Kontrolleret luftfugtighed til museum og arkiv
Museer og arkiver vogter over uvurderlige genstande og dokumenter, der skal bevares for eftertiden. En af de største trusler mod denne kulturarv er et ukontrolleret klima – især fugtighed. Både for høj og for lav luftfugtighed kan forårsage uoprettelige skader. Lad os se på, hvorfor kontrolleret luftfugtighed er altafgørende i museer og arkiver, og hvordan man opnår det i praksis.
kert luftfugtighed: I et museum kan for høj fugtighed (over ~60% RF) medføre mug og skimmelsvamp på malerier, tekstiler og træværk. Metalsamlinger risikerer korrosion. Omvendt kan for tør luft (under ~40% RF) udtørre pergamenter, lærreder og papir – malingslag krakelerer og papir bliver skørt. Variationer er lige så slemme; hvis luftfugtigheden svinger meget, udvider og trækker materialerne sig sammen gentagne gange. Derfor forsøger konservatorer at holde et stabilt niveau, typisk omkring 50% RF, året rundt.
Løsninger – befugtning og affugtning kombineret: For at opnå befugtning i museum og arkiv anvendes klimaanlæg med både befugtere og affugtere. Om vinteren, når opvarmning giver, tør luft, tilfører et befugtningsanlæg fugt (fx via damp- eller ultralydsbefugtere) for at nå op på det ønskede niveau. Om sommeren eller ved mange besøgende kan fugtigheden stige; her går affugtningen i gang (kondensaffugtere trækker vand ud af luften). Nøglen er et intelligent styringssystem: luftfugtighed i arkiv overvåges konstant af sensorer, som styringen reagerer på. På den måde forbliver klimaet stabilt trods skiftende vejr og belastning.
Særlige hensyn i arkiver: I lukkede magasiner og arkivrum uden publikum er kravene ofte endnu skrappere end i udstillingssale. Papirdokumenter og fotografier opbevares optimalt ved ca. 50% RF og en kølig temperatur. Her vil et befugtningsanlæg typisk være koblet til et HVAC-system, der kører 24/7. Redundans er vigtigt – et udfald må ikke få fugten til at stikke af. Mange arkiver har derfor to parallelle befugtningsenheder og nødstrømsforsyning. Desuden logges klimaet, så man altid har dokumentation for forholdene (vigtigt hvis noget alligevel tager skade – så kan man se om klimaet var årsagen).
Drift og økonomi: Et kontrolleret klima kræver energi, men gevinsten ved at undgå skader på uvurderlige genstande kan ikke overvurderes. Moderne systemer forsøger at optimere energiforbruget via varmegenvinding og behovsstyring. For eksempel kan man opbevare mindre følsomme genstande i yderzoner, hvor man tillader lidt større udsving, og kun have de mest fugtfølsomme objekter i de bedst kontrollerede rum. På den måde bruges resurserne klogt.
Afslutning: Kontrolleret luftfugtighed i museer og arkiver er en videnskab i sig selv, men teknologien gør det heldigvis muligt at skræddersy klimaet. Gennem en kombination af befugtning, affugtning og nøje overvågning skabes et stabilt miljø, hvor fortidens skatte kan overleve fremtiden. Det er et område, hvor der ikke kan gås på kompromis – kun få procents afvigelse kan have konsekvenser over årtier. Derfor ser man i dag befugtnings- og affugtningsanlæg som en integreret del af ethvert seriøst museums- og arkivbyggeri.
