
Swegon AB, som er et 100 pct. ejet datterselskab af Investment AB Latour, investerer betydeligt i sine produktionsfaciliteter. Fabrikken i Kvänum indviede en splinterny Salvagnini udstansnings- og skæreproduktionslinje i slutningen af oktober.
Swegon investerede 30 mio. SEK (ca. 3,2 mio. euro) i en ny produktionslinje, for at kunne imødekomme den øgede efterspørgsel på luftbehandlingsaggregater ”fremstillet i Sverige”. Investeringen skete i en nyopført tilbygning på produktionsfabrikken. Salvagnini, som i over 40 år har været førende inden for metalpladebehandling og fleksibel automatisering, leverer det samlede udstyr, bl.a. en højteknologisk udstansnings- og skæremaskine, en yderst effektiv pladebukkemaskine og en avanceret håndteringsrobot. Fabrikken i Kvänum, en af Swegons fem produktionsfabrikker, er allerede udstyret med to produktionslinjer af samme mærke.