Bygningsreglementet, energikrav og et øget fokus på arbejdsmiljø har ført til markante forbedringer i indeklimaet. Ventilation er blevet et lovkrav, og mange bygninger er udstyret med intelligente løsninger for at sikre god luftkvalitet. Men mens luftskifte og filtrering er på plads, halter det stadig bagefter med kontrol af luftfugtigheden
Artiklen har været bragt i HVAC Magasinet nr. 7, 2025 og kan læses uden illustrationer herunder (læs originalartiklen her)
Af Mette Juul, Condair A/S
Indeklimaet har for længst fundet vej til byggebranchens dagsorden. Vi taler om luftskifte, energirammer, filtrering og temperaturstyring, og langt de fleste moderne bygninger designes i dag med avancerede ventilationsanlæg. Det er en positiv udvikling, men samtidig er det kun halvdelen af ligningen. De senere år er der kommet endnu mere fokus på det gode indeklima, men ifølge Condair A/S, som har specialiseret sig i fugtstyring gennem flere årtier, er der stadig blinde vinkler i projekteringen.
Ofte overser folk nemlig en vigtig faktor: fugt. I byggefasen skaber for høj luftfugtighed risiko for skimmelsvamp og forsinkede byggeprocesser, mens for lav luftfugtighed kan forårsage skader på fugtabsorberende materialer.
Når bygningen tages i brug, kan ventilation desuden skabe et for tørt indeklima i vinterhalvåret på grund af det lave vandindhold i luften. Det kan påvirke både mennesker, tekniske installationer og organiske byggematerialer som for eksempel træ. Her er behovet for aktiv fugttilførsel lige så vigtigt, som affugtning er i andre perioder. Alligevel er muligheden for fugttilførsel sjældent tænkt ind i projekteringen, hvilket kan blive en omkostningstung fejltagelse.
Hvad med luftfugtigheden?
Over de seneste år har bygningsreglementet, energikrav og et øget fokus på arbejdsmiljø ført til markante forbedringer i indeklimaet. CO2-niveauer måles og styres, ventilation er blevet et lovkrav, og mange bygningsejere investerer i intelligente løsninger for at sikre god luftkvalitet. Men mens luftskifte og filtrering er på plads, halter det stadig bagefter med kontrol af luftfugtigheden.
– Det er en overset faktor i mange projekter. Vi oplever ofte, at både rådgivere, entreprenører og bygherrer egentlig har fokus på luftfugtighed, men mangler viden på området og har overset den økonomiske fordel i at have kontrol med den relative luftfugtighed fra start. Ved at tænke befugtning ind tidligt, kan man spare udgifterne senere, siger Carsten Brostrup, der er administrerende direktør i Condair A/S.
Relativ luftfugtighed (RH%) nævnes ikke så tit i udbudstekster eller CTS-beskrivelser som ønsket, og der kunne med fordel indskrives krav om minimums- eller maksimumsværdier på den ønskede luftfugtighed som rådgivere forventer.
Konsekvensen? Bygninger, der teknisk set har det korrekte luftskifte, men hvor brugerne klager over tørre øjne, hovedpine og statisk elektricitet. Det er et indeklimaproblem, der ikke kan løses med højere luftskifte. Det kræver fugtstyring.
Fugtproblemer starter i byggefasen
Mange opfatter fugt som noget, der opstår i den færdige bygning, men i virkeligheden begynder problemerne ofte langt tidligere. Byggefasen er en af de mest kritiske perioder, når det gælder fugt. Her frigives store mængder byggefugt fra materialer som beton, mørtel og spartelmasse.
– Vi har set flere tilfælde, hvor manglende affugtning under byggeriet har ført til forsinkede afleveringer eller nødvendige udbedringer, før bygningen kunne tages i brug. Det er ærgerligt, for det kan undgås, forklarer Ralf Lønstrup, der er salgsingeniør i Condair A/S.
