Bæredygtighed for SMV’er og håndværkere på Building Green i næste uge

På Building Green København den 3. og 4. november kan du opleve det helt nye område ’Bæredygtighed i praksis – powered by STARK’.

Her sætter Building Green sammen med STARK fokus på bæredygtighed for SMV’er og håndværkere.

På området kan du få vejledning af STARKs bæredygtighedsambassadører, udveksle erfaringer med dine kollegaer i branchen og blive inspireret af andre håndværkere, som allerede er godt i gang med at bygge mere bæredygtigt. Du får sat fokus på håndværkernes udfordringer og muligheder med bæredygtighed gennem spændende oplæg på scenen, gode eksempler og succeshistorier fra branchen og dialog og netværk mellem håndværkere, arkitekter og ingeniører.

På områdets scene kan du opleve indlæg som:
– Hvordan du bygger mere bæredygtigt
– Hvordan du vælger de rigtige materialer
– Hvorfor skal du genbruge?
– Hvad får du ud af at bygge bæredygtigt?
– Hvad er bæredygtighed i hverdagen?

Læs mere om området lige her.

Tilmeld dig gratis her.