
2021 blev et rekordår for AKF, og virksomheden har noteret fremgang på alle forretningsområder. Med et årsresultat på 640,2 mio. kroner før skat kom man ud af året med det bedste resultat i virksomhedens historie.
Jeg er stolt over, hvordan vi i AKF har formået at løfte vores opgaver under disse anderledes og udfordrende
vilkår, og jeg er meget glad for, at vi således kun i mindre grad har været påvirket af pandemiens følger. For
status er, at det går rigtig godt i AKF. Økonomisk står vi stærkere end nogensinde før, vi har interessante
projekter i støbeskeen, og vores vækstrejse fortsætter med en forøgelse af både medarbejderstab,
ejendomsportefølje, projekter og investeringer, fortæller Ino Dimsits, adm. direktør i AKF.
Virksomheden har blandt andet indgået en betinget købsaftale på en grund, der giver mulighed for at udvikle et byområde på 90.000 kvadratmeter i Storkøbenhavn til en værdi af 2,7 mia. kroner. AKF ser desuden ind i nyerhvervelser af særligt flere logistik- og udviklingsejendomme, igangværende ejendomsudviklingsprojekter til en værdi af 2,3 mia. kroner, et øget fokus på arbejdet med bæredygtighed, samt færdiggørelsen og åbningen af et af virksomhedens
prestigeprojekter:
Til august slår vi dørene op til Kernen i vores boligområde i Kirkebjerg Søpark i Brøndbyvester. Et 1.200
kvadratmeter stort aktivitetshus, hvor beboere i Kirkebjerg Søpark og omegn kan komme hinanden ved til
fællesspisning, yoga, teaterforestillinger eller på fælleskontoret. Kernen bliver et sted, hvor fællesskaber kan
blomstre og med plads til alle. Og netop denne filosofi, vil vi brede ud til alle vores ejendomme og
ejendomsudviklingsprojekter som led i vores bæredygtighedsstrategi, fortæller Ino Dimsits, og ser frem til
endnu et begivenhedsrigt år for AKF.
Kilde: AKF

