For få unge vælger en erhvervsuddannelse, og et for stort antal af dem, som faktisk vælger at gå den vej, hopper fra, før de er færdige. Med det i baghovedet er EVA – Danmarks Evalueringsinstitut – kommet med fem anbefalinger til at styrke de unges vej gennem erhvervsuddannelserne. Anbefalingerne er ikke grebet ud af den blå luft. De bygger på en lang række interviews med de studerende selv
Artiklen har været bragt i HVAC Magasinet nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder (læs originalartiklen her)
Af Danmarks Evalueringsinstitut/Allan Malmberg
Gennem de seneste mange år har det ikke skortet på tiltag, der skulle få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Fælles for alle tiltagene er, at de ikke rigtigt har kunnet få hævet den del af en ungdomsårgang, der vælger den vej i livet. Nu er et nyt tiltag på vej. Eller rettere en række anbefalinger, som er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut, også kendt som EVA.
Men fremfor at tænke tanker om, hvad de unge kunne tænke sig, har man hos EVA taget en anden vej rundt. Man har spurgt de unge. Man har spurgt mange af dem fra forskellige uddannelser. Man har også taget fat i dem, som valgte at hoppe fra, for at høre baggrunden for det.
På den baggrund giver EVA fem anbefalinger til, hvordan skolerne kan styrke trivsel, fællesskab og elevernes sandsynlighed for at gennemføre deres uddannelse.
Flere sociale og faglige aktiviteter, få hjælp til at træne kontakten til virksomhederne inden oplæring og en åben linje mellem skolen og lærepladsen. Det er nogle af de konkrete ideer til, hvordan skoler og virksomheder kan imødekomme de udfordringer, som elever kan opleve på deres erhvervsuddannelse.
Undersøgelsen, der har været støttet af Tuborgfondet, har resulteret i et katalog med de fem anbefalinger. De bygger på interviews med 42 erhvervsskoleelever, som EVA har talt med flere gange undervejs i deres uddannelse om, hvordan de oplever det at gå i skole og være i lære. Der har som sagt også været interviews med dem, der stoppede.
– Eleverne i denne her undersøgelse trives generelt godt med vekseluddannelsens kombination af skole og oplæring, men de fortæller også, at der er elever, som kunne have glæde af mere støtte og sammenhæng i deres forløb. De fem anbefalinger bygger på elevernes perspektiver og kan hjælpe skoler og virksomheder med at skabe trygge, inkluderende og motiverende rammer for eleverne gennem hele uddannelsen, siger konsulent Natalie Blix, der står bag undersøgelsen.
– Elevernes fortællinger peger på, at for eksempel oplevelsen af kontinuitet, livliner i oplæringen og mere åbenhed om virksomhedskulturen kan være vigtige emner at arbejde med. Deres perspektiver understreger også, at et godt samarbejde mellem skole og virksomhed kan være med til at styrke trivslen og fastholde flere elever, siger hun.
Ifølge Natalie Blix kan selv små, målrettede indsatser gøre en stor forskel.
– Eleverne motiveres af at lære gennem praksis, men de har også brug for kontakt og fællesskab undervejs. Når vi tager deres behov alvorligt, bliver uddannelsesforløbet både mere meningsfuldt og gennemførligt.
Anbefaling 1: Støt eleverne i hurtigt at etablere fællesskaber
Langt de fleste elever oplever, at de bliver en del af klassefællesskabet på grundforløb 2 (GF2), men vejen dertil kan være lang. Aktiviteter ved opstarten er ofte begrænsede, og især de elever, der starter direkte på GF2, savner flere muligheder for at møde hinanden og blive en del af fællesskabet, viser interviewene med eleverne.
Derfor er det vigtigt, at skoler tilbyder sociale aktiviteter, og at lærerne aktivt understøtter elevernes vej ind i fællesskabet – både ved GF2-opstart og ved senere overgange på hovedforløbet.
Som en elev siger i undersøgelsen:
”Det har jo mest været os selv, der har styret det. På den ene side synes jeg, at det er ærgerligt, vi ikke er blevet rystet mere sammen fra starten af – for nu skal vi jo til at gå ud. På den anden side har jeg også lært at blive bedre til at snakke med folk”.
