Guldager som full service provider sikrer stabil drift og ensartet vandkvalitet
Kravene til vandkvalitet i fjernvarmeanlæg er stigende, og konsekvenserne af dårlig vandbehandling kan være både driftsmæssigt og økonomisk betydelige. Derfor vælger flere fjernvarmeværker en samlet løsning, hvor én samarbejdspartner tager ansvar for hele vandkredsløbet.
Guldager – Wise Water Treatment – tilbyder netop dette med en 360° tilgang til vandbehandling, hvor fokus er på driftssikkerhed, dokumenteret kvalitet og langsigtet samarbejde.

Sikker vandkvalitet – hele vejen
Med mange års erfaring inden for køle-, proces- og energianlæg har Guldager opbygget en bred portefølje af løsninger, der dækker alle centrale discipliner inden for vandbehandling. Målet er at sikre en ensartet vandkvalitet, som beskytter anlægget mod korrosion, belægninger og driftsforstyrrelser.
Løsningerne tilpasses det enkelte anlæg og kan kombineres, så både tekniske installationer, kemikalier og service arbejder sammen som én samlet helhed.
Additiver udviklet til energianlæg
Guldagers AdditiveCare-program er specifikt udviklet til at forebygge vandkvalitetsproblemer i køle-, proces- og energianlæg. Additiverne bidrager til stabil drift og længere levetid på anlægskomponenter – og understøtter samtidig dokumentation og kontrol af vandkvaliteten.
Anlæg og udstyr i høj kvalitet
Ud over kemi leverer Guldager komplette vandbehandlingsanlæg, herunder filtre, blødgøringsanlæg, RO-anlæg og membranafgassere. Hertil kommer doserings- og reguleringsudstyr, der sikrer præcis styring og ensartede forhold i anlægget.
Full service provider omfatter også veksler- og varmtvandsbeholdere, hvor driftssikkerhed og energieffektivitet er i fokus.
Service og rensning som en del af løsningen
Effektiv rensning af systemer er en integreret del af den samlede vandbehandlingsstrategi. Guldager tilbyder industriel rensning, der fjerner aflejringer og forureninger og sikrer optimale driftsforhold – både ved idriftsættelse og i eksisterende anlæg.
Én partner – ét ansvar
Som full service provider til fjernvarmen følger Guldager kunden hele vejen: fra analyse og design til installation, service og løbende optimering. Det giver overblik, reducerer risici og skaber tryghed i den daglige drift.


