Ventilationsbranchen i Danmark er i disse år midt i en markant omstilling. Hvor ventilation tidligere ofte blev betragtet som en teknisk disciplin, der blot handlede om at flytte luft, er det i dag et felt, der spiller en central rolle i den grønne omstilling, i energiforbruget i bygninger – og i indeklimaet for de mennesker, der opholder sig i dem
Artiklen har været bragt i HVAC Magasinet nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder (læs originalartiklen her)
Tekst: Kenneth Isaksen, Better Climate
Fotos: Better Climate
Med stigende krav til energieffektivitet, CO2-reduktion og indeklimadokumentation er tiden forbi, hvor det var nok blot at dimensionere et ventilationsanlæg og forvente, at det fungerede som planlagt. Branchen flytter sig – og det samme gør kravene til dokumentation, teknologi og løsninger.
En af de løsninger, der i de senere år har gjort sit indtog på det danske marked, er Aeroseal-teknologien, som Better Climate introducerede i 2022. Teknologien gør det muligt at tætne hele kanalsystemer indefra og dokumentere resultatet. Dermed adresseres et af de mest oversete problemer i ventilation: lækager i kanalsystemet, som i mange år har kostet både energi og komfort, uden at det blev målt og synliggjort.
Ventilationens rolle i energi og klima
Ventilation er en af de helt store energiposter i moderne byggeri. Ikke kun fordi ventilatorerne bruger strøm til at flytte luft, men også fordi al den luft, der tilføres bygningen, skal opvarmes eller nedkøles afhængigt af årstiden.
Selv små utætheder i ventilationskanaler kan have markante konsekvenser:
• Ventilatorer arbejder hårdere for at kompensere for tabt luftmængde.
• Indeklimaet forringes, fordi den luft, der forlader aggregatet, ikke nødvendigvis når helt frem til rummene.
• CO2-aftrykket stiger, fordi unødvendigt energiforbrug akkumuleres år efter år.
Teknologisk Institut og flere europæiske undersøgelser har vist, at lækager i kanalsystemer ofte ligger på et niveau, som påvirker energiforbruget væsentligt. Alligevel har det i mange år været en usynlig udfordring, fordi fokus i projekter har været på dimensionering, komponentvalg og energiberegninger – ikke på systemets reelle tæthed efter montage.
Skærpede krav i DS 447
I Danmark er tæthedskravene for ventilationssystemer beskrevet i standarden DS 447. Indtil 2021 var kravet, at minimum 10 procent af kanalsystemet skulle testes for tæthed. Det gav et indblik, men betød også, at mange systemer aldrig reelt blev dokumenteret i fuld skala.
Efter revisionen i 2021 er kravet nu, at 25 procent af systemet skal testes. Det kan umiddelbart lyde som en teknisk detalje, men i praksis er det en markant ændring. For jo større del af systemet der testes, jo sværere er det at “skjule” problemerne. Flere entreprenører oplever nu, at tæthedskravene ikke automatisk kan opfyldes – og at der skal gøres en aktiv indsats for at sikre dokumentationen.
Her ligger en vigtig erkendelse: Fabriksfremstillede kanalkomponenter kan være testet og godkendt til en bestemt tæthedsklasse, men efter transport, håndtering og montage i byggeriet er resultatet ofte noget andet. Den virkelige udfordring ligger ikke i produkterne, men i systemet som helhed.
Aeroseal
Aeroseal er en teknologi, der er udviklet i USA, og som i dag anvendes i mere end 30 lande. Den fungerer ved, at et kanalsystem først trykprøves, så den samlede lækage kan måles. Derefter blæses en vandbaseret polymer ind i systemet som en fin tåge. Partiklerne følger luftstrømmen ud gennem lækagerne og afsætter sig i lækageåbningen, indtil den lukker sig. På den måde tætnes alle utætheder indefra – uden at man behøver demontere eller åbne kanalerne.
Processen afsluttes med en ny måling, hvor man dokumenterer resultatet. Typisk kan Aeroseal reducere lækager med op til 95 procent, og resultaterne kan bringe et system helt ned på tæthedsklasse ATC2 (klasse D) i henhold til DS 447.
Fordelene er flere:
• Dokumentation: Lækage reduceres og kan måles før/efter.
• Minimal indgriben: Ingen behov for omfattende demontering.
• Økonomi: Lavere driftsomkostninger på ventilation, varme og køling.
• Indeklima: Den luftmængde, der tilføres, når også frem til rummene.
