• LinkedIn
  • KURSER OG MESSER
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

HVACFOKUS

Viden og nyheder om bæredygtigt byggeri, indeklima, ventilation, vand, varme og køling samt energiforsyning

  • BrancheNyt
  • Bæredygtigt byggeri
  • Energi
  • Indeklima
  • Navne
  • Vand
  • Varme & køling
  • VVS
  • Artikler fra HVAC Magasinet
  • DANVAK

Artikler fra HVAC Magasinet22. 04. 2026 | Heidi Thode

Veltek Ventilation samlede branchen:

Artikler fra HVAC Magasinet22. 04. 2026 | Heidi Thode

Fokus på kølemidler, klimakrav og indeklima

Der var både sol over Middelfart og stort fremmøde, da Veltek Ventilation samlede medlemmerne til årets generalforsamling og medlemsmøde. Dagen satte fokus på nogle af de mest aktuelle dagsordener i branchen netop nu: Naturlige kølemidler og udfasning af F-gasser, de kommende klimakrav og ikke mindst balancen mellem klimakrav og et sundt indeklima

Artiklen har været bragt i HVAC Magasinet nr. 5, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder (læs originalartiklen her)

Tekst og foto: Malene Staugaard Sturm, kommunikationskonsulent, Veltek

Bestyrelsesleder for Veltek Ventilation, Puk Spencer, kunne i sin beretning se tilbage på et begivenhedsrigt 2025 præget af både organisatoriske forandringer og høj aktivitet på den politiske og regulatoriske dagsorden.
Med ansættelsen af ny direktør er foreningen på vej mod en mere helhedsorienteret tilgang, hvor interessevaretagelse og medlemstilbud styrkes på tværs af fagområder. Samtidig har implementeringen af EU’s bygningsdirektiv været en central indsats, hvor man har arbejdet målrettet for at sikre, at ventilationsbranchen bliver hørt.
Et gennemgående budskab i arbejdet har været behovet for at styrke fokus på indeklima i energimærkningen. Brancheforeningen mener, at indeklimaet fortsat er underimplementeret, hvilket udgør en barriere for både kvalitet, sundhed og energieffektive løsninger – en dagsorden, der også vil have høj prioritet i 2026.
Samtidig fylder arbejdet med revisionen af bygningsreglementet også i foreningens arbejde. Her er ambitionen at fastholde et kravsæt, der både understøtter et godt indeklima og høj energieffektivitet. To hensyn, som i de kommende år kan blive sværere at balancere i lyset af de forventede klimakrav for 2027. Det er en problemstilling, som hele branchen i stigende grad må forholde sig aktivt til.
Puk Spencer benyttede samtidig lejligheden til at sige tak til to markante profiler i bestyrelsen, Bo Sterner og Else Marie Sørensen, for deres mangeårige indsats for branchen. Efter en lang og vigtig indsats – både i Dansk Ventilation, senere i Veltek Ventilation og for Bos vedkommende også i foreningens hovedbestyrelse – blev de takket for deres store engagement, faglige tyngde og vedholdende arbejde for at udvikle branchen.
I forlængelse af generalforsamlingen har bestyrelsen konstitueret sig med Puk Spencer, Lindab A/S, som bestyrelsesleder og Søren Norman Andersen, Systemair A/S, som stedfortrædende bestyrelsesleder.
Den øvrige bestyrelse består af Michael Skovgaard Mortensen (Camfil A/S), Dennis Jeppesen (Solar A/S), Carsten Krog Madsen (Øland A/S), René Fast-Frederiksen (Swegon A/S), Allan Stihøj (Exhausto A/S) og Martin Bo Holstein (Novenco A/S). Som suppleanter indtræder Christen Lautrup (Metro Therm A/S) og Anders Busk Nielsen (Ørbæk Ventilation A/S).

Naturlige kølemidler rykker fra ambition til krav
I dagens første fagindlæg satte Anders Lyngtorp, chefkonsulent hos Københavns Ejendomme, fokus på overgangen til naturlige kølemidler i ventilationsanlæg.
Københavns Ejendomme og andre offentlige bygningsejere har allerede truffet beslutning om udelukkende at anvende naturlige kølemidler – og det endda før fristerne i F-gas-forordningen. Bygningsejerne begrunder deres valg med, at over 90 procent af alle kølemidler ender med tiden i atmosfæren, og ifølge FN kan udfasningen af klimaskadelige kølemidler have større effekt end skiftet fra benzin- til elbiler.
Samtidig er der en tæt kobling til PFAS-dagsordenen. Langt de fleste traditionelle kølemidler er PFAS-stoffer, som er svært nedbrydelige i naturen. Danmark, Tyskland, Holland, Sverige og Norge har derfor i 2023 foreslået et bredt forbud mod PFAS i EU.
Udviklingen rejser en række centrale spørgsmål for bygningsejerne og for HVAC-branchen: Hvem går forrest, og hvad driver beslutningerne? Hvordan håndteres CO2e-regnskaber, PFAS, den nye F-gas-forordning samt krav til udslip og registrering? Og er alternativerne til F-gasser teknologisk og praktisk modne?
Erfaringerne fra Københavns Ejendomme viste, at omstillingen allerede er i gang, hvor det er muligt – både i nye og eksisterende anlæg.

