Forskere har udviklet en protokol til identifikation af tørkeglade skimmelsvampe – særligt relevant for identificering af svampe på museer, lagerhaller og private hjem
Artiklen har været bragt i HVAC Magasinet nr. 8, 2025 og kan læses uden illustrationer herunder (læs originalartiklen her)
Af Anne Mette Madsen1, Christopher Campion1, Jeppe Lund Nielsen2, Victor Carp Koefoed1, Hjördís Birna Árnadóttir1 og Margit Frederiksen1
1 Det Nationale forskningscenter for arbejdsmiljø
2 Aalborg Universitet, Institut for Kemi og Biovidenskab
Tørkeglade (xerofile) skimmelsvampe kan vokse i meget tørre omgivelser – for eksempel på museumsgenstande, i arkiver eller private hjem uden synlig fugt, samt i tørre fødevarer. Disse svampe kan derfor overses ved rutinemæssig overvågning, som typisk fokuserer på fugtige miljøer.
På Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har vi har arbejdet på at udvide en eksisterende analysemetode, så den også kan identificere tørkeglade arter af svampe inden for Aspergillus-slægten [1]. Formålet er at forbedre mulighederne for at få viden om menneskers udsættelse for disse svampe i arbejdsmiljøer og i boliger (figur 1).
En ny protokol og database til MALDI-TOF MS
Vi har udviklet en protokol til opbygning af en referencedatabase og efterfølgende anvendelse ved identifikation med teknologien MALDI-TOF MS. MALDI-TF MS er en slags kemisk “fingeraftryksmetode”, som blandt andet anvendes til identifikation af svampe og bakterier.
Den standarddatabase, der typisk anvendes sammen med metoden, blev oprindeligt udviklet til hospitalsbrug. På NFA har vi dog i flere år anvendt teknologien til at identificere bakterier og svampe fra luft i forskellige miljøer [2]. Metoden bruges også i for eksempel fødevareforskning.
Standarddatabasen indeholder også tørkeglade svampearter – men kun få arter inden for Aspergillus-slægten. Derfor har vi udviklet en særskilt database med 18 arter af Aspergillus-svampe, der kan vokse i tørre omgivelser (arterne er udvalgt på baggrund af et tidligere studie [3]). Den nye database gør det muligt at identificere en gruppe af skimmelsvampe, som oftest overses med andre gængse metoder.
De rette dyrkningsmedier og tålmodighed er nøglen
Der er flere trin i opbygning af databasen og identifikation af svampe ved MALDI-TOF MS-metoden. Efter første dyrkning på et agar-medie, som understøtter vækst af tørkeglade svampe, overføres en lille del af svampene til et flydende medie, hvor den skal vokse videre. Det viste sig, at valg af flydende medie og dyrkningstid, spiller en stor rolle for, om de tørkeglade Aspergillus-svampe kan identificeres. Ved brug af MY50-medie i flydende form og ved dyrkning i flere dage (frem for ét døgn som ved standardmetoden) kunne vi opbygge en database med svampene.
Ved efterfølgende brug af databasen er det vigtigt at anvende det samme flydende medie (MY50) og forlænget dyrkningstid. Man skal være tålmodig – mange af de tørkeglade svampe vokser langsomt. MY50-mediet kan også anvendes som et fast agarmedie til dyrkning af tørkeglade svampe [4].
Tørkeglade svampe i boliger, lagerhal og museum
Vi har testet databasen på prøver taget fra boliger (luftprøver med passiv prøvetager (sampler)), et museum (overfladeprøver) og en lagerhal med værktøj (personbårne samplere). I boligerne og i lagerhallen fandt vi, foruden de hyppigt identificerede Cladosporium- og Penicillium-arter, tørkeglade Aspergillus-arter – som ikke kunne findes med den oprindelige database (tabel 1). Lagerhallen var bygget i træ og havde synlige skimmelsvampe på væggene – på trods af at den var karakteriseret som ”tør”. De svampearter, som er beskrevet som tørkeglade, og som blev fundet på museumsgenstande, fandtes alle i den oprindelige database. I tabel 1 er præsenteret de Aspergillus-svampe, og andre arter, som blev fundet i de højeste koncentrationer; bemærk at koncentrationer af svampe ikke kan sammenlignes imellem miljøerne.