I et eksempel med et anlæg på 12.000 m3/h og et kanalsystem på 500 m2 kan forskellen mellem tætheden i klasse ATC4 (B) og ATC2 (D) svare til over 20 procent ekstra ventilatoreffekt. Det er ikke blot et teknisk tal, men en omkostning, som bygherre og driftsherrer betaler hver eneste dag i hele bygningens levetid.
Fra antagelser til dokumentation
Ventilationsbranchen er traditionelt blevet drevet af antagelser: “Kanalerne er jo testet fra fabrikken, så systemet er sikkert tæt nok”. Men den grønne omstilling og skærpede krav ændrer på dette.
Rådgivere og bygherrer efterspørger i stigende grad dokumentation – ikke kun på energiberegninger, men på systemets reelle ydeevne. Entreprenører oplever, at tæthed er blevet et konkurrenceparameter, og driftsfolk begynder at se fordelene i lavere elforbrug og bedre indeklima.
Aeroseal passer præcist ind i denne bevægelse. Teknologien leverer ikke blot en løsning, men også dokumentation, der kan bruges i afleveringsrapporten, i energimærkningen og i ESG-regnskabet.
Ventilationskataloget
At branchen flytter sig, ses også i de initiativer, der samler og systematiserer løsninger. Et af de mere interessante er Ventilationskataloget, som udvikles i samarbejde mellem Realdania, Teknologisk Institut og AAU Build.
Formålet er at skabe et digitalt værktøj, der kan hjælpe rådgivere, bygherrer og beslutningstagere med at vælge de rette ventilationsløsninger i renoveringsprojekter. Kataloget vurderer løsninger ud fra parametre som:
• Indeklima
• Totaløkonomi
• Energiforbrug
• Miljøvenlighed.
Kataloget bygger på workshops og erfaringsindsamling, blandt andet blandt almene og private boligselskaber. Det lanceres på årets Ventilationsdag hos Teknologisk Institut, hvor det bliver et pejlemærke for fremtidens renoveringsprojekter.
For Better Climate er det en vigtig anerkendelse, at Aeroseal indgår i denne sammenhæng. Det betyder, at teknologien ikke blot ses som et nicheprodukt, men som en del af en bred værktøjskasse, som branchen kan trække på i den grønne omstilling.
EPBD – nye EU-krav
Den europæiske bygningslovgivning skærper også kravene. EU’s bygningsdirektiv, EPBD, har allerede ændret spillet flere gange, og næste skridt kommer i år. Her skal energimærkningen af bygninger ikke længere kun afspejle energiforbrug, men også indeklima.
Det betyder, at ventilation ikke længere blot vurderes på elforbrug og varmegenvinding, men også på, om systemet leverer et godt indeklima. Samtidig stilles der krav om, at offentlige bygninger skal være Zero Emission Buildings (ZEB) fra 2030.
Konsekvensen er klar: Utætte kanalsystemer bliver ikke bare et spørgsmål om lidt spildt energi, men en barriere for at opnå de lovpligtige klassifikationer.
Her har Aeroseal en oplagt rolle. Teknologien gør det muligt at sikre, at den luft, der blæses ud af aggregatet, også når frem til rummene – og at systemet kan dokumentere sin tæthed. Dermed understøtter den både energidelen og indeklimadelen i de nye krav.
Fremtidsperspektiver
Ventilationsbranchen bevæger sig i retning af mere totaløkonomi og ESG-fokus. Bygherrer ser i stigende grad på bygninger som en investering, der skal give værdi på bundlinjen, i klimaregnskabet og i brugernes trivsel.
Aeroseal er en teknologi, der taler ind i alle tre dimensioner:
• Økonomi: Lavere energiforbrug giver kort tilbagebetalingstid.
• Miljø: Reduktion i CO2-udledning understøtter grønne regnskaber.
• Socialt: Bedre indeklima øger komfort og produktivitet.
Det betyder, at løsningen ikke blot hører hjemme i teknikrummet, men også i dialogen med direktionsgangen og ESG-rapporteringen.
Afslutning
Branchen flytter sig. Fra antagelser til dokumentation, fra teori til praksis, fra isolerede tekniske løsninger til systemiske værktøjer.
Aeroseal er en af de teknologier, der gør denne bevægelse mulig – og den anvendes nu også i Danmark gennem specialuddannede teknikere, der arbejder direkte med dokumenteret tæthed i hele ventilationssystemet.
Teknologien tætner indefra – fra anlæg til sidste armatur – og reducerer energiforbrug, forbedrer indeklima og leverer målbare resultater.
Med skærpede krav i DS 447, nye rammer som Ventilationskataloget og kommende EPBD-krav om indeklima i energimærkningen er der ingen tvivl: Fremtidens ventilation skal være tæt, effektiv og dokumenteret.
