Guldager og ARO deltager på Boligforeningernes Dag 2026

Den 28. februar 2026 vender Boligforeningernes Dag stærkt tilbage – og i år deltager Guldager igen sammen med ARO ENERGY SOLUTIONS A/S i en af Danmarks største fagmesser for boligforeninger, med mere end 150 udstillere samlet under ét tag.

Boligforeningernes Dag er den første messe i Danmark, der samler andels-, ejer- og almene boligforeninger på tværs af sektorer. Her er alt samlet på én dag – fra eksperter og leverandører til inspirerende oplæg, cases og netværk – så det bliver nemmere for bestyrelser og beboere at få overblik og finde de rette løsninger.

Fokus på engagement og fællesskab

Årets tema, Den engagerede boligforening, sætter fokus på deltagelse som drivkraft i boligforeningerne.

Hvordan skaber man rammer, hvor engagement og ansvarlighed vokser, og hvor fællesskabet bliver en styrke i hverdagen? Det spørgsmål stiller Mikael Kamber på Hovedscenen og inviterer til refleksion og dialog.

Inspirerende konferenciers

På Hovedscenen guider Anne Glad deltagerne gennem dagens oplæg med skarp formidling og stor indsigt i livsstil og fællesskaber.

På Torvescenen tager Kristine Virén, formidlingschef hos Videncentret Bolius, publikum med gennem inspirerende og jordnære oplæg baseret på konkrete cases og erfaringer fra virkeligheden.

Én dag – mange løsninger

At drive en boligforening kræver både tid og ressourcer. På Boligforeningernes Dag er det hele samlet ét sted. Med mere end 150 udstillere giver messen et unikt overblik over markedet, og her står Guldager klar sammen med ARO ENERGY SOLUTIONS A/S til en dialog om, hvordan effektiv vandbehandling og driftssikre løsninger kan være med til at styrke både økonomien og bæredygtigheden i ejendommene.

📅 Boligforeningernes Dag 2026 – 28. februar
🔗 Tilmeld dig gratis her: https://www.bfdag.dk/koebenhavn/