
Landets 400.000 gaskunder kan se enden på deres tid som gasforbrugere. Men det kan tage tid, hvis fjernvarmen først kommer forbi om 4-5 år.
I mellemtiden er der begyndt en ny tendens – brugte gasfyr sælges videre.
Det kan være en god løsning, hvis ens gamle gasfyr er ved at opgive ævred. For de færreste vil være helt glad ved tanken om at købe nyt, hvis man står på tærsklen til fjernvarme eller varmepumpe.
Men der er faldgruber, påpeger man fra TEKNIQ Arbejdsgiverne
I udgangspunktet er det ikke ulovligt at installere en brugt gaskedel, men det kræver en fagmand. Hvis man omgår reglerne, er det ikke alene ulovligt men også ekstremt farligt. Der er en årsag til at man skal være uddannet for at arbejde med gas, siger Maria Rizzo, chefkonsulent i TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Al arbejde med gasinstallationer er autoriseret arbejde. Man skal også sikre, at, at kedlen virker og opfylder alle regler for nye installationer. Derudover skal den tilmeldes på virk.dk af gasautoriseret installatør
Uanset hvilket scenarie, kunden vælger, kan installatøren vejlede bedst muligt om fordele og ulemper. Og hvis kunden vælger at reparere den gamle gaskedel, bør man sikre, at den fungerer bedst muligt.
Selvom man har planer om at skifte gaskedlen ud i løbet af nogle år, er det vigtigt, at anlægget kører optimalt, og at kunderne stadig får lavet eftersyn. Både for at spare CO2 og penge på varmeregningen, siger Maria Rizzo.
Kilde: TEKNIQ Arbejdsgiverne

