Brødrene Dahl

Brødrene Dahl nomineret til Danish Digital Award

Brødrene Dahl har et ønske om at den gode service, der skaber de mange loyale kunder i butikkerne, også kunne mærkes, hver gang kunderne modtager en levering af varer. Kort sagt: Minimere fejl i leveringer og skabe flere tilfredse kunder med en B2B-logistik i en liga for sig, i branchen.

En hurtig og stabil leveringsservice er helt essentiel i VVS og Vand & Kloak-branchen – og Brødrene Dahl har en rigtigt flot servicegrad, som er den måde man måler leveringssikkerhed på. Men der kan altid optimeres på logistik og gode leveringer. Og derfor har Brødrene Dahl implementeret to værktøjer SMART Logistik og SMART Levering. SMART Logistik og SMART Levering er tilgængeligt for alle de mere end hundrede chauffører, som leverer Brødrene Dahls produkter ud til kunderne.

Udviklingen af de to værktøjer er projektledet af Forretningsudvikler og Projektleder Mia Wiid Jakobsen.
Mia fortæller om udviklingsprocessen: ”Vores track n’ trace-løsning, SMART Logistik og SMART Levering, hvor chauffører kan se leveringsbeskrivelser, er begge blevet til i et forbilledligt samarbejde på tværs af kompetencer i Brødrene Dahl. Vi har udfordret måden at lave logistikløsninger på, og står nu med et resultat, vi er meget stolte over. Vi har digitaliseret manuelle processer og gjort arbejdsdagen nemmere – og forhåbentlig sjovere for vores chauffører”.

Lasse Halliday, Logistikdirektør for Brødrene Dahl, som også har haft en stor andel i projektet og blandt andet har ansvaret for chaufførerne, fortæller:

Med SMART Logistik appen, kan chaufføren selv vælge at bruge sin egen ruteplanlægning eller få SMART Logistik til at planlægge den optimale rute for ham. Når han leverer varerne, bruger han igen bare kameraet til at tage et billede af pakkerne ”on location”, så ved kunden præcis hvor de kan findes – og alle parter har nu den mest praktisk anvendelige form for kvittering de kan få.

Håndholdte lister, mapper med vejledninger og ruter lavet i Google maps håndteres nu intelligent, som i to apps– chaufførens personlige assistent. På sigt bliver de to apps integreret i en samlet app.

Brødrene Dahls Kundeservice-medarbejdere får samtidig fuld transparens over forsinkelser og problemer, og på sigt vil slutmodtageren også blive fuldt informeret undervejs.

”I stedet for at bebyrde chaufføren med nye værktøjer, har Brødrene Dahl udviklet et værktøj til chaufførernes telefoner – vores SMART levering app, som de altid har på sig. Det giver mening ift. at gøre chaufførens hverdag lettere – her kan chaufføren nemlig altid slå leveringsbeskrivelser op.”

SMART Logistik er nomineret i kategorierne Marketing Automation, Innovation og Digital Differentiation & Design, og priserne uddeles 7. maj.