De er der ikke her endnu, en række svenske forskere, men de er godt på vej. De har nemlig opfundet en rensemetode, der kan fjerne fx farvepartikler fra det spildevand, som tekstilindustrien i fx Indien hælder ud.
På nuværende tidspunkt kan de oprense 80 procent, men målet er at komme længere op. I første omgang til vand, som kan anvendes til kunstvanding, og senere hen er det målet, at vandet kan komme helt op på drikkevandsniveau.
Forskerne kommer fra Chalmers Tekniske Universitet, og de har opbygget solid viden om cellulosenanokrystaller – og det er her, nøglen til vandrensning ligger. Disse bittesmå nanopartikler har en enestående adsorptionskapacitet, som forskerne nu har fundet en måde at udnytte på.
I en tidligere undersøgelse har forskergruppen vist, at giftige stoffer som chrom 6 (hexavalent chrom), som er almindeligt i spildevand fra mine-, læder- og metalindustrien, med held kunne fjernes med en lignende type cellulosebaseret materiale
De har skabt et cellulosepulver, der, udover at have gode renseegenskaber, kan tilpasses til de stoffer, man ønsker at fjerne. Så det er langt fra bare de problematiske farvestoffer, som ville kunne fjernes med den træbaserede teknologi.
Ydermere kræver metoden hverken tryk eller varme for at fungere. I stedet anvender den sollys som katalysator. Selv mener Gunnar Westman, lektor ved Institut for Kemi og Kemiteknik, Chalmers Tekniske Universitet, der leder holdet bag opfindelsen, at man nærmest kan sammenligne det med at hælde hindbærsaft ned i et glas med riskorn.
Risene vil opsuge saften, og gøre vandet klart igen.
De svenske forskere er nu på vej til Indien. Landet har en meget omfattende tekstilindustri, der udleder store mængder urenset vand.
Selvom metoden ikke kan fjerne alt, er det at gå fra total urenset vand til spildevand, der er 80 procent oprenset, en markant forbedring. Ydermere skal turen til Indien også anvendes til at optimere metoden yderligere, bl.a. ved at justere pH.
Og det er altså her de håber på, at de i sidste ende vil kunne oprense den farve spildevand til rent drikkevand.
Kilde: Chalmers Tekniske Universitet
