• LinkedIn
  • KURSER OG MESSER
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

HVACFOKUS

Viden og nyheder om bæredygtigt byggeri, indeklima, ventilation, vand, varme og køling samt energiforsyning

  • BrancheNyt
  • Bæredygtigt byggeri
  • Energi
  • Indeklima
  • Navne
  • Vand
  • Varme & køling
  • VVS
  • Artikler fra HVAC Magasinet

Artikler fra HVAC Magasinet16. 09. 2025 | Heidi Thode

Bygningsautomatik efter BR18 – fremtidens bæredygtige bygninger

Artikler fra HVAC Magasinet16. 09. 2025 By Heidi Thode

Vi står i et paradigmeskift, hvor digitalisering og automatisering bliver hjørnestene i fremtidens byggeri. For at komme sikkert i mål, har byggebranchen ikke kun brug for retningslinjer på papir, men også for praktiske værktøjer, klar vejledning og – ikke mindst – en fælles forståelse af, hvad bygningsautomatik indebærer i praksis

Artiklen har været bragt i HVAC Magasinet nr. 9, 2025 og kan læses uden illustrationer herunder (læs originalartiklen her)

Af Claus Martin Hvenegaard, Energieffektivisering og Ventilation, Teknologisk Institut

– Forestil dig en fremtid, hvor bygninger ikke bare står stille, men aktivt passer på både miljøet og os mennesker. Hvor skoler, hospitaler og kontorbygninger selv regulerer varme, lys og ventilation, så energien bruges effektivt og indeklimaet altid er behageligt. Lige netop denne fremtid arbejder vi for at realisere med projektet Bygningsautomatik efter BR18, siger seniorspecialist ved Teknologisk Institut, Claus Martin Hvenegaard.
Projektet er støttet af Realdania.
Som følge af EU’s bygningsdirektiv (EPBD) stilles der nu markante krav til automatisering af bygningers tekniske anlæg. Det handler ikke kun om at spare på energien – det handler også om at sikre et sundt og komfortabelt indeklima for alle, der opholder sig i bygningerne. For nye bygninger gælder det uanset anvendelse, mens eksisterende bygninger skal opgradere, når det er rentabelt og i forbindelse med større renoveringer.
Men kravene er ikke altid lette at forstå. Hvilke installationer er omfattet? Hvornår er noget rentabelt? Og hvordan dokumenterer man, at man lever op til reglerne? Disse – og mange andre spørgsmål – blev stillet af de 176 deltagere, der deltog i Teknologisk Instituts første webinar om emnet, og sidenhen har interessen kun vokset sig større.

Klarhed, værktøjer og fælles forståelse
Vi står i et paradigmeskift, hvor digitalisering og automatisering bliver hjørnestene i fremtidens byggeri. For at komme sikkert i mål har byggebranchen ikke kun brug for retningslinjer på papir, men også for praktiske værktøjer, klar vejledning og – ikke mindst – en fælles forståelse af, hvad bygningsautomatik indebærer i praksis.
Mange private bygningsejere, rådgivere og bygningsadministratorer er i tvivl. Hvad kræves der konkret for at overholde BR18? Hvor avanceret skal automatikken være? Og hvordan dokumenterer man effekten og rentabiliteten? Projektet har til formål at svare på netop disse spørgsmål – og bane vej for at flere bygninger bliver både grønnere og mere intelligente.

Fra dialog til konkrete løsninger
Projektet bygger på et bredt samarbejde mellem offentlige og private aktører. Med Teknologisk Institut som projektleder udvikles løsninger, der favner hele processen fra analyse til implementering og dokumentation.
De centrale elementer i projektet er:
1. Kortlægning af barrierer og muligheder
Gennem interviews og workshops indsamles erfaringer og udfordringer direkte fra dem, der arbejder med bygningerne til daglig.
2. Udvikling af praktisk vejledning
En ny, lettilgængelig vejledning samler viden, eksempler og metoder, så bygningsejere og rådgivere kan navigere sikkert i kravene til bygningsautomatik.
3. Digitalt værktøj til energibesparelse og investering
To brugervenlige beregningsværktøjer gør det enkelt at vurdere, hvor meget energi man kan spare – og hvad det økonomisk kræver at opgradere til mere avanceret automatik.
4. Kravspecifikation til udbud
En kravspecifikation gør det lettere at stille de rigtige krav, når der skal indhentes tilbud på bygningsautomatik.
5. Test og feedback
Vejledningen og værktøjerne afprøves og tilpasses på baggrund af feedback fra målgruppen for at sikre, at løsningerne virker i virkeligheden.