Klimakrav og indeklima: Trækker de i hver sin retning?
Et andet centralt tema på medlemsmødet var de kommende klimakrav i bygningsreglementet og deres mulige konsekvenser for hensynet til indeklima i vores bygninger. Efter valget vil forligskredsen om bæredygtigt byggeri og det nye folketing skulle tage stilling til, hvor meget klimakravet i bygningsreglementet skal strammes. I det politiske forlig lægges der op til 10 procent.
Imidlertid ser det ud til, at kravet kan blive så skarpt, at rådgiverens handlefrihed til at vælge det ønskede ventilationssystem i en given situation kan komme under pres.
Frederik Blum Winther, ph.d. senior specialist manager, HVAC & Energi fra Rambøll stillede i sit indlæg skarpt på netop disse kommende modsætninger mellem klimakrav og indeklima, og hvad branchen forventeligt kan blive mødt med og bør forberede sig på.
Professor Steffen Petersen fra Aarhus Universitet supplerede efterfølgende med et bredere perspektiv og pegede på, at klimadagsordenen nødvendigvis kræver nye måder at tænke byggeri på. Klimadagsordenen stiller krav om, at byggeriet udvikles i nye retninger, og i det helhedsorienterede bygningsreglement ser man på, hvor eksisterende regler kan lempes. Men i jagten på lavere klimaaftryk samtidig med stigende temperaturer risikerer vi måske at skabe bygninger, hvor indeklimaet og den termiske komfort kommer under pres – ikke mindst i forbindelse med renovering. Risikoen kan for eksempel være, at vi underdimensionerer vores køleanlæg.
Steffen Petersen gav et bud på, hvilke afvejninger der kan blive afgørende for at sikre både komfort, drift og klima i fremtidens bygninger.

Fra teori til praksis: Kabelbyen som eksempel
Dagen blev afsluttet med et besøg i Kabelbyen i Middelfart, et kontorbyggeri med ambitioner om både høj bæredygtighed og dokumenteret godt indeklima, blandt andet gennem DGNB Hjerte-certificering.
Projektet illustrerer, hvordan balancen mellem klima og indeklima kan håndteres i praksis. Her arbejder man målrettet med luftkvalitet, termisk komfort, akustik og visuelle forhold, samtidig med at energiforbruget optimeres.
DGNB Hjerte-certificeringen stiller skærpede krav til indeklimaet – herunder tilstrækkelig ventilation, lave emissioner fra materialer, robuste temperaturforhold og høj akustisk kvalitet. Samtidig lægges der vægt på dagslys, belysning og arkitektonisk kvalitet som en del af brugernes trivsel og sundhed. Kabelbyen er et rigtig fint eksempel på, at det er muligt at forene bæredygtighed og et højt indeklimaniveau – men også at det kræver bevidste valg og prioriteringer i både design, teknik og drift.

Skrevet i: Artikler fra HVAC Magasinet

Seneste nyt fra redaktionen

Elever sætter ekstra skub i genanvendelsen af gamle pumper

AktueltBrancheNytSeneste12. 10. 2026

19 elever i Brødrene Dahl står bag en aktuel, landsdækkende kampagne, der skal få installatørerne til at sende flere brugte Grundfos-pumper tilbage i kredsløb. Sidste år blev der indsamlet 20,8 ton brugte pumper, og ambitionen er at løfte indsamlingen yderligere i år og samtidig sætte fokus på [...]

Grundfos: Teknologien skal minimere kompleksiteten i VVS-faget

AktueltVVS09. 10. 2026

På københavnermessen mødte Grundfos lærlinge, svende og installatører fra hele branchen, og ét tema gik igen: VVS-faget bliver mere digitalt. Men for Grundfos handler udviklingen ikke om at gøre arbejdet mere kompliceret. Tværtimod skal teknologien overtage noget af kompleksiteten og gøre det [...]

Lindab går forrest med indeklimaløsninger med lavt CO₂-aftryk

AktueltBæredygtigt byggeri09. 10. 2026

Producenten Lindab har taget nye skridt imod at kunne levere indeklimaløsninger, der både sænker CO₂-aftrykket og optimerer energiforbruget. En skræddersyet løsning kan opleves i det nyrenoverede CEJ-domicil på Frederiksberg. En af de store opgaver i byggeriet i disse år er at udvikle løsninger [...]

Faglærte skal tænkes ind i totalberedskabet

AktueltEnergi09. 10. 2026

Folketingets nye arbejdsår bør bruges på at styrke energiforsyningen, totalberedskabet og virksomhedernes mulighed for at skabe job og udvikling.   Folketingsåret bør bruges til at gøre Danmark mere robust, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ. Derfor er det positivt, at statsminister [...]

