Bliv klog på off-site biodiversitet med Bengt Holst og Julie Hald

Kan en grusgrav bidrage til biodiversiteten? Og hvordan kan du kvantificere og reducere biodiversitetspåvirkninger i værdikæden?

Dette er blot nogle af de spørgsmål, du får svar på, når Building Green endnu engang slår dørene op til konferencen Biodiversitet & Arealansvar i bygge- og anlægsbranchen i Centralværkstedet i Aarhus.

Her får du blandt andet sat fokus på off-site biodiversitet og biodiversitet i byggeriets værdikæder – nogle af de vigtigste emner, når det kommer til byggeriets påvirkning af biodiversiteten.

Blandt mange oplægsholdere lægger Bengt Holst og Julie Hald vejen forbi konferencen den 27. og 28. august med en masse viden om netop disse emner, du kan tage direkte med hjem i dit eget arbejde.

Bengt Holst: Kan en grusgrav bidrage til biodiversiteten?
Grusgrave er for mange nok bedst kendt som grimme skår i landskabet, men samtidig må vi jo erkende, at der er brug for grus og sten til konstruktion af den infrastruktur, vi alle sammen er afhængig i af. Mange udviklingsprojekter kan faktisk godt vendes til noget positivt for naturen også. Vi skal bare tænke kreativt og frigøre os fra den traditionelle silo- og fjendetænkning.

Alt dette sætter tidligere videnskabelig direktør i København Zoo, Bengt Holst, ord på, når han deltager på konferencen.

Julie Hald: Kvantificering af biodiversitetspåvirkning på byggegrund og i værdikæden
I projektet “Branchestandard for Måling af Byggeriets Biodiversitetspåvirkning i Værdikæden” har Sweco arbejdet på at skabe et fælles grundlag for at beregne, forstå og kommunikere byggeriets biodiversitetspåvirkning.

Julie Hald, bæredygtighedsspecialist i Sweco, fortæller dig i sit oplæg om forholdet mellem biodiversiteten på byggegrunden og den påvirkning, Sweco har i værdikæden for at få en bedre forståelse af, hvor du kan implementere mitigerende tiltag for størst mulig effekt.

Hvis konferencen lyder som noget for dig, kan du tilmelde dig her – men skynd dig, sidste år blev den hurtigt udsolgt.