Instrumentvirksomheden Buhl & Bønsøe slår dørene op og inviterer alle kunder, forretningsforbindelser og øvrige interesserede til en inspirerende dag fyldt med produktpræsentationer og foredrag med den succesfulde håndboldspiller Anja Andersen, fredag den 22. juni på hovedkontoret i Smørum, Sjælland.
– Vi har mange forskellige typer kunder fra ligeså mange forskellige brancher og har derfor bestræbt os på at sammensætte et program for dagen, der har noget at byde på for enhver, siger Buhl & Bønsøes direktør, Klaus Buhl.
Det tætpakkede program byder da også på masser af spændende produktpræsentationer inden for blandt andet termografi, service på solceller, gasanalyse, overvågning, fødevaretermometre og indeklima.
Rundvisning i virksomheden og fremvisning af kalibreringslaboratoriets nye fugtreferenceudstyr er også en mulighed, for de personer, der lægger vejen forbi Smørum.