• LinkedIn
  • KURSER OG MESSER
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

HVACFOKUS

Viden og nyheder om bæredygtigt byggeri, indeklima, ventilation, vand, varme og køling samt energiforsyning

  • BrancheNyt
  • Bæredygtigt byggeri
  • Energi
  • Indeklima
  • Navne
  • Vand
  • Varme & køling
  • VVS
  • Artikler fra HVAC Magasinet

Artikler fra HVAC Magasinet18. 02. 2026 | Heidi Thode

Commissioning:

Artikler fra HVAC Magasinet18. 02. 2026 By Heidi Thode

Nøglen til kvalitet og energieffektivitet i vvs-installationer

Vvs-installatørens rolle i at sikre funktionalitet, bæredygtig drift og lavere energiforbrug

Artiklen har været bragt i HVAC Magasinet nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder (læs originalartiklen her)

Tekst: Palle Rosendal, Zeven+
Fotos: Michael Barrett Boesen

I de seneste år har commissioning fået markant større opmærksomhed i byggebranchen. Årsagen er klar: skærpede lovkrav, stigende fokus på miljø og energieffektivitet samt erkendelsen af, at traditionelle kvalitetsledelsessystemer ikke altid er tilstrækkelige til at sikre et velfungerende byggeri. Samtidig vokser behovet for en effektiv og dokumenteret overdragelse af bygninger til driftsfasen, hvor tekniske anlæg skal fungere efter hensigten og med minimalt energiforbrug.
I vvs-branchen spiller commissioning en helt central rolle. Processen sikrer, at varme-, ventilations- og sanitetsinstallationer er korrekt projekteret, udført, testet og indreguleret. Denne artikel belyser, hvad commissioning indebærer, hvilke udfordringer der eksisterer, og hvordan processen i praksis kan bruges til at højne kvalitet, energieffektivitet og driftssikkerhed – med særligt fokus på vvs-installatørens ansvar og muligheder.

Hvad er commissioning – og hvorfor er det vigtigt?
Commissioning er en systematisk og dokumenteret kvalitetsstyringsproces, der sikrer, at bygningens tekniske anlæg fungerer præcist som projekteret. Ifølge DS 3090 defineres processen som “en kvalitetsstyringsproces, der sikrer, at bygningsinstallationer fungerer som forudsat i projektgrundlaget, og at der foreligger den nødvendige dokumentation for funktion og drift”.

Processen består typisk af fire hovedfaser:
1. Planlægning og projektering – fastlæggelse af commissioning-plan, teststrategi og rollefordeling.
2. Udførelsesfase – kontrol af materialer, montage og funktionelle sammenhænge.
3. Test og idriftsættelse – funktionsafprøvning, indregulering og måling.
4. Overdragelse og drift – oplæring af driftspersonale og aflevering af drifts- og vedligeholdelsesmateriale.

For vvs-installationer betyder det blandt andet præcis indregulering af varme- og ventilationsanlæg, trykprøver af rørsystemer og dokumentation af luftmængder og temperaturer. Commissioning går et skridt videre end traditionel kvalitetssikring ved at fokusere på funktion frem for blot form – altså om anlægget rent faktisk performer som tiltænkt under reel drift.

Udfordringerne i praksis
Selvom fordelene er betydelige – færre fejl, lavere driftsomkostninger og op til 25 procent lavere energiforbrug – møder commissioning stadig modstand og praktiske barrierer. Stramme tidsplaner, komplekse grænseflader mellem fag og et ensidigt fokus på anlægsøkonomi er de største hurdler.
Ifølge Danvak blev der i 2023 registreret cirka 630.000 fejl i dansk nybyggeri, mange af dem relateret til vvs-installationer som utætte rør eller ventilationsfejl. Mange af disse fejl kunne have været undgået med grundig commissioning. Samtidig viser SBi-rapporten “Varmebesparelse i eksisterende bygninger” (2017), at opfyldelse af bygningsreglementets (BR18) krav kan reducere varmeforbruget med cirka 33 procent. Tilsvarende potentiale findes i nybyggeri, hvis systemerne indreguleres og testes korrekt fra starten.

