Danmark står over for massive investeringer i klimatilpasning de kommende årtier. Ifølge DANVAs investeringsprognose får vandselskaberne omkostninger for 360 milliarder kroner til klimasikring af byer og samfund frem mod 2070.
Men når projekterne skal vurderes, må gevinster som øget biodiversitet, mere natur, CO₂-reduktion, rekreative værdier og beskyttelse af kulturarv og kritisk infrastruktur ikke indgå i de samfundsøkonomiske beregninger.
Det betyder, at nogle af de løsninger, der kan skabe stor værdi for samfundet på en række bundlinjer, risikerer at blive i skrivebordsskuffen.
– Når vi i de næste årtier investerer hundredvis af milliarder i at beskytte Danmark mod klimaforandringer, skal vi selvfølgelig vælge tiltag, der løser flere samfundsudfordringer på én gang. I dag tæller gevinster for natur, biodiversitet, klima og livskvalitet ikke med i regnestykket. Det er svært at forklare danskerne, at vi skal se bort fra flere af de værdier, som samfundet ellers efterspørger mere af, siger Carl-Emil Larsen, direktør i DANVA.
Sjælden art dukker op i regnbed efter 109 år
I Odense har VandCenter Syd etableret omkring 400 regnbede og andre LAR-anlæg, der håndterer regnvand lokalt.
– Vi bruger ikke penge på at etablere biodiversitet. Vi bruger penge på at lave robuste anlæg, fastslår Lærke Kit Sangill, landskabsarkitekt i VandCenter Syd.
Det er en vigtig pointe, for forsyningerne må slet ikke bruge takstfinansierede midler på biodiversitet. Men i samarbejde med bl.a. forskere fra Københavns Universitet har de for fondsstøttede midler fundet ud af, hvilken effekt LAR-bedene har på biodiversiteten.
Forskerne har registreret 66 forskellige biarter og 152 billearter i de odenseanske regnbede. Blandt fundene var hornmaskebien, som ikke havde været registreret i Danmark i 109 år.
I andre tilfælde vil det typisk være kommunen, der finansierer træer, planter og andet i forbindelse med klimatilpasning.
Vi må ikke lade det perfekte stå i vejen for det gode
Professor Katherine Richardson, der var med til at formulere teorien om de planetære grænser, anerkender, at regnbede og lokale klimatilpasningsløsninger ikke kan erstatte store naturområder.
Men hun mener samtidig, at de spiller en vigtig rolle.
– Det er ikke ren biodiversitet, men det er bedre end ingenting. Så jeg er meget positiv og synes også, det er med til at synliggøre over for den almindelige befolkning, at vi ønsker naturen sammen med os.”
Hun advarer mod at afvise løsninger, fordi de ikke er perfekte.
– Jeg synes, vi skal være villige til at gå på kompromis. Vi skal ikke lade vores søgen efter det perfekte afholde os fra at gøre, hvad vi kan.
Naturbasseret klimasikring er billigst
Ifølge DANVA er problemet, at de samfundsøkonomiske modeller stadig ser bort fra mange af de gevinster, som naturbaserede klimatilpasningsløsninger skaber.
Samtidig viser analyser, at naturbaserede løsninger i gennemsnit er fire gange billigere end traditionelle løsninger.
– Naturbaserede løsninger er langt billigere. En analyse for Miljøministeriet har vist, at de i gennemsnit er fire gange billigere end traditionelle løsninger. Og så har de lavere udledninger af drivhusgasser for at nævne en væsentlig merværdi for vandsektoren, siger Miriam Feilberg, der er fagleder inden for klimatilpasning i DANVA.
DANVA opfordrer til, at biodiversitet, klimahensyn, naturgevinster og andre samfundsmæssige værdier fremover kan indgå i vurderingen af klimatilpasningsprojekter.
Kilde: Danva
