Gemina Termix søger Tekniker til produktlovgivning

Vi søger en ny medarbejder til vores udviklingsteam, der skal hjælpe os med produktlovgivning og dokumentation i forbindelse med udvikling af fremtidens fjernvarmeanlæg.

Du kommer til at arbejde med produktgodkendelser, fortolkning og eksekvering af fremtidens krav inden for normer og standarder samt dokumentation i forbindelse hermed. Desuden skal du bidrage til dokumentation af nye produkter både tegningsmæssigt og i ERP-system. Vores udviklingsteam på ni dedikerede medarbejdere glæder sig til at være din sparringspartner i det daglige arbejde.

Vi arbejder i et internationalt og lean-orienteret miljø, hvor omgangstonen er uformel, og hvor frihed under ansvar er en naturlig del af hverdagen.

Se Lasse fortælle om hverdagen i vores udviklingsafdeling i denne video og læs mere om jobbet på https://termix.dk/job/