Mange faggrupper, heriblandt håndværkere, kæmper med smerter i kroppen på grund af deres arbejde. Udover det fysiske ubehag giver det også sygedage og måske tidlig nedslidning. Det skal Motus ændre på. En nyudviklet bevægelsesmåler, der på sigt skal mindske både smerter og fravær
Artiklen har været bragt i HVAC Magasinet nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder (læs originalartiklen her)
Af NFA/Allan Malmberg
Ondt i både muskler og led efter endt arbejdsdag er ikke ukendt for blandt andet håndværkere. Ikke mindst de faggrupper, der arbejder i ubekvemme stillinger som for eksempel hænderne over hovedet i længere tid. Eller stillinger, som gør, at kroppe bliver belastet mere end godt er.
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har udviklet en bevægelsesmåler, der skal bidrage til at forebygge smerter og sygefravær på arbejdspladser. Gennem automatiske målinger har den potentiale til at give indsigter, der kan styrke sundheden på tværs af brancher.
Det skal systemet Motus hjælpe arbejdspladser med at blive klogere på. Systemet består af en lille bevægelsesmåler, der sættes fast på medarbejdernes krop, og en app, som hjælper med at måle, hvordan medarbejderne bevæger sig i løbet af en arbejdsdag.
Og dét kan være nyttig viden til at stille skarpt på, hvor der skal skrues i arbejdsmiljøet, når man vil forebygge smerter og sygefravær – både på den enkelte arbejdsplads og på tværs af brancher.
Data skal vise dagligdagen
Motus-systemet gør det usynlige synligt ved for eksempel at give et objektivt datadrevet billede af, hvordan medarbejderne bevæger sig, og hvor længe de befinder sig i udfordrende stillinger.
Forskningschef i ergonomisk arbejdsmiljø på NFA, Andreas Holtermann, fremhæver, at systemet markerer et skridt mod en ny æra i arbejdsmiljøforskningen.
– Med sine objektive målinger kan det bidrage til enighed om arbejdsmiljøudfordringer, hvor der før har været usikkerhed. Det kan være svært for medarbejdere at gengive, hvor lang tid de arbejder i udfordrende stillinger som for eksempel med armene over skulderhøjde, og her kan Motus hjælpe. Bevægelsesmåleren kan bidrage til, at arbejdspladser får en fælles forståelse af medarbejdernes arbejdsstillinger. Og den kan de så bruge til at skabe løsninger, der fremmer et sundt ergonomisk arbejde, siger Andreas Holtermann og fortsætter:
– Målingerne kan sammenlignes på tværs af arbejdspladser og brancher og bidrage til en generel forståelse af, hvad sundt ergonomisk arbejde er, og hvordan man kan lykkes med det.
Nemt at anvende
Forskere fra NFA har nu afprøvet systemet på en række arbejdspladser i et pilotprojekt. Og resultatet var, at det er lovende i forhold til at kunne anvendes af medarbejderne, når de løser deres arbejdsopgaver.
– Vi har fået positiv feedback, blandt andet at det både er nemt at bruge, og at det har været et godt værktøj til både at stille skarpt på udfordringer i arbejdsmiljøet og løsninger til at forbedre det. Nu er næste skridt at invitere endnu flere arbejdspladser til at bruge bevægelsesmåleren, så vi kan understøtte et sundere ergonomisk arbejde på tværs af arbejdspladser, fortæller Nidhi Gupta, der er seniorforsker på NFA og en af forskerne bag Motus.
Næste skridt er at udrulle systemet på arbejdspladser, så arbejdspladserne selv kan indhente data om medarbejdernes bevægelser og arbejdsstillinger – og altså derigennem bidrage til ny viden om forbedringspotentialer i det ergonomiske arbejdsmiljø.
Skal det lykkes, er det ifølge Nidhi Gupta afgørende, at bevægelsesmåleren er let for medarbejderne at tage i brug.
– Bevægelsesmåleren er nem at påføre, og når først den sidder der, skal medarbejderne ikke gøre andet end at indtaste arbejdstid og opgaver – og ellers bare gøre, som de plejer. Når måleperioden er overstået, får både medarbejderne og arbejdspladsen automatisk vigtig og præcis viden om medarbejdernes fysiske arbejdskrav, og hvor fysisk sundt deres arbejde er, siger Nidhi Gupta.
I pilotprojektet fejlede brugervenligheden heller ikke noget, fortæller Rasmus Kildedal, der er akademisk medarbejder på NFA:
– Vi afprøvede Motus på 1370 personer på tværs af jobgrupper, hvor vi målte dem i 24 timer over syv dage for at teste brugervenligheden. Deres respons var meget positiv. Vi ser derfor et stort potentiale i, at Motus kan tages i brug ude på arbejdspladser i forskellige brancher, fortæller han.
Fremtiden
Kigger forskerne ud i fremtiden, kan de automatiske målinger danne grundlag for forbedringer og bidrage til et sundt ergonomisk arbejdsmiljø i Danmark. Forskerne håber på, at målinger af for eksempel murere fra forskellige arbejdspladser kan bidrage til et samlet datasæt om murere i Danmark, der peger på forbedringspotentialer generelt i deres ergonomiske arbejdsmiljø.
Forskernes forhåbning er altså, at Motus kan være en effektiv vej til først og fremmest at styrke sundheden lokalt på arbejdspladser. Men også at den lille bevægelsesmåler på sigt kan bidrage med en meget stor mængde viden, der kan bruges til at forebygge smerter og sygefravær hos en hel jobgruppe.
Jo mere data og viden, man har om et givent område, desto lettere er det nemlig at gå fra usikkerhed til at enes om at sætte ind og komme med løsninger. Motus kan dermed danne grundlag for datadrevet arbejdsmiljøarbejde inden for sundt ergonomisk arbejde på danske arbejdspladser.
BOKS:
Mere om Motus
Studiet er inddelt i to faser, hvor Motus-teknologien er afprøvet: i en arbejdsmiljøsammenhæng og en folkesundhedssammenhæng.
I den første fase rekrutterede forskerne deltagere via data fra databasen National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere (NOA-L), som var baseret på spørgeskemaundersøgelser fra 2021. Der var 334 deltagere i pilotprojektet. Deltagerne modtog en sensor og downloadede Motus-appen, som gav instruktioner til placering af sensoren på låret samt til selvrapportering af arbejds- og søvntimer. Efter en syv dage lang måleperiode udfyldte deltagerne et spørgeskema om anvendelighed. Forskerne reviderede Motus på baggrund af feedbacken.
I den anden fase rekrutterede forskerne deltagere via Statens Institut for Folkesundhed (SIF), som var baseret på spørgeskemaundersøgelser fra 2023. Her var 1036 deltagere. I den anden fase evaluerede forskerne både den reviderede Motus og noterede en række faldgruber – som for eksempel at sensoren hos nogle faldt af undervejs.