Samtidig er byggeriet ofte lukket med tætte facader og dampspærrer, hvilket gør det vanskeligt for fugten at slippe ud naturligt. Hvis affugtningen ikke planlægges korrekt – eller slet ikke udføres – risikerer man alvorlige konsekvenser:
• Tidskrævende forsinkelser og konsekvenserne deraf.
• Skimmelsvamp, der kan opstå, før bygningen overhovedet tages i brug.
• Nedsat holdbarhed af materialer og konstruktioner.
• Skjulte fugtskader, der kan bryde frem i driftsfasen.
Den nedprioriterede faktor i projekteringen
Desværre betragtes affugtning og befugtning stadig oftest først som en praktisk nødvendighed, når problemerne er opstået, og ikke som en del af den overordnede strategi.
– Det burde være standard at tænke fugtstyring ind i hele livscyklussen: fra design og projektering til drift og vedligehold af bygningen, understreger Ralf Lønstrup.
Fugtproblemer bør ikke være et spørgsmål om brandslukning, men om forebyggelse. Alligevel oplever man, at be- eller affugtning først vælges til allersidst eller endda helt spares væk.
Dyre lærepenge med trægulve
Et af de mest illustrative eksempler på, hvor galt det kan gå, fandt sted for nylig:
– Vi havde en sag, hvor befugtning faktisk var specificeret i udbuddet, men i løbet af projektet blev det alligevel valgt fra for at spare penge. Allerede inden bygningen blev taget i brug, begyndte problemerne at vise sig – især med de flotte trægulve, bordplader og trappetrin med mere, der var lagt i store dele af bygningen, der pludselig var ødelagt og måtte udskiftes, fortæller Ralf Lønstrup og fortsætter:
– Det kunne have været undgået, hvis befugtning var blevet tænkt ind fra starten. Det havde både været billigere, og projektet var blevet afleveret til tiden.
Denne sag er desværre ikke unik, men den viser tydeligt, hvor stor betydning befugtning – eller mangel på samme – har. Både for indeklima og for økonomi.
Fugt i forskellige bygningstyper
Fugtproblemer og krav til fugtstyring varierer fra bygning til bygning. Her er et overblik over, hvordan det kan se ud i praksis:
Kontorbygninger:
Lav luftfugtighed om vinteren fører til gener for medarbejdere, øget sygefravær og dårlig trivsel. Mange mærker tørre slimhinder, hovedpine, træthed og stød på grund af statisk elektricitet.
Hospitaler og laboratorier:
Her kan både for høj og for lav luftfugtighed være kritisk. Elektronisk udstyr, medicinske materialer, patienternes og de ansattes velbefindende kræver stabil styring.
Skoler og daginstitutioner:
Børns immunsystemer er mere følsomme, og indeklimaet har direkte betydning for trivsel, indlæring og sygdomsfravær.
Museer og arkiver:
Kunstværker, objekter, dokumenter og bøger tager skade af udsving i luftfugtigheden. Her er præcis fugtstyring afgørende for bevaringen.
En overset sammenhæng
I en tid, hvor bæredygtighed og klimahensyn fylder mere i byggebranchen, bliver fugtstyring som nævnt ofte overset. Men faktisk kan korrekt styring af luftfugtighed have stor betydning for bygningens levetid og funktion.
• Bygningers levetid forlænges, når fugtbalancen er stabil, og behovet for renovering mindskes.
• Fugtstyring mindsker risikoen for skimmelsvamp og materialeskader, der ofte resulterer i energi- og ressourcekrævende udbedringer.
• Energioptimering: Affugtning og befugtning kan – når det er tænkt ind fra starten – være med til at optimere energiforbruget, blandt andet fordi teknisk udstyr fungerer bedst under stabile forhold. Styring af luftfugtigheden kræver ikke nødvendigvis et stort elforbrug.
