Flere temaer i spil på Build for Water

Når Build for Water løber af stablen den 29. – 30. november stiller vi skarpt på flere forskellige spændende temaer!

Build for Water er Building Greens klimasikringskonference, hvor vi undersøger, hvordan de nye vilkår kommer til at have betydning for vores byer, og hvordan vi kan blive bedre til at sikre os.

Over konferencens to dage dykker vi ned i 4 spændende temaer, og under de forskellige temaer vil ekspertoplæg og diskussioner gøre dig klogere på klimaforandringernes indflydelse på vores byer og samfund, og hvilke forhold det er, vi skal vænne os til.

Hvilke Temaer er der på programmet?

KLIMAFORANDRINGER OG FREMTIDENS KLIMASIKREDE BYER
Under temaet kan du blandt andet høre et oplæg af Jesper Theilgaard, klimaformidler, Klimaformidling.dk, som fokuserer på, at menneskets udledning af drivhusgasser har ændret de delikate balancer i jordens klimasystem. Det betyder, at den gamle viden om fordeling af nedbør ikke mere er anvendelig, så vi ser ind i helt andre vejrforhold, som vi skal forholde os til.

NATURBASEREDE LØSNINGER
Her hører du blandt andet oplægget “Klimatilpasning af København – I alliance med natur og bykultur” af Rikke Juul Gram,  partner og kreativ direktør, Schønherr. Hun vil tage dig med i en række helt konkrete projekteksempler og principper for klimatilpasning i hovedstadsområdet hvor landskabet, topografien, arkitekturhistorien og den stedlige bykultur danner grundlag for mere plads til både vand og naturlige økosystemer. Desuden vil du få fortællingen bag visionsprojektet fra dette års Venedig biennale ’Copenhagen Islands’.

KLIMASIKRINGSPROJEKTER OG ERFARINGER
Under temaet hører du blandt andet et oplægget “Hulemarken: En fortælling om en case hvor landskab og vandstrømme formede byudviklingsplanen”. Her vil Ilias Ben Chaabane, ingeniør, Vandkunsten, og Sara Lerer, hydrologiansvarlig, SCALGO, give dig et indblik i projektet og dets benspænd. Derudover vil de fortælle hvordan og med hvilke værktøjer, tegnestuen har arbejdet med terrænet og regnvandshåndteringen som vigtige elementer i bebyggelsesplanen.

HAV OG KYST
Her kan du se frem til at høre fra blandt andet Louise Fiil, partner og designdirektør, SLA, som i oplægget “Formet af vand” fremviser danske og internationale eksempler på realiserede projekter skabt og formgivet af vand.

Det er mange flere oplæg på programmet, og du kan se dem alle i programmet her

Ses vi den 29. & 30. november? – tilmeld dig her