Nordicco A/S, udvikler og producerer HVLS-ventilatorer, har indgået strategisk partnerskabsaftale med den amerikanske industrikoncern Greenheck.
Aftalen betyder, at Greenheck investerer et tocifret millionbeløb i danske Nordicco, som således får den kapital og adgang til global forsyningskæde, som selskabet skal bruge til sin fortsatte vækstrejse i Europa. Greenheck blev etableret i 1947 og har hovedkontor i Wisconsin, USA. Med mere end 3.000 medarbejdere og produktions- og distributionsfaciliteter i USA, Mexico og Indien, er Greenheck en af verdens førende producenter af ventilationsprodukter.
Beslutningen om at investere i en dansk start-up skyldes i høj grad Nordiccos evne til at være innovative og på forkant med udviklingen af helt nye markeder, så som desinfektion af luft, på bagkant af den verdensomspændende corona-pandemi:
Den strategiske alliance med Nordicco er vores første større investering i EU og vi er begejstrede for partnerskabet. Nordicco har udvist en bemærkelsesværdig innovationsevne med udviklingen af Northern Light teknologien, siger Dave Kallstrom, President of Operations i Greenheck.
Nordicco A/S udvikler og producerer HVLS-ventilatorer, som kan reducere energiforbrug og CO2-udledning. Selskabet er førende i Nordeuropa og har blandt andet udviklet en patenteret teknologi, kendt som Northern Light. Teknologien kombinerer HVLSventilatorens evne til at flytte store mængder luft med UVC lysets evne til at eliminere luftbårne vira og bakterier.
Udviklingen af Nordiccos teknologier har bl.a. været støttet af ELFORSK, som er Dansk Energis forsknings- og udviklingsprogram, samt Innovationsfondens Innobooster program. Derudover har Teknologisk Institut testet og verificeret selskabets produkter.
Kilde: Nordicco