Nyt digitalt værktøj kortlægger ventilationsløsninger til renovering af etageboliger og guider beslutningstagere gennem junglen af muligheder. Med Det Grønne Ventilationskatalog kan boligforeninger, rådgivere og installatører sammenligne løsninger på parametre som klimabelastning, totaløkonomi og indeklima. Værktøjet, der lanceres i september 2025, tager udgangspunkt i dansk byggeskik gennem 100 år og gør tekniske valg mere tilgængelige
Artiklen har været bragt i HVAC Magasinet nr. 7, 2025 og kan læses uden illustrationer herunder (læs originalartiklen her)
Af Andreas Egholm Kirt, konsulent, og Oliver Hvidtfeldt Jakobsen, specialist, Teknologisk Institut
Blandt Danmarks cirka 1.080.000 etageboliger opererer størstedelen med forældede ventilationsløsninger, hvor omkring 700.000 boliger stadig har naturlig ventilation. Når bygningers klimaskærm optimeres gennem renovering, øges bygningens tæthed betydeligt, hvilket skaber et øget behov for effektiv ventilation for at forebygge indeklimaproblemer og skimmeldannelse.
Men hvordan identificeres den optimale ventilationsløsning til en specifik etagebolig under renovering? Hvor kan beslutningstagere finde relevant inspiration og information om de tilgængelige muligheder? Og hvordan holder man sig opdateret på nye produkter og løsninger?
Komplekse beslutningsprocesser
Valg af ventilationsløsninger til eksisterende etagebyggeri følger ofte traditionelle spor, hvor løsningerne skal optage mindst mulig plads, men stadigvæk løse det primære behov, som er en forbedring af indeklimaet. I mange tilfælde nedprioriteres varmegenvinding til fordel for simple udsugningsløsninger i bad og køkken kombineret med passiv lufttilførsel gennem facaden – løsninger der typisk kræver dispensation fra bygningsreglementets bestemmelser. Derudover er beslutningsprocessen ofte kompleks med mange interessenter i beboerdemokratiet, hvor økonomiske begrænsninger ofte bliver den afgørende faktor.
Det Grønne Ventilationskatalog vil imødekomme behovet for inspiration og information ved at tilbyde beslutningstagere – fra boligselskaber og afdelingsbestyrelser til rådgivere og installatører – et solidt grundlag for at træffe kvalificerede valg af ventilationsløsninger til specifikke bygningstyper.
– Værktøjet skal informere beslutningstagere om en større del af løsningsmuligheder i deres bygning, og fremhæve både styrker og svagheder ved specifikke ventilationsløsninger, uddyber Christian Grønborg Nicolaisen fra Teknologisk Institut.
Fra idé til værktøj
Bag udviklingen af Det Grønne Ventilationskatalog står et konsortium bestående af Teknologisk Institut, Build, DAB, KAB og JS Ventilation støttet af Realdania. Projektet bygger på erfaringer fra tidligere projekter, suppleret med registreringer af den eksisterende danske boligmasse.
I udviklingsprocessen er etageboliger fra 1900 til 2000 blevet gennemgået, eksisterende ventilationsløsninger og -produkter kortlagt, tekniske tegninger udarbejdet for alle relevante løsninger og slutbrugernes behov er blevet indarbejdet. Projektets resultat bliver et onlineværktøj med bred tilgængelighed.
– Ved Aalborg Universitet ser vi Det Grønne Ventilationskatalog som et vigtigt skridt mod at koble forskningsbaseret viden med praksisnære løsninger. Projektet giver os mulighed for at fremme bæredygtig ventilation gennem dokumenterede metoder og teknologier, der kan implementeres bredt i byggeriet, fortæller Alireza Afshari fra Build.
Beslutningsparametre og brugerinddragelse
En målrettet workshop i projektforløbet afdækkede de komplekse faktorer, der påvirker beslutningsprocessen ved valg af ventilationsløsninger i boligforeninger. Undersøgelsen viste, at beslutninger typisk forankres i beboerdemokratiske fora, hvor økonomiske og praktiske overvejelser vægtes tungere end bæredygtighedsaspekter. Fra almene boligforeninger blev det særligt fremhævet, at støtte fra Landsbyggefonden ofte styrede valget mod traditionelle løsninger frem for innovative alternativer.
