
Elbiler er blevet ganske populære, men det kan være dyrt at skifte hele sin flåde ud med el-udgaver. Nu vil Renault sammen med franske Phoenix Mobility tilbyde et alternativ.
I stedet for at skifte bil, skifter man blot drivmiddel. Man bytter ganske enkelt motor, gearkasse, brændstoftank ud med elmotor, batteri og 3.fase-opladning.
Renault Master vil være første bilmodel, der tilbydes denne ordning, men senere hen vil der være andre modeller, hvor man kan anvende et såkaldt retro-fit kit.
Rækkevidden bliver op til 250 km (WLTP), og kan dermed meget godt matche den rækkevidde, som de fabriksfødte elbiler har.
I alt er det hensigten at udvikle, markedsføre og sælge 1.000 retrofit kits, og dermed i stor skala demonstrer overfor de professionelle brugere, alle de åbenlyse fordele ved at skifte til el.
Det er tanken, at de første fabriksfremstillede retro fit kits skal være klar i 2023.
Kilde: Renault

