I vores nye instruktionsfilm viser vores salgschef, hvordan man opstarter vores fjernvarmeunits med den nye S-styring.
Hos METRO THERM forsøger vi hele tiden at holde os opdaterede på de nyeste krav til tidens varme- og varmtvandsløsninger.
Det er også derfor, at når du i dag får en fjernvarmeløsning fra os, så er unitten udstyret med vores nye S-styring – en intelligent, brugervenlig og energieffektiv løsning til styring af fjernvarme.
Med avanceret teknologi og enkel betjening baner den vejen for en smartere og mere energieffektiv fremtid.
Behovsstyret drift og enkel betjening
Med S-styringen tilpasses varme- og varmtvandsproduktionen automatisk efter boligens reelle behov. Det betyder optimal energiudnyttelse, lavere energiforbrug og en mere energieffektiv drift.
Systemet forener høj funktionalitet med enkel betjening og gør hverdagen nemmere for både installatører og brugere.
Med en intuitiv app kan anlægget overvåges og styres på afstand, hvilket muliggør hurtig teknisk support – ofte helt uden fysisk fremmøde. Det sparer både tid og driftsomkostninger.
S-styringen er udviklet til at sikre effektiv drift, høj ydeevne og minimal vedligeholdelse – alt sammen pakket ind i en moderne og fremtidssikret løsning.
Er du installatør?
Når du skal indstille og indregulere vores fjernvarmeunits med indbygget S-styring skal du hente LS Config-appen. Herfra kan du indstille varmekurver og fremløbstemperaturer, tjekke sensorer, indstille ECO-tilstand og meget mere.
I vores nye video, som du kan se nedenfor, viser vores salgschef René Holsko, hvordan du indstiller fjernvarmeunitten vha. af appen.