Overskudsvarme fra transformerstation skal opvarme 850 boliger

AktueltVarme & køling08. 10. 2026

Et helt nyt fjernvarmesystem i Bjæverskov skal udnytte overskudsvarme fra Energinets transformerstation. To store varmepumper løfter temperaturen fra omkring 40 til 70 grader, mens anlægget samtidig kan levere afkølet vand tilbage til transformerstationens kølesystem. Fire et halvt år efter, at syv [...]

Energistatistik: Varmepumper spiller større rolle

EnergiSeneste08. 10. 2026

Energiforbruget i de danske hjem faldt med 2,1 procent sidste år. Især forbruget af olie, gas, brænde og træpiller gik tilbage, mens varmepumper bidrog med mere varme. Det viser Energistyrelsens årlige energistatistik for 2025. Energistyrelsens årlige energistatistik for 2025 viser blandt andet [...]

Sweco vinder nøgleopgave i Aarhus og sætter stærk profil i spidsen

AktueltBrancheNytVarme & køling05. 10. 2026

Sweco har vundet opgaven at lede kommissioneringen af Aarhus' første luft-til-vand-varmepumpe, som skal sikre fjernvarme til kommunens borgere gennem naturens kræfter. Nyansat profil har en nøglerolle i projektet. Rune Bundgaard skal som senioringeniør i Sweco spille han en central rolle i en [...]

Nicolai Birkegaard Steffensen rykker tættere på kunderne

Navne05. 10. 2026

Efter fire år i MTO electrics interne salgsafdeling er Nicolai Birkegaard Steffensen  tiltrådt som salgskonsulent. Gennem de seneste fire år hos MTO electric har Nicolai Birkegaard Steffensen opbygget et solidt kendskab til virksomhedens kunder, produkter og løsninger. Som en del af den interne [...]

Fra elev til direktør i Bygma Viby Sjælland

BrancheNyt05. 10. 2026

Bygma Viby Sjælland har pr. 1. oktober fået ny direktør.   Med udnævnelsen tager 35-årige Patrick Kristoffersen endnu et markant skridt i en imponerende karriere i Bygma. Han har en lang og stærk historie i koncernen, som startede i 2009, da han som 18-årig trådte ind ad døren som elev. Siden [...]

Ny teknologi afslører forældede krav til kloakkontrol

AktueltVVS05. 10. 2026

Digitale sensorer kan i dag registrere selv meget små trykfald i kloakledninger, men kravene til kontrol og den måde, kontrollen udføres og dokumenteres på i praksis, udnytter ikke de teknologiske muligheder fuldt ud, vurderer Norva24. Ny digital måleteknologi har gjort det muligt at [...]

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Elever sætter ekstra skub i genanvendelsen af gamle pumper

    12.10.2026

  • Grundfos: Teknologien skal minimere kompleksiteten i VVS-faget

    09.10.2026

  • Lindab går forrest med indeklimaløsninger med lavt CO₂-aftryk

    09.10.2026

  • Faglærte skal tænkes ind i totalberedskabet

    09.10.2026

  • Overskudsvarme fra transformerstation skal opvarme 850 boliger

    08.10.2026

  • Energistatistik: Varmepumper spiller større rolle

    08.10.2026

  • Sweco vinder nøgleopgave i Aarhus og sætter stærk profil i spidsen

    05.10.2026

  • Nicolai Birkegaard Steffensen rykker tættere på kunderne

    05.10.2026

  • Fra elev til direktør i Bygma Viby Sjælland

    05.10.2026

  • Ny teknologi afslører forældede krav til kloakkontrol

    05.10.2026

  • Nye tiltag skal sætte skub i udbygningen af fjernvarmen

    05.10.2026

  • Lemvigh-Müller rykker tættere på håndværkerne i Østjylland

    30.09.2026

  • Første storby i verden: Toiletskyl og madaffald gør København selvforsynende med lokal biogas

    30.09.2026

  • Nyt partnerskab skal løfte fremtidens VVS-talenter

    30.09.2026

  • Skærpet trussel kræver bedre forsvar af kritisk infrastruktur

    30.09.2026

Alle nyheder ›

/Brochurer
/White papers

  • Intelligent vandbehandling.
  • Coatede dampsprednings produkter- energi effektiv og besparende
  • BluDrive aktuatorer til HVAC installationer
  • Pettinaroli produktkatalog 2026
  • EvoMAGic – snavssamler med filter og magnet
  • TBV ventiler til varmt brugsvandscirkulation
  • LAGUR
  • Samsung WindFree™ katalog
  • Samsung luft til vand katalog
  • Samsung katalog Erhverv 2025
Se alle ›

Læs HVAC Magasinet online

Annoncering i HVAC Magasinet

KONTAKT

TechMedia ApS
Gammel Strandvej 20, 1th
DK - 2990 Nivå
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionelle cookies Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}