Unge mennesker skal måske til at lære sig en ny forkortelse – hpx. Det står for Højere Praktisk Eksamen, og en bud fra Reformkommissionen til en uddannelsesreform, der blandt andet indeholder den nye to-årig ungdomsuddannelse.
Og alt efter ståsted bliver den modtaget lidt forskelligt.
Hos brancheorganisationen SMVdanmark kan man næsten ikke få armene ned, og kalder det nye tiltag for et vaskeægte hattrick.
– Den giver potentielt et stærkt, socialt ungdomsmiljø, som ellers typisk altid har været en del af grunden til, at mange unge vælger gymnasiet. Den tilbyder en mere overskuelig indgang til dem, der vil have en praktisk uddannelse. Og endeligt afskærer den ikke den unges valgmuligheder, fordi hpx giver god mulighed for at stige om til andre uddannelsesveje efterfølgende. Det forudsætter så, at hpx’en bliver skruet sammen på den helt rigtige måde, så den både formår at favne de mere uafklarede unge og dem, der allerede har tanker om at starte på en erhvervsuddannelse, siger direktør Jesper Beinov.
Også hos Dansk Metal er man begejstret for det udspillet, og bliver i skoleterminologien ved at give den nye uddannelse en 12-tal.
– Reformkommissionen rammer direkte i bulls eye med deres forslag om et mere praktisk fokus i folkeskolen. Deres forslag om at lade de unge vælge efter grundskolen, om de vil en praktisk eller en teoretisk vej videre i uddannelsessystemet – og så vel at mærke skabe en lige så attraktiv vej som gymnasiet for dem med praktiske interesser – er vanvittigt godt tænkt. Det er til et klokkeklart 12-tal, siger forbundssekretær og ansvarlig for uddannelse i Dansk Metal Kasper Palm.
Hos dansk Industri er man sådan set også tilfredse med udspillet, og man bakker også helt grundlæggende op om arbejdet med at få flere unge over på en erhvervsuddannelse.
Men det skal ikke nødvendigvis gøres med en ny uddannelse, som heller ikke afhjælper den mere akutte mangel på faglærte. I stedet vil man sætte ind på det nuværende system, og ændre på indholdet af 10. klasse.
– Der er brug for et 10. klasses tilbud målrettet de 14 procent unge, som reelt ikke er klar til en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Vi er enige i, at 10. klasse kan erhvervsrettes meget mere, og særligt efterskolerne bør tage ansvar for at flere unge får øjnene op for erhvervsuddannelserne, siger viceadm. direktør i DI, Kim Graugaard.
Kilder; SMVdanmark/Dansk Metal/DI
