Gemina Termix

Gemina Termix søger dokumentationsspecialist

Vi søger en ny medarbejder til vores udviklingsteam, der skal hjælpe os med udarbejdelse og vedligehold af vores dokumentation i forbindelse med udvikling af fremtidens fjernvarmeanlæg.

Du kommer til at arbejde med brugervejledninger i InDesign/Abortext og flow-diagrammer i Autocad 2D. Vores udviklingsteam på ni dedikerede medarbejdere glæder sig til at være din sparringspartner i det daglige arbejde, og du får naturligvis den nødvendige træning i vores systemer og programmer.

Som vores nye dokumentationsspecialist får du selvstændigt ansvar for at oprette og vedligeholde dokumenter. Personligt skal du kunne håndtere selvstændige opgaver, hvor du selv prioriterer og frem for alt når i mål med dine opgaver. Du er god til at bevare roen og holde fokus på opgaverne. Du er en struktureret og systematisk holdspiller, der proaktivt får tingene gjort.

Vi arbejder i et internationalt og lean-orienteret miljø, hvor omgangstonen er uformel, og hvor frihed under ansvar er en naturlig del af hverdagen.

Se Lasse fortælle om hverdagen i vores udviklingsafdeling i denne video https://youtu.be/WTSN8ZjVcEA og læs mere om jobbet på https://termix.dk/job/