Fra store ejendomsadministratorer til kommunale bygningsejere
Projektet henvender sig til alle, der arbejder med større bygninger – fra kommuner og private ejendomsselskaber til rådgivere, installatører og administratorer. Udviklingen sker i tæt dialog med branchen, og materialet prøves af i praksis, inden det lanceres.
En følgegruppe bestående af Social- og Boligstyrelsen, DEAS, Schneider, Siemens, Energiforum Danmark og Brancheforeningen for Bygningsautomatik følger projektet tæt og bidrager med værdifuld viden og sparring.

Mere end bare dokumenter
Resultatet bliver ikke kun en vejledning fra hylden. Det bliver et sæt af konkrete, digitale værktøjer og en kravspecifikation, der samlet gør det både enklere og mere overskueligt at overholde EU’s og BR18’s krav til bygningsautomatik. Og vigtigst af alt: Det bliver lettere for offentlige og private bygningsejere at skabe energibesparelser og bedre indeklima – til gavn for både miljøet og samfundet.

Smartere bygninger – grønnere fremtid
Bygningsautomatik er ikke kun en teknisk løsning. Det er et afgørende skridt på vejen mod et mere bæredygtigt samfund. Med intelligente styringer kan vi reducere energiforbruget, nedbringe CO2-udledningen og skabe et sundt indeklima for dem, der bruger bygningerne hver dag. Projektet bidrager til både miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed, og understøtter overgangen til et mere fleksibelt og grønt energiforbrug.

Fra viden til handling
Resultater og erfaringer vil undervejs i projektet blive delt bredt med branchen. Vejledninger, værktøjer og kravspecifikation bliver tilgængelige på Realdanias og Teknologisk Instituts hjemmesider. Artikler, nyhedsbreve, konferencer og webinarer sikrer, at viden når ud til alle relevante aktører – og at alle får mulighed for at give feedback og komme med input.

Stærke partnere bag projektet
Teknologisk Institut står i spidsen for projektet og bringer både teknisk viden og erfaring med formidling til bordet.
DEAS bidrager med praktisk indsigt fra drift og administration af et stort antal bygninger, og stiller værdifulde data til rådighed.
UCL sørger for, at ny viden også når fremtidens fagfolk og inddrager studerende i test og udvikling i materialet.
Høje-Taastrup Kommune og Ballerup Kommune afprøver løsningerne i praksis og sikrer, at de nye værktøjer virker i virkelige bygninger.
Projektet løber fra 1. januar til 31. december 2025, og det bliver et år, hvor vi sammen tager et stort skridt mod mere intelligente og bæredygtige bygninger.

Skrevet i: Artikler fra HVAC Magasinet

Seneste nyt fra redaktionen

Farvel til elafgift kan betyde opblomstring af varmepumpe til hjem med gasfyr

Varme & køling29. 10. 2025

De næste to år skal man ikke betale el-afgift, og dermed bliver det med ét slag en endnu bedre forretning at skifte sit gasfyr ud med varmepumpe. Hos organisationen Green Power Denmark regner man da også med, at den nye finanslov, der fjerner afgiften, vil betyde et rygstød til salget af [...]

Byggeriet holder stand mens industrien trækker ned i SMVdanmarks konjunkturbarometer

BrancheNyt29. 10. 2025

Erhvervstilliden blandt små og mellemstore virksomheder falder i oktober til det laveste niveau i næsten to år. Det er især industrien, der trækker ned, viser SMVdanmarks seneste konjunkturbarometer. Tallene dækker dog over store forskelle, for hos byggeriet ser det faktisk slet ikke så skidt ud [...]

Først skulle der være fem – nu er der planer om at etableret 11 industriparker

AktueltBrancheNyt29. 10. 2025

I første omgang var det planen at etablere fem såkaldte industriparker. Men siden de første planer er antallet vokset, så der nu skal være 11 parker. De skal ligge i Aalborg, Esbjerg, Skive, Viborg, Ikast-Brande, Horsens, Aabenraa, Kerteminde, Kalundborg, Næstved og Lolland kommuner. Det er [...]

FLC vinder prisen for at være Årets Læreplads på EUC Sjælland

AktueltBrancheNyt29. 10. 2025

Femern Link Contractors (FLC), der har hovedentreprisen på Femern Bælt-tunnelen, har fået prisen for Årets Læreplads på EUC Sjælland i Næstved. Elever på erhvervsskolerne over hele landet indstiller selv deres læreplads til Årets Læreplads via den skole, de går på, og det er anden gang, at FLC [...]

Sweco vil ændre byggeriet – indleder jagten på “den planetære byggeskik”

Bæredygtigt byggeriSeneste29. 10. 2025

Skal byggeriet væk fra rollen som en af de som en af de mest klima- og miljøbelastende brancher overhovedet, er der brug for en fælles forståelse for, hvor vi skal hen. Derfor lancerer Sweco nu begrebet "den planetære byggeskik". Det sker som led i arbejdet i innovationslaboratoriet Det Planetære [...]