Hvorfor er det vigtigt at finde tørkeglade svampe?
Selvom de tørkeglade svampe ikke dominerede i de undersøgte miljøer, blev de alligevel påvist – og netop i tørre omgivelser som i lagerhallen, hvor man ellers ville forvente lave forekomster af svampe (tabel 1). Det understreger behovet for målrettede metoder til netop disse arter i særlige situationer.
På agar-medier, som understøtter vækst af tørkeglade Aspergillus-arter, kan der også vokse mange andre svampearter (tabel 1). Disse kan ikke umiddelbart skelnes fra hinanden visuelt, da de ofte alle fremstår som små, hvide kolonier. For at afgøre, om den specifikke gruppe af tørkeglade Aspergillus er til stede i en prøve, er artsbestemmelse nødvendig. Vi valgte at udvikle en MALDI-TOF MS-baseret protokol, men det kan også være relevant at udvikle DNA-baserede metoder.
Hvad betyder de tørkeglade svampe for vores helbred?
En del af de svampe, som vi udsættes for i vores dagligdag, kan også vokse i tørre miljøer – og nogle både i tørre og fugtige miljøer. Dette gør forebyggelse af svampevækst vanskelig. Flere af disse svampearter kan findes ved gængse metoder. Eksempelvis er flere almindeligt forekommende arter inden for Penicillium og Cladosporium også tørkeglade (indikeret med understregning i tabel 1).
For at kunne undersøge, om de tørkeglade Aspergillus-arter udgør en helbredsrisiko, er det vigtigt med præcise metoder til at detektere og identificere dem. Man ved endnu ikke, om de udgør et (større) helbredsmæssigt problem end andre arter af Aspergillus. Flere almindeligt forekommende Aspergillus-arter er kendt for at kunne forårsage allergiske sygdomme – men det er uklart, om dette også gælder for de tørkeglade arter. Hidtil har det største fokus været på svampe, som foretrækker at vokse i fugtige miljøer, mens tørkeglade skimmelsvampe ofte har været overset, nok primært på grund af et manglende metodesæt til at detektere og identificere dem.
Næste skridt: overvågning og beskyttelse
Vi har udviklet en protokol, der kan anvendes til både forskning og overvågning. Metoden kan styrke strategier til bedre beskyttelse af både kulturarv og mennesker mod udsættelse for skimmelsvampe i tørre miljøer.
Vores studie viser, at tørkeglade Aspergillus-arter ikke udgør den dominerende andel af svampene i de undersøgte miljøer, men alligevel er til stede i flere prøver. Derfor vil det ved rutinemæssige undersøgelser formentlig kun være relevant at anvende metoden, når der er mistanke om svampevækst i netop tørre omgivelser.
Denne artikel er baseret på artiklen; Campion, C; Kofoed, VC; Nielsen, JL; and Madsen, AM (2025) Optimising a MALDI-TOF MS database for the detection of xerophilic fungi across environments. UCL Open: Environment: https://doi. org/10.14324/111.444/ucloe.3244.
Studiet har fået støtte fra Grundejernes investeringsfond, Augustinus fonden, Grosserer L.F. Foghts Fond, og Aase og Ejnar Danielsens fond.
Referencer
1. Campion, C et al 2025 Optimising a MALDI-TOF MS database for the detection of xerophilic fungi across environments. UCL Open: Environment. 2025;(x):xx. https://doi.org/10.14324/ucloepreprints.280.v3.
2. Knudsen SM, et al. 2017 Airborne fungal species associated with mouldy and non-mouldy buildings – effects of air change rates, humidity, and air velocity. Build Environ 2017;122:161-70. https://doi.org/10.1016/j.
3. Sklenář F, et al 2017 Phylogeny of xerophilic aspergilli (subgenus Aspergillus) and taxonomic revision of section Restricti. Stud Mycol. 2017;88:161-236. https://doi.org/10.1016/j simyco.2017.09.002.
4. Visagie, CM et al. 2017. A survey of xerophilic Aspergillus from indoor environment, including descriptions of two new section Aspergillus species producing eurotium-like sexual states. MycoKeys 19.