Typiske problemer omfatter:
• Forkert placering af sensorer, der giver unødigt højt energiforbrug.
• Suboptimal indregulering af styringer.
• Manglende koordinering mellem vvs, CTS/BMS og el.
• For lidt fokus på totaløkonomi – driftsomkostninger udgør 60-80 procent af livscyklusomkostningerne.

Lovgivning og standarder som ramme
Commissioning er ikke direkte lovpligtig, men bliver bindende, når den henvises til i kontrakter. DS 3090 fungerer som det praktiske værktøj til at opfylde kravene i bygningsreglementet (BR18 §§385-392 og §§403-419) samt AB 18 om prøver, funktionsafprøvning og aflevering.

Vvs-installatøren skal desuden følge en række centrale standarder:
• DS 469 (varmeanlæg)
• DS 452 (termisk isolering)
• DS 447 (ventilationsanlæg)
• DS/EN 806 (vandinstallationer).

Disse standarder kræver korrekt dimensionering, indregulering og dokumentation – alt sammen elementer, der indgår naturligt i commissioning.

Praktiske erfaringer fra branchen
Semistrukturerede interviews med erfarne aktører – en projektchef fra en større teknikentreprenør og en uafhængig commissioning-leder – giver et unikt indblik i, hvordan commissioning fungerer i den virkelige verden.
Begge er enige om, at tidlig inddragelse er afgørende. En af dem fremhæver, at processen ideelt set bør starte allerede i dialogen mellem bygherre, arkitekt og rådgiver. Den anden peger på, at vvs-installatøren bør inddrages i projekteringsfasen via tværfaglige workshops og BIM.
Vvs-installatørens rolle skal gå fra ren udførende til aktiv medspiller. Branchen understreger, at installatøren med sin faglighed skal turde udfordre projekteringen. Konkrete eksempler viser, hvordan forkert placerede temperaturfølere kan føre til højere energiforbrug, og hvordan strukturerede testprotokoller samt 14-dages logdata kan afsløre sådanne fejl.
Begge aktører fremhæver totaløkonomi som det stærkeste argument over for bygherrer: En mindre merinvestering i commissioning kan give op til otte gange tilbage i energibesparelser og færre servicebesøg.

Konklusion og anbefalinger
Commissioning er ikke blot en kontrolmekanisme, men et kraftfuldt værktøj til at sikre velfungerende, energieffektive og driftssikre vvs-installationer. Når processen inddrages tidligt, koordineres tværfagligt og prioriteres økonomisk, kan vvs-installatøren spille en afgørende rolle i at reducere fejl, optimere energiforbrug og skabe bæredygtige bygninger.

Praktiske anbefalinger til branchen:
• Inddrag vvs-installatøren fra projektets første fase via BIM og tværfaglige møder.
• Gør DS 3090 kontraktligt bindende i udbudsmaterialet – inklusive klare roller og testprotokoller.
• Udnævn en dedikeret Cx-kontaktperson i vvs-firmaet.
• Afhold grundig driftstræning og udfærdig vedligeholdelsesplan ved overdragelse.
• Uddan svende og lærlinge i commissioningens værdi for at styrke faglig stolthed og “første gang rigtigt”-kulturen.

Commissioning er en holdsport. Med den rette ledelse og samarbejde bliver vvs-installatøren ikke kun udførende, men en central spiller i at skabe bygninger, der performer optimalt – både for bygherre, drift og klima.