Workshoppen identificerede flere nøgleudfordringer: drift- og vedligeholdelseshensyn viste sig afgørende, især i andelsforeninger uden viceværter, mens almene boligforeninger rapporterede om administrative udfordringer ved hyppige beboervarslinger i forbindelse med filterudskiftninger i decentrale ventilationssystemer. Indeklima og beboerkomfort fremstod ligeledes som essentielle faktorer, hvor støjgener, trækproblemer og pladskrav ofte resulterede i beboerklager. Deltagerne udviste interesse for bæredygtige løsninger, men påpegede samtidig manglen på konkrete livscyklusvurderinger (LCA) til at kvalificere beslutningsgrundlaget.
Workshopdeltagerne efterlyste desuden en afdækning af usikkerhederne ved de forskellige ventilationsløsninger, herunder dokumentationskrav, indeklimapåvirkning, lovgivningsmæssige aspekter samt drift- og servicebehov. Ventilationskataloget søger at imødekomme dette.
Det færdige værktøj
Ventilationskataloget udvikles til brug i forbindelse med renovering af eksisterende etageboliger og implementeres som et frit tilgængeligt digitalt værktøj, der kan tilgås via nettet.
Dansk etageboligbyggeri fra perioden 1850-2000 er veldokumenteret og kategoriseres i fem grundlæggende bygningstyper. Den omfattende viden om disse byggeskikke er systematiseret og formidlet gennem de digitale platforme http://www.danskebygningsmodeller.dk og http://www.danskbyggeskik.dk. Det Grønne Ventilationskatalog bygger videre på fire af disse grundtyper med særligt fokus på deres eksisterende føringsveje, som kan udnyttes til lufttransport:
• 1900-1920: Denne periodes lejligheder kendetegnes ved en betonstøbt aftrækskanal i wc-rum på 100 cm2, og skorstene placeret i opholdsrum samt stuer og køkken. Karakteristisk er også spisekammeret integreret i køkkenet med en dedikeret åbning i klimaskærmen til naturlig køling af fødevarer.
• 1920-1940: I mellemkrigstidens byggeri bibeholdes aftrækskanalen i wc-rum på 100 cm2, mens køkkenet nu forsynes med egen aftrækskanal på 100 cm2 eller 150 cm2 for bygninger opført efter 1927. Skorstene placeres fortsat i opholdsrum og stuer, men udfases i køkken. Spisekammeret får to åbninger i klimaskærmen.
• 1940-1960: Efterkrigstidens byggeri introducerer regulativbestemte krav om separate aftrækskanaler for køkken og wc/bad. Wc-rum har en aftrækskanal på 100-150 cm2, køkkener har en aftrækskanal på 150 cm2 og skorstene udfases helt som følge af centralvarmens udbredelse. Klimaskærmen har fortsat to åbninger i facaden mod slutningen af perioden, men i løbet af 1950’erne bliver køleskabe almindelige og spisekammeret udfases. Affaldsskakte (nedstyrtningsskakte) bliver standard i nybyggeri.
• 1960-2000: I den moderne byggeperiode udføres aftrækskanaler primært i eternit eller stål, afhængigt af opførelsestidspunktet. Fra 1977 indførte bygningsreglementet krav om mekanisk udsugning i etageboliger med indeliggende bade- og wc-rum, og fra 1982 blev dette et generelt krav for samtlige nybyggede etageboliger.
Ventilationskataloget tager udgangspunkt i fire hovedtyper af ventilationssystemer:
• central balanceret ventilation med et aggregat på loft.
• decentral balanceret ventilation med forskellige aggregattyper i lejligheden.
• centralt udsugningsanlæg med ventilator på loft.
• decentral udsugning med emhætte med egen motor og badeværelsesventilator.
Ved at sammenkæde byggeskik, tekniske muligheder og moderne ventilationssystemer vil værktøjet præsentere og analysere omkring 100 forskellige løsningsmodeller. Hver løsning evalueres på fem centrale parametre: klimabelastning, totaløkonomi (både etablerings- og driftsomkostninger), energi, indeklimakvalitet samt drift- og servicebehov. Denne tilgang giver beslutningstagere mulighed for at prioritere og vælge præcis den ventilationsløsning, der matcher deres specifikke bygning og prioriteter.
Værktøjet supplerer de tekniske vurderinger med praktiske opmærksomhedspunkter for hver løsning, herunder brandtekniske forudsætninger, eventuelle dispensationsbehov, pladskrav (for eksempel ved lav loftshøjde eller ved anvendelse af eksisterende skabsplads), relevante lovgivningsmæssige forhold samt potentielle arkitektoniske påvirkninger, der kan influere på beslutningsprocessen.
Det Grønne Ventilationskatalog forventes lanceret i september 2025.
