Vi vil gerne have plads til alt lige fra landbrug over beskyttet natur til en masse vedvarende energi. De kan bare ikke stå oveni i hinanden, så derfor skal der en bedre prioritering til.
Og det er behov for. Teknologirådet fandt i 2017 frem til, at der var planer for 140 procent af Danmarks areal.
– Når der er så mange planer for Danmarks lille areal, er vi nødt til at foretage kompromisser, og det kræver adgang til store mængder af data, hvis vi skal sikre at de rigtige miljøhensyn prioriteres, siger Ulf Kjellerup, der er senior juridisk rådgiver hos COWI.
Det skal det populære arealværktøj, Arealdata.dk, hjælpe med, efter det fællesoffentlige datasamarbejde, Danmarks Miljøportal, netop har fordoblet antallet af datalag på platformen. Et datalag er fx en simulering af oversvømmelse ved vandstandsstigninger, kort over lavbundsjorde, eller aftaler om grundvandsbeskyttelse – og hundredvis af andre typer af data.
– For landområder sker der hele tiden en afvejning mellem klima, biodiversitet, energi, landbrug, byggeri, rekreative formål osv. Med digitalisering og let adgang til flere data kan vi gøre det komplekse så simpelt, at det er overskueligt og transparent, så der sikres mere demokratisk arealanvendelse, siger Nils Høgsted, der er sekretariatsleder i Danmarks Miljøportal.
Ifølge Ulf Kjellerup fra Cowi øger de flere data hastigheden på beslutningsprocesser. Det kan være vigtigt for biodiversiteten, fordi EU vedtog en nødforordning efter den seneste energikrise, og den skal sætte fart på udvælgelsen af områder til vedvarende energi, som betyder at myndighederne det næste halvandet år ikke behøver at tage samme grad af hensyn til biodiversitet.
– Tidsforbruget ved godkendelse af projekter kan være enormt, når der ikke er data, eller det er svært at finde de data, der er nødvendige for at opnå en godkendelse, siger Ulf Kjellerup.
– Hvis myndighederne eksempelvis mangler data, mens de leder efter de store områder til solcelleanlæg, som de skal opføre inden 2030, risikerer vi at åbne landskaber udpeges som egnede, fordi vi ikke har den nødvendige viden om miljøkonsekvenserne, der først kan vise sig senere. Derfor er det fantastisk, at vi nu har adgang til langt flere vurderinger, der allerede er udarbejdet, siger han.
Kilde: Danmarks Miljøportal