Om Palle Rosendal
Palle Rosendal er konsulent og indehaver af Zeven+, specialiseret i projektledelse, commissioning, indregulering, test og teknisk kvalitetssikring af vvs‑installationer. Han er uddannet vvs‑ og ventilationsmontør, IPMA‑certificeret projektleder og har netop afsluttet vvs‑installatøruddannelsen, hvor nærværende artikel udgør hans afsluttende opgave.
Palle har en bred og dyb forankring i branchen. Han har tidligere arbejdet som faglærer på EUC Sjælland, har mange års erfaring inden for salg hos både producent og grossist i vvs‑branchen og har desuden arbejdet som projektleder i forsyningsbranchen. Denne kombination af undervisning, teknisk indsigt, kommerciel erfaring og forsyningsforståelse giver ham et unikt helhedsperspektiv på både produkter, processer og drift.
De seneste tre år har Palle drevet selvstændig konsulentvirksomhed og fungeret som projektleder på vvs‑entrepriser i større byggerier i hovedstadsområdet. Her har han specialiseret sig i commissioning‑processer, indregulering, performancetest og sikring af, at tekniske installationer leverer den forventede funktionalitet og driftssikkerhed fra første dag.

Referencer
• Dansk Standard (2021). DS 3090: Commissioning af byggeri.
• Styrelsen for Byggeri og Bolig (2025). Bygningsreglementet BR18 (med ændringer pr. 1. juli 2025).
• Statens Byggeforskningsinstitut (2017). Varmebesparelse i eksisterende bygninger.
• Danvak (2024). 630.000 fejl i byggeriet i 2023.
• Interviews med erfarne aktører fra branchen, 2025.

Skrevet i: Artikler fra HVAC Magasinet

Seneste nyt fra redaktionen

Stor succes for de nye varmepumpepuljer – nu efterspørger branchen flere midler

AktueltEnergi25. 03. 2026

Interessen for at skrotte oliefyret til fordel for en varmepumpe er enorm. Siden åbningen i februar har over 5.800 danskere søgt om tilskud, og Erhvervspuljen er blevet søgt i bund på rekordtid. Det vidner om en stor vilje til at bidrage til den grønne omstilling, når muligheden byder sig. - [...]

Unidrain øger indtjeningen efter disciplineret år i usikkert marked

AktueltVVS25. 03. 2026

På trods af en fortsat udfordret byggebranche leverer den danske producent af det ikoniske linjeafløb, Unidrain, fremgang i årets regnskab. På baggrund af blandt andet en vækst i byggeriet af enfamilieshuse og lejligheder stiger bruttofortjenesten med omkring 5 procent, mens årets resultat [...]

Condair modtager BIM Leadership Award for digitalt arbejde med produktdata

BrancheNyt25. 03. 2026

Digitale produktdata spiller en stadig større rolle i moderne byggeprojekter. Ved BIMobject Awards 2026 er Condair blevet tildelt BIM Leadership Award, som anerkender producenter, der bidrager til digitaliseringen af byggebranchen. Prisen gives til virksomheder, der gør det lettere for [...]

Søgningen til erhvervsuddannelserne går den forkerte vej – det laveste antal i ni år

BrancheNytSeneste25. 03. 2026

Det kniber gevaldigt med at få de unge til søge ind på erhvervsuddannelserne, viser nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet. Kun 19 procent af de unge har søgt ind på disse uddannelser. Det laveste andel siden 2017. Tallet er langt under den politiske målsætning fra 2015 om, at 30 [...]

ATV og Forskningsalliancen har otte anbefalinger til en ny regering

BrancheNyt25. 03. 2026

Danmark risikerer at tabe konkurrenceevne, arbejdspladser og teknologisk handlekraft, hvis ikke den kommende regering styrker dansk forskning og teknologiudvikling. Forskningsalliancen, som ATV er en del af, er klar med otte konkrete anbefalinger til regeringsgrundlaget. Vi bør investere markant [...]

Fra praktikant til direktør: Jesper Christensen stiller sig i spidsen for Forsyning i NIRAS

AktueltNavne23. 03. 2026

Jesper Christensen, 44, har været en del af NIRAS i næsten to årtier og gennemgået en imponerende udviklingsrejse – fra praktikant og junioringeniør til afdelingsleder, videre til forretningsdirektør og derefter regionsdirektør. Nu er han udnævnt til sektordirektør for virksomhedens samlede [...]