Otte organisationer i fælles erklæring om bedre trivsel for lærlinge efter DR-program

AktueltBrancheNyt27. 10. 2025

Lærlinge skal møde et arbejdsmiljø præget af respekt, faglighed og sikkerhed. Det er bare et ud af flere tiltag, som en række organisationer vil arbejde for, efter et DR-program har sat fokus på de hverdag, som nogle lærlinge har mødt. Men det skal være slut nu, mener de otte organisationer, der [...]

De fleste danskere vil spare på vandet – men mange kender ikke deres eget forbrug

Vand27. 10. 2025

Over halvdelen af danskerne mener, at vi skal spare på vandet, viser en ny Epinion-undersøgelse foretaget for Hofor. Så langt så godt. Men selvsamme undersøgelse slår også fast, at omkring 75 procent af os slet ikke kender vores eget vandforbrug. Det giver et kæmpe potentiale for vandbesparelse, [...]

Nationale anbefalinger baner vej for fælles datamodel i fjernvarmen

EnergiSenesteVarme & køling27. 10. 2025

Der er stort potentiale for at gøre varmesektoren mere effektiv og digital, men det kræver, at forsyningsselskaber deler data på samme måde og efter fælles standarder. Med konkrete bidrag fra innovationsprojektet HeatSync har Forsyningsdigitaliseringsprogrammet nu lanceret en række anbefalinger, [...]

900 millioner kroner til acceleration af kystsikring i hele landet

Vand27. 10. 2025

Et bredt politisk flertal bestående af Regeringen og SF, DD, LA, K, EL, DF, RV og ALT er enige om en accelerationspakke, der med 900 mio. kroner skal sætte tempo på kystsikringen af Danmark og styrke statens rolle i klimatilpasning. Konkret har partierne udpeget 14 af særligt udsatte områder i [...]

Gør dig klar til Varmepumpedagen – den sætter fokus på varmepumpens rolle i elektrificeringen

AktueltEnergiVarme & køling27. 10. 2025

Den 3. december sætter Varmepumpedagen 2025 fokus på den centrale udfordring: Hvordan omsætter vi politiske ambitioner og virkemidler til reel og målbar elektrificering med varmepumper i Danmark og i Europa? Dagens oplæg sætter spot på elektrificering, udfordringer og muligheder samt på [...]

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Farvel til elafgift kan betyde opblomstring af varmepumpe til hjem med gasfyr

    29.10.2025

  • Byggeriet holder stand mens industrien trækker ned i SMVdanmarks konjunkturbarometer

    29.10.2025

  • Først skulle der være fem – nu er der planer om at etableret 11 industriparker

    29.10.2025

  • FLC vinder prisen for at være Årets Læreplads på EUC Sjælland

    29.10.2025

  • Sweco vil ændre byggeriet – indleder jagten på “den planetære byggeskik”

    29.10.2025

  • Otte organisationer i fælles erklæring om bedre trivsel for lærlinge efter DR-program

    27.10.2025

  • De fleste danskere vil spare på vandet – men mange kender ikke deres eget forbrug

    27.10.2025

  • Nationale anbefalinger baner vej for fælles datamodel i fjernvarmen

    27.10.2025

  • 900 millioner kroner til acceleration af kystsikring i hele landet

    27.10.2025

  • Gør dig klar til Varmepumpedagen – den sætter fokus på varmepumpens rolle i elektrificeringen

    27.10.2025

  • Varmepumper og elkedler sikrer en stadig mere elektrificeret fjernvarme-sektor

    23.10.2025

  • Økonomisk tab er klart den største byrde ved mange værkstøjstyveri

    22.10.2025

  • Varmepumpe med Smart Grid-regulering udnytter strømmen, når den er billigst

    22.10.2025

  • NFA lancerer Danmarks første AI-podcast om arbejdsmiljø: ”Forskning på farten – 4 minutter fra NFA”

    22.10.2025

  • DIN Forsyning vælger at udvide sin bestyrelse med nye medlemmer udefra

    22.10.2025

Alle nyheder ›

/Brochurer
/White papers

  • 💧 DriSteem – kvalitet i hver dråbe 🌿 SA Klima og Fugtteknik ApS – din klimapartner i fugtstyring
  • 🍏🥛 Servicepartner til kritisk fødevareproduktion
  • Dynasty – Pettinaroli dynamiske reguleringsventiler
  • Pettinaroli HVAC katalog
  • DynaFlow – gulvvarmeshunt med dynamisk reguleringsventil
  • Varme og Køling
  • Københavnermessen 2024
  • Varmt brugsvand og varme
  • Hargassner
  • MDV Mars
Se alle ›

Læs HVAC Magasinet online

Annoncering i HVAC Magasinet

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik