Vandsystemet Grohe Blue er blevet kåret som vinder af årets German Sustainabillity Design Award 2021. Hos det danske indretningsfirma 2LP Retail Furniture giver systemets bæredygtige design og funktioner markante reduktioner af plastaffald og CO2-emissioner.
Vi reducerer årligt vores miljøpåvirkning med 5,4 tons CO2 og over 260 kg plastaffald efter at vi har installeret vandsystemet. Og det er markante resultater for en virksomhed med 30 medarbejdere, der gerne vil leve mere bæredygtigt, fastslår Sales Manager Jacob Skotte.
Han kan godt forstå, at det har vundet en af Europas vigtigste bæredygtighedspriser for dets bæredygtige design og funktioner.
– Vi købte tidligere næsten 11.000 halvliters plastflasker til vores medarbejdere og kunder om året, men efter vi er gået over til vand fra Grohe Blue, reducerer vi vores plastforbrug med 260 kg. og vores CO2 emissioner med 5,4 tons. Herudover sparer vi administrationstid til bestilling og håndtering af de mange flasker, samt CO2-aftryk for transport af flasker fra grossist til os og retur. Disse resultater matcher fint med både vores generelle arbejde for at reducere firmaets miljøpåvirkning og vores medarbejderes ønsker om at leve mere bæredygtigt, siger Jacob Skotte og tilføjer, at han og hans kollegaer nu medtager installation af Grohe Blue i virksomhedens indretningsløsninger, hvor det er relevant.