Festo, en producent af tryklufts- og elektrisk automationsteknologi, vil i fremtidens intelligente komponenter anvende det åbne økosystem til moderne automation fra Phoenix Contact, PLCnext Technology.
Det vil kombinere den innovative styrke fra begge virksomheder med målet om at løfte industriel automation. Den nye produktgeneration forventes at blive lanceret ved udgangen af året. Integrationen af PLCnext Technology åbner op for en lang række af muligheder for Festo og deres kunder:
Åbenhed og fleksibilitet: PLCnext Technology er baseret på en åben arkitektur, som tillader udvikling af individuelle løsninger samt gnidningsløs integration af eksisterende systemer. Festo kan derfor tilbyde skræddersyede automationsløsninger til specifikke kundekrav.
Udnyttelse af synergier: kombinationen af know-how fra de to virksomheder muliggør et profitabelt samarbejde, der vil være i stand til at løse fremtidens teknologiske udfordringer – f.eks. inden for cyber security – på den bedst tænkelige måde.
Innovation og fremtidig levedygtighed: kombinationen af Festo’s ekspertise inden for automation og PLCnext Technology lover innovative løsninger til Industry 4.0. Ved at samarbejde og forene ressourcer kan udfordringerne ved digital transformation overkommes i fællesskab.
Det fælles mål for Festo og Phoenix Contact er at imødekomme de krav, der opstår som følge af konvergensen fra IT og OT (Information Technology og Operations Technology) i industrien gennem åbne automationsnetværk.
Kilde: Phoenix Contact