Anbefaling 2: Hjælp eleverne med at træne den indledende kontakt til lærepladsen
Mange elever oplever det som krævende at skulle opsøge en læreplads, og for nogle er det grænseoverskridende at skulle henvende sig personligt til en virksomhed. Eleverne kan opleve det som et stort pres at finde et oplæringssted, fordi det har så stor betydning for deres uddannelsesforløb.
Derfor er det vigtigt, at skolerne både anerkender den store opgave, eleverne står over for, når de skal finde en læreplads og klæder dem på til opgaven. Det kan både handle om, at der afsættes tid til at søge, og om, at eleverne får råd om, hvad der er vigtigt at være opmærksom på, når man tager den første kontakt til virksomhederne.
Som en elev i undersøgelsen fortæller:
”Jeg har sendt mange, mange mails. Jeg tror, at jeg skal være bedre til at komme ud fysisk med min ansøgning og sige: ’Hej, her er jeg. Jeg vil gerne komme i lære hos jer. Det har jeg ikke gjort så meget”.
Anbefaling 3: Hold kontakten under oplæringen
Eleverne trives generelt under oplæringen, men nogle oplever ensformige opgaver, isoleret arbejde eller samarbejdsvanskeligheder på deres arbejdsplads, hvilket kan skabe usikkerhed om uddannelsen. Da de sjældent kontakter skolen selv, er det vigtigt, at skolen holder aktiv og løbende kontakt, så eleverne føler tilknytning og får hjælp, hvis trivsel eller motivation udfordres.
”Du glemmer lidt, at du er på uddannelsen, indtil du får brevet om, at du skal tilbage på hovedforløbet. For du har intet med skolen at gøre i den periode, du er på din læreplads. Det ville være godt at blive mindet om, at du stadig har skolen”, siger en elev.
Anbefaling 4: Skab rum for åben dialog om kultur og forventninger
Eleverne fortæller, at de generelt bliver behandlet godt under oplæringen, men at kulturen ikke altid er inkluderende. De ønsker at passe ind og leve op til både faglige og sociale forventninger og er sjældent kritiske, men rationaliserer ofte, at branchens kultur er, som den er – selvom de oplever dele af kulturen, som de ikke bryder sig om. Samtidig har de svært ved at forestille sig større ændringer på kort sigt.
En elev udtrykker det sådan:
”Mange har det syn, at der altid har været mænd i faget, og at de er stærkere. Men piger kan jo være lige så gode og klogere end mange mænd. Det er selvfølgelig ærgerligt, men sådan er det bare i det her fag”.
Lærerne forholder sig på samme måde realistisk og fokuserer på at klæde eleverne på til at navigere i kulturen og sige fra, når det er nødvendigt frem for at ændre den fuldstændigt.
Skoler og virksomheder kan tage fælles ansvar for at tale åbent om kultur og omgangsformer, så flere elever oplever at blive set og inkluderet.
Anbefaling 5: Gør uddannelsesforløbet mere sammenhængende
Eleverne oplever generelt vekseluddannelsen som positiv, især når de trives fagligt og socialt på lærepladsen. Samtidig kan de mange skift og uvisheden om, hvordan forløbet kommer til at se ud, gøre det udfordrende at følge med. Eleverne kan føle sig revet ind og ud af fællesskabet – både med klassekammerater på skolen og kollegaer på lærepladsen – og for nogle giver de hyppige overgange anledning til at genoverveje uddannelsesvalget.
Derfor er det vigtigt, at skolerne skaber så tydelig kontinuitet som muligt gennem hele uddannelsen, selvom strukturen gør det vanskeligt.
En elev siger i undersøgelsen: ”Jeg er faktisk usikker på, hvornår jeg skal ind og have en skoleperiode. Jeg tror, jeg skal være i lære i seks eller otte måneder. Det er lige, hvordan det passer dér, hvor jeg er i lære – hvor travlt der er”.
BOKS:
Sådan er undersøgelsen gennemført
Undersøgelsen bygger på kvalitative interviews med 42 elever fra forskellige erhvervsuddannelser. Eleverne har delt deres erfaringer med skoleperioder, fællesskaber, overgangen til læreplads og mødet med virksomhederne. Fokus har været at indfange elevernes egne perspektiver på, hvad der kan styrke deres uddannelsesforløb. Projektet er støttet af Tuborgfondet.
