
Termitboet er ofte en ordentlig kolos, men trods dets enorme størrelse set i forhold til den enkelte termit, er det alligevel lykkedes myrerne at opbygge ret sofistikerede ventilationssystemer, der muliggør cirkulation i hele strukturen. Dette bidrager til at bibeholde og regulere temperatur og luftfugtighed.
Nye bygninger inspireret af termitterne kan opnå samme effekt som traditionel klimaregulering, men mere energieffektivt og uden dets CO2-aftryk, viser ny forskning fra Lunds Universitet.
– Digitalisering af design- og byggeprocesser skaber enorme muligheder for, hvordan vi designer arkitektur, og naturlige og biologiske systemer er et vigtigt forbillede for, hvordan vi bedst udnytter disse muligheder, siger David Andréen, lektor ved Institutionen for Arkitektur og Bygningsmiljø på LTH og forfatter til artiklen til lu.se.
Resultaterne, der er offentliggjort i tidsskriftet Frontiers in Materials, viser en struktur for bygninger baseret på termitboer, der gør det nemmere at regulere klimaet inde i bygningerne.
– Studiet handler om termitboers indre, som består af tusindvis af sammenhængende kanaler, tunneler og luftkamre, og hvordan disse fanger vindenergi for at “ånde”, eller udveksle ilt og CO2 med deres omgivelser. Vi har undersøgt, hvordan disse systemer fungerer, og hvordan man kan integrere lignende strukturer i bygningsmure for at drive strømme af luft, varme og fugt på nye måder, forklarer David Andréen.
I dag bruges der store mængder energi på klimaanlæg, der har ofte drives af ventilatorer. I stedet kan man udvikle systemer, der er turbulente, dynamiske og variable, der kan kontrolleres med en meget lille energitilførsel.
I studiet har forskerne vist, hvordan luftstrømmene interagerer med geometrien – hvilke parametre i formen, der fører til, at strømme opstår, og hvordan de selektivt kan reguleres. Disse kan drives uden at bruge mekaniske komponenter som ventilatorer, ventiler og lignende, men kun ved elektronisk styring.
– Dette er en forudsætning for såkaldte distribuerede systemer, hvor mange små sensorer og regulatorer placeres i bygningernes klimaskaller gennem miniaturisering, holdbarhed/bæredygtighed og omkostningsreduktion, fortæller David Andréen.
Det er dog ikke så lige til at efterabe et termitbo, hvor der er komplekse interne geometrier, der går helt ned i millimeter-størrelsen. Eneste reelle mulighed er brugen af 3D-print. Termitterne har over tusindvis af år skabt en byggeproces helt uden centraliseret kontrol eller en tegning – det lykkedes vi nok ikke med, og vi har heller ikke den samme tid til rådighed.
Kilde: lu.se