TermixCalc er et gratis beregningsprogram, der er udviklet af Gemina Termix til at lette hverdagen for ingeniører og beregnere. Programmet bruges til at dimensionere og beregne effektbehovet i interne distributionssystemer i byggeprojekter.
Beregningsprogrammet er netop blevet opdateret til version 3.2.5. I den nye version er samtidighedsfaktoren opdateret i henhold til DS 439, og der er desuden udført en række fejlrettelser for at forbedre programmet.
Fleksible beregningsmuligheder
Med TermixCalc kan du vælge mellem to typer beregninger, alt efter formålet. For hurtige estimater kan du benytte en overslagsberegning, hvor du blot skal indtaste antallet af boliger og det forventede ydelsesbehov. Dette giver en cirkaberegning, der er ideel til de indledende faser af et projekt.
For mere præcise og detaljerede resultater kan du foretage en standardberegning. Her guider programmet dig gennem en proces, hvor du bygger projektet op visuelt i Microsoft Excel ved hjælp af en importstruktur. Denne struktur importeres derefter til TermixCalc og tallene fra dit projekt indarbejdes.
Struktureret og brugervenligt
TermixCalc er bygget op på samme måde som et typisk projektforløb. Du bliver trinvist bedt om at udfylde relevante informationer, hvilket sikrer, at alle nødvendige data kommer med i beregningen. Processen er som følger:
- Grundlæggende data: Indtast informationer om fremløbstemperatur, returtemperatur, akkumuleringstank og varmekilde.
- Valg af beregning: Vælg mellem overslagsberegning eller standardberegning.
- Standardberegning (hvis valgt): Byg projektet op i Excel ved hjælp af importstrukturen.
- Import: Importér importstrukturen til TermixCalc.
- Tryktabsoversigt: Få en oversigt over tryktabet i distributionssystemet. Her skal du kontakte Gemina Termix for at få tryktabstal for boligunit og compactstation, som du efterfølgende indsætter i programmet.
- Færdig rapport: Til sidst genererer programmet en færdig rapport med præcise og detaljerede tal, der danner et solidt grundlag for det videre projektforløb.
Fordele ved at bruge TermixCalc
- Tidsbesparende: Optimerer din tid ved at forenkle og systematisere beregningsprocessen.
- Gennemsigtighed: Skaber gennemsigtighed for både dig og dit projekt.
- Nem projektering: Gør projekteringen nemmere og mere overskuelig.
- Gratis: Programmet er gratis at benytte.
Download og vejledning
For at downloade TermixCalc skal du oprette en bruger til login-området på Termix’ hjemmeside. Hvis du har brug for hjælp til at komme i gang, kan du downloade en brugervejledning i PDF-format. Der er også mulighed for at tilmelde sig et kursus i brugen af TermixCalc.
Læs mere om beregningsprogammet TermixCalc her https://termix.dk/termixcalc/ eller kontakt os for mere information på telefon 9714 1444.