Nye byggematerialer, tæthed og udfordringer
Moderne byggeri er kendetegnet ved højt isoleringsniveau, tætte facader og dampspærre. Det er godt for energiforbruget, men skaber nye udfordringer for fugtbalancen.
• Lav infiltration betyder, at bygningen ikke “ånder”, og fugt fjernes ikke automatisk.
• Nye byggematerialer kan have andre fugtegenskaber og kræver derfor mere præcis styring.
• Ventilationsanlæg med varmegenvinding og energistyring kan utilsigtet skabe for tørt indeklima.
– Vi oplever, at mange fejlagtigt tror, at moderne ventilation er lig med et godt indeklima. Men når luften udenfor har et for lavt vandindhold, har man brug for befugtning, og det kan ventilationssystemet ikke klare alene. Hvis befugtning ikke er tænkt ind, vil man få et for tørt indeklima i vinterhalvåret, siger Ralf Lønstrup.
En skjult trussel i driftsfasen
Når bygningen tages i brug, kan der opstå en ubalance: for lav luftfugtighed. Især i vinterhalvåret, hvor udeluften er tør og temperaturen lav, falder den relative luftfugtighed indendørs ofte til under 30 procent og i mange tilfælde helt ned under 20 procent.
Det har en stor negativ påvirkning både på bygningens brugere og på vigtigt inventar.
– Vi har rådgivet flere kunder, hvor værdifulde trægulve eller vigtige maskiner er blevet ødelagt, fordi luftfugtigheden har været alt for lav i vintermånederne, fortæller Carsten Brostrup.
Teknologien findes allerede
Det er ikke teknologien, der mangler. Det er bevidstheden og dialogen mellem kunder og rådgivere, installatører eller bygherrer. I dag findes der befugtnings- og affugtningssystemer til alle behov. Fra simple plug-and-play-løsninger til integrerede CTS-styrede anlæg, der reagerer intelligent på indeklimaets udvikling.
– Min anbefaling er altid, at vi taler om be- eller affugtning allerede i projekteringsfasen og ikke først når skaden er sket. Vi hjælper rigtig mange kunder, der kontakter os, når skaden er sket, og dem hjælper vi selvfølgelig gerne. Men det er meget nemmere, hvis fugtstyring er tænkt ind fra start. Vi kan hjælpe med at vurdere behov og løsninger, så det passer til bygningens brug og budget, siger Ralf Lønstrup.
Et fælles ansvar
Fugtstyring handler ikke kun om komfort, det handler også om sundhed, produktivitet og ansvarlighed. I takt med at vi bruger mere tid indendørs, stiger kravene til et sundt indeklima. Men det kræver, at alle aktører i branchen tager ansvar:
• Bygherrer og ejere bør prioritere fugtstyring på linje med ventilation.
• Rådgivere og ingeniører bør inkludere luftfugtighed i indeklimastrategier.
• Entreprenører og driftspersonale bør sikre korrekt installation og vedligehold.
Fugtstyring er sund fornuft
Byggebranchen er godt i gang med at skabe sundere og mere energieffektive bygninger, men uden fugtstyring halter indeklimaet stadig. Fugtstyring kan være nødvendigt både i byggefasen og i driftsfasen. Og strategisk fugtstyring er nødvendigt på den lange bane.
– Vi bør ikke bare tale om luftskifte og CO₂. Lad os tale om det fulde billede. Det kræver, at luftfugtigheden får den opmærksomhed, den fortjener, understreger Carsten Brostrup.
Den relative luftfugtighed er ikke et spørgsmål om luksus. Det er en forudsætning for holdbare byggerier, materialer og maskiner.
Alligevel bliver be- og affugtning alt for ofte et efterslæb. Det koster – både på komforten, på økonomien og på bygningens og inventarets levetid. Derfor bør styring af luftfugtighed ikke være et tillæg, men en naturlig del af udbud og rådgivning. Det vil være den bedste indeklimastrategi.