Organisationer går sammen for at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked til gavn for alle

AktueltBrancheNyt23. 03. 2026

Manglen på kvalificerede medarbejdere er en reel udfordring for mange virksomheder. Samtidig står en stor gruppe mennesker med handicap klar til at tage fat, men har ofte svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det vil en ny alliance mellem erhvervsorganisationen TEKNIQ og Danske [...]

Første udskillelse er foretaget – 139 er blevet til 18 projekter i kampen om Renoverprisen

Bæredygtigt byggeriSeneste23. 03. 2026

Nu begynder næste fase i kapløbet om at blive årets bedste renoverings- og transformationsprojekt. I år er 139 renoveringsprojekter fra hele landet blevet indstillet til byggebranchens prestigefyldte pris for renovering. Af dem er 18 projekter nu blevet udvalgt til hovedprisen, mens fire er i [...]

5E Byg leverer rekordregnskab og stærkt fundament for fremtiden

BrancheNytBæredygtigt byggeri23. 03. 2026

5E Byg har i regnskabsåret 2025 leveret rekordresultatet på 133 mio. kr. 2025 var kendetegnet ved en fortsættelse af den høje aktivitet fra 2024, og omsætningen blev på 2.106 mio. kr., som er det højeste i selskabets historie. 5E Byg har samtidig med den højeste omsætning forbedret alle [...]

Sårbart gasmarked: Det er blevet 5.000 kroner dyrere at have hus med naturgasfyr

Energi23. 03. 2026

Siden Israel og USA angreb Iran den 28. februar er gasprisen næsten fordoblet. Selvom prisen på gas aldrig har fundet tilbage til niveauet inden energikrisen i 2022, er de nuværende priser alligevel markant over de seneste års priser. Det rammer nu også industrien og de danske boligejere, der har [...]

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Stor succes for de nye varmepumpepuljer – nu efterspørger branchen flere midler

    25.03.2026

  • Unidrain øger indtjeningen efter disciplineret år i usikkert marked

    25.03.2026

  • Condair modtager BIM Leadership Award for digitalt arbejde med produktdata

    25.03.2026

  • Søgningen til erhvervsuddannelserne går den forkerte vej – det laveste antal i ni år

    25.03.2026

  • ATV og Forskningsalliancen har otte anbefalinger til en ny regering

    25.03.2026

  • Fra praktikant til direktør: Jesper Christensen stiller sig i spidsen for Forsyning i NIRAS

    23.03.2026

  • Organisationer går sammen for at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked til gavn for alle

    23.03.2026

  • Første udskillelse er foretaget – 139 er blevet til 18 projekter i kampen om Renoverprisen

    23.03.2026

  • 5E Byg leverer rekordregnskab og stærkt fundament for fremtiden

    23.03.2026

  • Sårbart gasmarked: Det er blevet 5.000 kroner dyrere at have hus med naturgasfyr

    23.03.2026

  • Grundfos Fonden donerer 40 millioner kroner til Aarhus Universitet

    18.03.2026

  • 650 mio. kr. til filantropi i jubilæumsår: Realdania støttede 280 projekter i 2025

    18.03.2026

  • GROHE vil sætte fokus på uddannelser og indgår nyt partnerskab med SkillsDenmark

    18.03.2026

  • Nye gasfyr finder stadig vej til mange boliger trods et ønske om at udfase dem

    18.03.2026

  • El-varebiler vinder frem: VVS-virksomhed udskifter næsten hele bilflåden

    18.03.2026

Alle nyheder ›

/Brochurer
/White papers

  • BluDrive aktuatorer til HVAC installationer
  • Pettinaroli produktkatalog 2026
  • EvoMAGic – snavssamler med filter og magnet
  • TBV ventiler til varmt brugsvandscirkulation
  • LAGUR
  • Samsung WindFree™ katalog
  • Samsung luft til vand katalog
  • Samsung katalog Erhverv 2025
  • 💧 DriSteem – kvalitet i hver dråbe 🌿 SA Klima og Fugtteknik ApS – din klimapartner i fugtstyring
  • 🍏🥛 Servicepartner til kritisk fødevareproduktion
Se alle ›

Læs HVAC Magasinet online

Annoncering i HVAC Magasinet

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik