvantificering af forekommende tab af metan fra de danske biogasanlæg.
Denne kvantificering skal for Energistyrelsen belyse den betydningsfulde effekt af ordningen vedrørende bestræbelserne for at minimere udslippet af metan.
Boligopvarmning
Helt naturligt og forståeligt kan den enkelte boligejer ved valg mellem gasfyr og varmepumpe ikke være vidende om detaljerne i gasfyringens bidrag til de globale klimatiske konsekvenser, der blandt andet er en følge af udledning af såvel CO2 som metan.
For boligejere har den store forskel i anskaffelsespris for henholdsvis gasfyr og varmepumpe derimod en langt større interesse og betydning.
Bolius
Videncentret Bolius, der er et helejet Realdania-selskab, hvis formål er uvildig videnformidling og professionel rådgivning til private boligejere, har tidligere gennemført en beregning af de samlede årlige udgifter til opvarmning af et 130 kvadratmeter gennemsnits parcelhus med henholdsvis gasfyr og en luft-til-vand varmepumpe.
De årlige driftsomkostninger – inklusive opvarmning af brugsvand – for et gasfyr i et 130 kvadratmeter stort hus er sat til 19.339 kroner.
For selve gasfyret er indkøbsprisen sat til 40.000 kroner.
For en luft-til-vand varmepumpe er de tilsvarende årlige omkostninger mellem 8691 kroner og 12.002 kroner – alt afhængig af varmepumpetypen. Det noteres, at varmepumpen foruden boligopvarmningen også opvarmer brugsvandet.
Indkøbsprisen for en luft-til-vand varmepumpe er ifølge Bolius sat til 125.000 kroner, og levetiden for varmepumpen er sat til 16 år.
På basis af oplysninger fra Andel Energi er energiforbruget til varmt brugsvand ved gasfyret ifølge Bolius sat til 3372 kWh.
Ifølge Bolius er de årlige serviceudgifter ifølge leverandører 1925 kroner for en varmepumpe og 2250 kroner for et gasfyr.
Men den relativt store forskel i indkøbspris for en varmepumpe og et gasfyr udlignes ifølge Bolius i løbet af relativt få år, idet en boligvarmepumpe yder op til cirka 3 kWh for hver kWh, der medgår til drift af varmepumpen, der således har en resulterende virkningsgrad på cirka 300 procent, hvor gasfyrets virkningsgrad ifølge Bolius vil være cirka 90 procent.
Varmepumpeteknik
Afhængig af typen udnytter en varmepumpe energien i luft, vand, jord eller undergrund (geotermi) og omdanner i alle de nævnte tilfælde den optagne energi til enten varm eller kold luft (aircondition).
En boligvarmepumpe består af en udedel og en indedel.
Med sin store ventilator leder varmepumpens udedel, foto 3, den ofte kolde udendørsluft ind i varmepumpen, hvor luften møder varmepumpens kølemiddel, der har et ekstraordinært lavt kogepunkt, som medfører, at selv i flere graders frostvejr fordamper den indblæste udeluft.
Her virker så udedelens indbyggede kompressor, der sørger for, at den nu fordampede udeluft komprimeres til en varm gas, der føres direkte videre fra indedelens kondensator, hvor den varme gas afgiver sin varme, der nu kan føres til boligens varmtvandsforsyning og varmeanlæg.
Varmepumpens indedel bør af hensyn til varmetab være placeret så tæt på husets varmtvandsbeholder som muligt.
En varmepumpe er et imponerende eksempel på den tekniske udnyttelse af fysikkens og kemiens grundlove omhandlende processerne fordampning, kompression og kondensering.
Udtrykket COP (Coefficient of Performance) er for en varmepumpe udtryk for forholdet mellem den producerede varme og den forbrugte elenergi.
Energieffektiv opvarmning
Som det fremgår af ovenstående, er en varmepumpe en af de mest energieffektive opvarmningsløsninger, der med en høj virkningsgrad udnytter den forbrugte elenergi enormt godt.
Med en almindelig boligvarmepumpe får man 3-4 kWh varme for hver kWh el, varmepumpen bruger. Det er blandt andet denne store effektivitet, der, udover udnyttelse til boligopvarmning, i stor udstrækning også udnyttes i erhvervs- og industrivirksomheder samt som ovenfor omtalt i stadig større udstrækning også på danske fjernvarmeværker. På fjernvarmeværkerne er det ikke mindst den overskydende ventilationsvarme fra det stigende antal store lokale datacentre, der blandt andet bidrager til den gode driftsøkonomi.
