Selvom Klimaskovfonden planter skov for at få en klimagevinst, så er en skov ofte en lige så stor gevinst for det vand, vi skal drikke i fremtiden.
Langt de fleste af de skove Klimaskovfonden støtter, ligger i områder, hvor der hentes drikkevand op fra undergrunden til forbrugernes vandhaner. Derfor er rent drikkevand en vigtig sidegevinst ved en ny skov. Der må nemlig ikke sprøjtes og spredes gødning i skove, der får støtte fra Klimaskovfonden.
– Når man planter skov, undgår man, at pesticidrester og andet, der forurener vores drikkevand, siver med ned til de grundvandsmagasiner, som indeholder det vand, vi skal drikke i fremtiden, forklarer Mette Thomsen, der arbejder med Klimaskovfondens skovprojekter.
Når der søges støtte til et skovprojekt hos Klimaskovfonden får projektet point alt efter, hvor tæt det ligger på områder, hvor der hentes drikkevand. Og her har 70 ud af de i alt 207 nye skove, der er givet tilsagn til, opnået højeste point. Det betyder, at skoven ligger i det der kaldes et ”indvindingsopland”. Altså et område hvor grundvandet naturligt strømmer mod en eller flere grundvandsboringer.
Projekterne kan også få point for at ligge i områder med særlige drikkevandsinteresser og områder med almene drikkevandsinteresser.
Kilde: Klimaskovfonden
